Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Lithion. 469 Lithoponîer. Lithion, kulsurt (Carbonas lithicus, L, carbonicum), fremstilles af Lepidolith (s. d.) eller Triphylin ved Opløsning i Salt- syre og efter Eensning heraf ved Udfæld- ning af det deraf resulterende saltsure Li- thion med kulsurt Ammoniak; det er et hvidt, løst Pulver af en svag, ludagtig Smag, er luftbestandigt, tungt opløseligt i Yand, tten let opløseligt i Syrer under Opbrusning. Det anvendes baade til Mineralvande, til Fyr- værkeri og i Medicinen, især mod Gigt og Urinsyreconcretioner i Blæren og Nyrerne. Lithion, salicyisurt (Salicylets lithicus, L. salicylicum), er et hvidt Pulver, som er- holdes ved at opløse og mætte kulsurt Li- thion med Salicylsyre i Alkohol og forsigtig inddampe Opløsningen til Tørhed. Det be- nyttes i Medicinen, især imod Gigtanfald. Lithion, saltsurt, Chlorlithium (Chlore- ttøm lithicum, L. muriaticum), tilberedes Umiddelbart af forskjellige Mineralier, saa- Petalit, Lepidolith, Triphylin etc., men i ren Tilstand ved Opløsning af kulsurt Li- thion i Saltsyre; det giver et hvidt, i Yand °S Vinaand let opløseligt Saltpulver, der sma- pr som Kogsalt og henflyder yderst let i Luften, hvorfor det maa opbevares i godt Proppede Flasker. Opløsningen deraf i Yin- aand brænder med rød Flamme. Det an- endes som de foregaaende. Lithion, svovlsurt (Sulphas lithicus, ■L. sulphuricum), tilberedes og anvendes lige- 8°rn det saltsure; det danner hvide, lufthe- standige Krystaller, som ere let opløselige i vand, men tungt i Vinaand. Det smager fæsten som Glaubersalt, men mere opvar- mende. Lithionit eller Lithionglimmer s. Le- Pidoljth. T Lithinm, første Gang fremstillet af Davy i Aaret 1818, er et sølvhvidt og seigt, mp sjeldent Metal, som er haardere end Lalimn eller Natrium, men blødere end Bly. Det lader sig trække til Traad, smelter ved 180° C., men er ikke flygtigt; det er det atteste af alle bekj endte Metaller og har en vægtfylde = 0,594. Ophedes det i Luften “D over 180°, forbrænder det med et hvidt, mtensivt Lys til Lithiumilte eller Lithion. udskiller det af Chlorlithium ved Djælp af den galvaniske Strøm. Lithionsalte nndes meget udbredte i Naturen, men stedse pUn i meget ringe Mængder, hovedsagelig i Detalit, Triphon, Lepidolith, Spodumen, Tur- malin, Triphylin og Amblygonit, samt end- yidere i flere Mineralvande, i Havvandet og 1 nogle Planteasker. Alle Lithiumforbindel- 8er farve Flammen prægtig carminrød; dens Spektrum viser en glinsende rød Linie. De yttst bekjendte Lithionsalte findes omtalte de ^foregaaende Artikler. Lithofractem* s. Nitroglycerin. Lithoglypher s. Billedsten. ^ Litho gr aphisk Sten, ogsaa kaldet enhofer-Sten, er en tæt, fast, finkornet plkskifer, som især brydes ved Solenhofen 8 Pappenheim ved Eichstätt i Baiern og ^°m anvendes til lithographisk Brug. Om- miskjøndt man finder lignende Stene paa flere andre Steder, saasom i Frankrig ved Belley i Dep. de l’Ain, ved Chateauroux og Dijon, i Polen ved Brzozowka, i England i Nord-Wales, kunne dog ingen af disse Stene i Godhed sammenlignes med Solenhofer- Stenene, som derfor ogsaa forsendes til alle Lande i Verden. De bearbeides til firkan- tede Plader til 4—15 Ctm. Tykkelse og af forskj ellig Størrelse, som slibes glatte med fint Sand paa den ene Flade,- der maa være ganske ren og hverken have liaarde Steder, Aarer eller Huller ; de forsendes derpaa videre mest fra den lille By Kelheim ad Donauen. Foruden at Stenene have en aldeles ren og ensartet Overflade er det ogsaa nødvendigt, at de have den tilbørlige Grad af Haardhed, hvilket man kan prøve ved at skrabe dem med Spidsen af en Kniv; en Staalspids maa kun med nogen Vanskelighed kunne trænge ind i dem. Blødere Stene kan man kun an- vende til mere ordinaire Arbeider, til hvilke der ikke stilles særlig Fordring til Streger- nes Eenhed og Skarphed. Stenens Tykkelse retter sig efter dens Størrelse, og der maa navnlig sés hen til, at den ikke skal gaa itu i Pressen, imedens altfor tykke Stene ere for tunge og vanskelige at haandtere, lige- som ogsaa deres Transport fordyres uden Nødvendighed. En god Sten vil kunne be- nyttes over 20 Gange til forskjellige Gra- veringer ; men den maa da imellem hver Gang slibes aldeles glat. Stenenes Farve er gul- agtig eller grønlig graa, ofte ogsaa røggraa: de forekomme sædvanlig i tynde Lag, som hyppig indeholde Forsteninger. Førend Li- thographien i Aaret 1798 opfandtes af Senne- felder, benyttede man disse Stene til Gulv- belægning i Forstuer, Kirker etc. under Navn af Kelheimer Plader, hvilket Navn endnu stundom benyttes om Lithographistenene. Lithophanier eller Diaphanbilieder ere tynde Plader af hvidt, uglaseret Porcel- lain, som i gjennemgaaende Lys fremvise meget smukke Billeder, idet Massen er tynd paa de lyse Steder og tykkere paa de mørke. Billederne modelleres i en med et tykt Lag Vox bedækket og imod Lyset holdt Glas- plade, hvorpaa der over Voxet støbes Gips, og deri formes Porcellainet, som derpaa for- sigtig tørres og brændes. De benyttes enten til at ophænges paa Yinduesruder eller til at træde istedetfor disse, ligesom ogsaa til at anbringes i Lampeskjærme. De forfærdiges i de fleste Porcellainfabriker. Lithoponîer. En stor Lighed med Lithophanierne have nogle under Navn af Email ombrant, Email de Eubelles eller Li- thoponier forfærdigede Porcellains- eller Fa- jence-Gjenstande. Hos disse ere de mørkeste Steder netop de mest fordybede, og altsaa ogsaa de tyndeste, og Billedet maa ikke be- tragtes i gjennemgaaende, men i paafaldende Lys. De anvendes til Forsiringer paa Bord- servicer og Porcellains- eller Fajence-Kak- kelovne; disse Gjenstande erholde ved Form- ning indtrykte Fordybninger, som derpaa fyldes med halvgjennemsigtig, farvet Glasur- masse , hvorved de dybeste Steder optage tykkere Lag af Glasuren og derfor blive mør-