Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Lint. 468 Lithion. med den førstnævnte Sides Badius mindre end den ophøiede Sides, concavconvexe. De sidste tre danne Hnlglassene eller Sprede- linserne, idet de ere tyndere i Midten end ved Banden og Lysstraalernes Brydning fore- gaar fraAxen udefter. Yed at sammensætte disse Linser efter Optikens Begler erholder man Mikroskoper, Kiggerter, Objectiver til photographiske Billeder etc. Naar disse Lin- ser slibes af forskelligartet Glas, t. Ex. Flint- glas, Kronglas osv., saa at der derved sam- tidig indvirkes baade paa at samle og sprede de farvede Lysstraaler, erbolder man de achro- matiske Linser, som fjerne Billedernes far- vede Omrids; disse forfærdiges navnlig for Mikroskoper og Objectiver. Lint eller engelsk Charpi væves især i Manchester af meget fint og blødt, dertil særlig præpareret Hørgarn, hvorefter det op- kradses paa den ene Side ligesom Bommesi, hvorved det bliver endnu blødere og mere tjenligt til dets Bestemmelse. Denne Sort benævnes Lærredscharpi til Adskillelse fra Bomuldscharpi, som væves af Bomuldsgarn, og da er billigere og ligesaa anvendeligt som det førstnævnte. Det forfærdiges i 18 In- ches Bredde og oprulles i smaa Stykker paa 10 à 12 Yards, som pakkes i blaat Papir og sædvanlig sælges paa Apotbekerne. Til La- zaret- og Hospitalsbrug er i den nyere Tid anvendt optrævlet Jute, som dyppes i Car- bolvand, den saakaldte Carboljute; det kan anskaffes i store Qvantiteter med en ringe Bekostning, hvilket ved en udbrydende Krig er af stor Betydning. Ogsaa i sanitair Hen- seende skal dette Stof være anbefalelses- værdigt. Liquidamhar orientali» s. Storax. Liquor betyder i Almindelighed en Vædske, men særlig betegner man med dette Navn forskjellige kunstigt tilberedte Fluida til pharmaceutisk eller technisk Brug; de i dette Yærk forekommende og under de danske Benævnelser anførte ere følgende: Liquor Ammonii acetici s. Ammoniakvand, eddike- surt. — L. Ammonii carbonici pyro-oleosus s. Hjortetakspiritus. — L. Ammonii caustici s. Salmiakspiritus. — L. Ammonii succidisi s. Hjortetakspiritus, ravsur. — L. Ammonii sul- phurati s. Svovlammonium. — L. anodynus Hoffmann! s. Hotfmansdraabcr. — L. Cornu Cervi succinatus s. Hjortetakspiritus, ravsur. — L. Ferri acetici s. Jernilte eddikesurt. — L. Ferri sesquichlorati s. Jernchlorid. — L. Hydrargyri nitrici oxydulati s. Kviksølvforilte, salpetersurt. — L. Kali caustici s. Kali, kau- stisk. — L. Stibii muriatici s. Spydglans- smør. — L. Succinatis ammollici pyroleosi s. Hjortetakspiritus, ravsur. — L. Supercar- bonatis ammollici pyroleosi s. Hjortetak- spiritus. Lira er en italiensk Mønténlied, ganske lig den franske Franc = 72 Øre; den deles i 100 Centesimi. Lira eller Libbra grossa er ligeledes en italiensk Benævnelse paa Pund som Handelsvægt. I Tyrkiet betegner Lira en Guldmønt paa 100 Pjaster. Lirac er Navnet paa en fin, kraftig, rød Languedocvin fra Omegnen af Beaucaire 1 Dep. Gard. lâsères kalder man i Frankrig nogl« svære mønstrede Silketøier, i hvilke der for- uden smaa, brocherede, brogede Blomste1 ogsaa findes større damastagtige Mønster«) som dels frembringes ved Hjælp af Jacquard' maskinen igjennem Kjedetraadene og deh igjennem Islætten; til de sidste tages det da Mønstrene gaa igjennem Tøiets heje Bredde, en anden Islætstraad, som ved sin Farve og Finhed adskiller sig fra den egeid' lige Grund. Endvidere forstaar man også® derved mønstret Fløil, som har forskjellige farvede Qvadrater, der ere skilte fra hver' andre ved smalle glatte Striber. Lisieux kaldes flere Sorter fransk L#r' red, saasom 1) en Sort hvidbleget, vævet Hør- og Hampegarn, som i Frankrig anveU' des til Skjorter og Lagener; 2) de saakald*0 Blancards af halvbleget Hørgarn, meget tøeffe og faste; 3) Toiles de coffre, hvidbleged01 tynde og løst vævede. Listados eller Listaos kaldes en Sb? broget tærnede Lærreder, som navnlig d(' ligere forsendtes i Mængde til Spanien, P°r' tugal, Sydamerika og Vestindien, og s0l*| vævedes baade i Frankrig, Holland, EngbF, og Tyskland. De ere sædvanlig blaat °» hvidt, rødt og hvidt eller lilla og hvidt t^ J forekomme ogsaa i flere and* nede, men Farver og i Stykker paa c. 42 Meter, s°f fft' o fl- ere bogformig sammenlagte, pressede og g1:.', tede paa Yderfladen. Finheden er sædvan11® fra 30 til 50 Gange à 40 Traade. Nu “A staar forøvrigt Halvdelen af disse Lærre% eller mere af Bomuld, hvorfor de som ofte ere stivede. . M titel* er Griindénheden for de metfls Hulmaal = 1 Kubikdecimeter = 1,03B Potter; 1 d. Pot er saaledes = 0,9862 1 Liter Yand veier 1 Kilogram = Pund. Litliargyrum s. Blyglød. Lithion, benzoësurt (Benzoas L. benzoicum) danner hvide, glinsende og er opløseligt i Yand og Yinaand; det i, holdes ved at neutralisere i Yand fordelt- *e surt Lithion med Benzoesyre og afdaFFj Vædsken. Den anvendes i Medicinen 1111 Urin- og Gigtsygdomme. Lithion, brombrintesurt eller Br° ,, lithium, er et hvidt, hygroskopisk KU^j. pulver, som erholdes ved Mætning af * surt Lithion ved Bromhrintsyre og Ur følgende Afdampning; det anvendes iU1 graphien. Li litìgi dthion, citronsurt (Citras si L. citricum), vindes ved Neutralisation ef det kulsure Lithion med Citronsyre; d«1 j et tørt, amorpht, i Luften henflydenui, Yand klartopløseligt, hvidt Pulver og aI1' pj- des i Medicinen ligesom det benzoesure thion. Lithion, jodbrintesurt, Jodlithium.11 ^ stilles af kulsurt Lithion og Jodbrinte danner hvide, naaleformede, yderet _ lef flydende Krystaller og benyttes i F*1 graphien.