Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Linon. 467 Linsegias. til Spisevarer, saasom af Landbefolkningen i Busland, Polen, Ungarn og enkelte Steder i Tyskland. Den i den større Handel kom- mende Linolie er dog som oftest tilberedt ved varm Presning, og den har derfor en ubehagelig Smag. Den koldt pressede Olie har en guldgul Farve, imedens den varmt pressede er mørkegul. Lin olie har en Vægt- fylde af 0,9395 ved + 120 C., den bliver tyk ved ~ 130 R. og fryser først ved -f- 27 0 til en fast gul Masse. Ved at blege Olien i Sollyset og samtidig behandle den med en Jernvitriolopløsning bliver den farvefri og mere tyndtflydende. Den vigtigste Egenskab ved Linolie er, at den tørrer meget hurtigt, hvorfor den hovedsagelig anvendes til Fer- nisser (s. d.), hvortil ogsaa maa henregnes Bogtrykkersværten, til hvis Fabrikation der som en Følge af dens stadige og over hele Verden udbredte Anvendelse forbruges umaa- delige Qvantiteter Linolie. Desuden benyttes den til Kit, Fuglelim, grøn Sæbe, Oliefarver, undertiden ogsaa som Belysningsmateriale og i den nyeste Tid til kunstigt Kautschuk, samt i Pharmacien til Svovlbalsam (s. d.) og til Salver. De efter Presningen tilbage- blivende Hørfrøkager, der benyttes i Mængde som Kvægfoder, ville findes nøiere omtalte under Artiklen Oliekager. Linolie presses hovedsagelig i de Egne, hvor der dyrkes meget Hør, fordi Frøet af de Planter, som anvendes til Hørberedning, i Eegelen ikke benyttes til Udsæd. Tyskland producerer ikke Linolie nok til Landets Forbrug, hvor- for der indføres meget fra Udlandet,-navnlig fra Eusland, som producerer mest af denne Artikel, ligesom af Hør og Hørfrø. End- videre tilberedes der megen Linolie i Un- garn, Holland, Belgien, det nordlige Frank- rig og England, navnlig i Irland. Den en- gelsk-ostindiske Linolie, hvoraf der kommer meget til Europa eller som presses i Europa af ostindisk Hørfrø, er lysegul, men den russiske foretrækkes for den til mange An- vendelser. Ægypten udfører ligeledes endel Olie og Slagfrø. — Linolie maa, for ikke hurtig at blive harsk, opbevares i godt luk- kede og helt fyldte Foustager, da den ellers fet afsætter Bundfald, bliver tykkere og da tørrer mindre let. Olien bestaar hovedsage- lig1 af Linoleïn, der er et Glycerid af den flydende Linoliesyre, hvis Salte endnu kun ®re fidet bekjendte, og desuden lidt Palmi- tin. Den første er forskjellig fra andre Olie- syrer og er Hovedbestanddelen af Linolie- fernis. IH mm er den franske Benævnelse paa et meget fint, løstvævet, Gaze lignende Stof, som ligger paa Grænsen imellem Musselin og Gaze og oprindelig forfærdigedes af fint riørgarn, hvilket ogsaa endnu sker i Frank- rig, hvor denne Artikel navnlig tilvirkes i Valenciennes, Cambray, St. Quintin o. fl. "teder. Det forekommer baade glat, stribet, tærnet, blomstret og gjennembrudt; Møn- strene ere da ivævede med Bomuldsgarn og i meget forskjellig Finhed; de fine Sorter fremstilles hverken i England eller Tyskland saa smukke som i Frankrig. I vore Dage forstaar man imidlertid ved Linon et fint, aabent Bomuldsstof, som enten kan være stivet eller blødt og som forfærdiges smuk- kest i England og tildels ogsaa i Tyskland, navnlig i det sachsiske Voigtland. I Eng- land kalder man disse Tøier Books eller Book-Linons, de stivede Hard-Books og de ustivede Soft-Books. — I Frankrig kalder man ogsaa fint, ikke ganske tæt vævet lin- ned Batist Linon eller Batistlinon, der lige- ledes tilvirkes glat, stribet, tærnet eller bro- cheret. —- Ved Groslinon forstaar man i Tysk- land en Sort ordinairt, stribet Gaze, som t. Ex. benyttes af Hattemagerne til almindeligt Hattefoer. Läuse (Ervum), T. Linse, Fr. Lentille, E. Lentil, en til de Ærteblomstredes Fa- milie hørende Planteslægt, som fra de ældste Tider har været dyrket til Menneskeføde i Ægypten, Grækenland etc. og endnu dyrkes i Orienten til samme Brug, ligesom ogsaa flere Steder i Syd- og Mellemeuropa som Foderplante. Hos os dyrkes den kun sjclden, skjøndt den efter Kyndiges' Mening vilde kunne lønne sig godt. Den forekommer i flere Arter, af hvilke de vigtigste ere : Al- mindelig Linse, Ervum Lens, som har en 20—30 Ctm. høi, svag Stengel og som dyr- kes til Menneskeføde i Orienten og Syd- europa, Vikke-Linse, E. inonanthos, der dyr- kes i Mellem-Europa som en meget god Fo- derplante, og Tadder-Linse, E. tetraspermuiu, en glat, spæd Plante, som voxer hos os som Ukrudt paa dyrket Jord og af og til dyrkes, og gjerne ædes af Kvæget. — I Tyskland skjelner man i Almindelighed imellem en større og en mindre Art, nemlig Havelinser og Marklinser, af hvilke den første er mere melrig og har forholdsvis mindre Skal end den sidste; men den er sædvanlig ikke saa velsmagende som denne. Melet af Linser blev i sin Tid solgt som et Arkanum under Navn af Revalenta arabica. — Gode Linser bør være friske, store, glatte, melrige, lyse og ikke rødlige, hvilket Sidste tyder paa, at de ere gamle; de forskrives fra Livorno, Triest, Marseille etc. og forsendes i Fousta- ger eller Baller af forskiellig Størrelse. Jhinseglas eller Cxlaslinser ere kredsformige Glas, af hvilke enten den ene eller begge Fladerne ere slebne til en ophøiot eller en hul Krumning. Efter deres Form gives de følgende Benævnelser: 1) naar de ere ophøiede paa begge Sider, kaldes de convexconvexe eller dobbelt con- vexe; 2) de paa den ene Side ophøiede og paa den anden flade, kaldes planconvexe; 3) de paa den ene Side hule og paa den anden ophøiede, hvilken sidste Sides Radius dog er mindre, benævnes Maaneglas. Disse tre ud- gjøre Convexglassene og bruges som Brille- Forstørrelsesglas, og da de tjene til at samle de Lysstraaler, som falde i Glasset, i ét Punct, kaldes de ogsaa Samlelinser. 4) De paa begge Sider hult slebne Glas kaldes concavcon- cave eller dobbelt concave; 5) de paa den ene Side hule og paa den anden plane, kal- des planconcave, og endelig 6) de paa den ene Side hule og paa den anden ophøiede 30*