Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Lithospermum. 470 Lokao. kere end de mere ophøiede Steder, som be- dækkes med en mindre Mængde Glas ar og derfor blive lysere. Herved fremkommer der Billeder og Tegninger af ofte særdeles smuk Virkning. Lithospermum s. Stenfrø. .Livstræet (Thuja) er en til Naale- træernes Familie hørende Planteslægt, som bestaar af stedsegrønne Træer eller Buske med fladtrykte Grene, smaa skjældannede, korsvis modsatte Blade, som ere forsynede med en harpixagtig Kirtel paa Ryggen. Det forekommer i flere Arter, af hvilke nogle hyppig plantes hos os som Prydtræer i Ha- ver og Parkanlæg samt paa Kirkegaarde, saa- som det amerikanske Livstræ, Thuja occi- denialis, et 13—16 Meter høit Træ, som er stærkt grenet fra Grunden, med en brun, sprukken Bark og smaa, cirkelrunde Blad- kirtler; det voxer hyppig i Nordamerika. Dets rødlig hvide, lette og temmelig løse Ved kaldes undertiden hvidt eller canadisk Cedertræ ; det skal ikke let raadne, holder sig meget længe i Luften og anvendes til Bjelker, Bræder, Staver etc. og i Amerika til Baadebygning. Træets Grene og Blade be- nyttes i forskjellige Sygdomme; mest bruges de i Homøopathien. Den af dem destille- rede Olie er grønlig gul, har en stærk Lugt og en campheragtig Smag. Harpixen er gul, gjennemsigtig og copalagtig; af denne ud- vindes Thujin, et Farvestof, i smaa, citron- gule Krystaller, som i Luften blive brune og med Alkalier høigule. Endvidere udskiller man deraf Thujetin, som danner gule Kry- staller, hvoraf Opløsningen bliver grøn ved Alkalier. — Thuja orientalis, ogsaa kaldet chinesisk Livstræ, er et lavere, men smuk- kere formet Træ, som voxer i China og Ja- pan og hyppig dyrkes hos os; det ligner meget det ovenomtalte og har ogsaa en ganske lignende, kun noget svagere Virk- ning. Som Lægemiddel anvendes især en Tinetur, der tilberedes af Bladene og Kvi- stene. Lizartles eller Lizales kaldes nogle or- dinaire Hørlærreder, som forfærdiges af Land- befolkningen i Ægypten og udføres mest til Tyrkiet og Lilleasien, men undertiden ogsaa til Livorno og Marseille. Lizari s. Krap. Load eller Wey er et engelsk Rummaal for tørre Varer = 10,45 d. Tønder. Lobelia, giftig (L. infiata), er en i Nordamerika, især i Virginien og Canada voxende, 45—60 Ctm. høi Giftplante, som in- deholder en meget skarp, melkeagtig Saft; den har aflange, ægrunde, stumpe, ulige tan- dede Blade, en kantet Stengel, smaa hvidlige, gulplettede Blomster og opblæste, ribbede, gulbrune Frøkapsler. I sin Hjemstavn har den allerede fra ældre Tider været benyttet under Navn af indian Tabacco som et sved- drivende Middel og som Brækmiddel; i den nyere Tid er den indført til Europa og an- vendes som The eller vinaandig Tinetur imod Asthma, Croup, Diphteritis og Kighoste under Navn af Herba Lobeliæ iiiiiatæ. Den kommer i pressede Pakker, af Form som Tobakskar- duser paa 1I8, V4 og 1 Pund, som indehold6 de brunlige, modbydeligt skarptsmagende Blade tilligemed Stengierne, Blomsterne og Kapslerne. De ere undertiden blandede Died Urenligheder, Græs og andre Plantedele og skulle endogsaa stundom ganske bestaa y de sidstnævnte, navnlig af Scutellaria lateri- flora. Plantens virksomme Bestanddel eï Lobelin, der er bunden af Lobeliasyre og ®t skarpt Stof, Lobelacrin; Lobelin er en g®' agtig, glinsende Substants, som begjæriig indsuger Luftens Fugtighed, hvorfor den ®aa opbevares under tæt Lukke. Lobeliaplanten er meget giftig og maa derfor anvendes ®e. Forsigtighed. — Roden af Lobelia syphjlj' tica anvendes i Nordamerika imod syphü1' tiske Sygdomme, men er ikke i Brug hos os. — Flere Lobeliaarter dyrkes hos os som Haveplanter, saasom L. Krimis med s®aa blaa Blomster, L. cardinalis med store, rød® Blomster. Loboit s. Idokras. Lochreas kaldes en Art irlandske, ®a eller blegede Lærreder, som ere vævede Paa samme Maade som Osnabriickerlærred. Locrenan er Navnet paa en Sort fransk meget fast og tæt Seildug af stærkt Hampe' garn; det forfærdiges især i Byen af sani®6 Navn i Dep. Finisterre. Loestilk eller Løvstok (Ligustici1 Levisticum eller L. officinale), T. Liei' stöckel, er en i det sydlige Europas Bjerg' egne hjemmehørende og hos os i Haver dyr' ket c. 2 Meter høi Skjærmplante med store, glinsende, mørkegrønne, fjerspaltede Blade, gule Blomster og en eiendommelig, ubehage' lig krydret Lugt og Smag. Den store, 10" 20 Ctm. lange og 3—5 Ctm. tykke Rod be- staar af en flerhovedet Hoveddel, som deler sig i talrige, lange og tykke Rodgrene; den er udvendig brunliggul, indvendig hvidliggul og har en i Begyndelsen sødlig, men sene® skarp, slimet og modbydelig Smag og en gjennemtrængende, ikke behagelig Lugt Den anvendes endnu undertiden i Medicinen under Navn af Radix Livistici som et sved- og urindrivende Middel ; hyppigere benyttes den dog som Dyriægemiddel. Den bliver sædvanlig skaaren itu, trukken paa Snore og saaledes tørret. Den indeholder en balsamisk Harpix og en ætherisk, lysegul Olie. Bla' dene og Frøet, som har nogen Lighed med Dildfrø, bleve tidligere ligeledes anvendte i Medicinen ; nu benyttes kun de første under- tiden til Tobakssauce. Lokao eller Lukao, ogsaa kaldet Chine- sisk Grønt, er et smukt grøntfarvende, men meget dyrt Præparat, som først tilberedtes i China af Rhamnus chlorophora og Rh. utilis, og som indtil for faa Aar siden oftere ko® til Europa; men efterat det er lykkedes Char- vin i Lyon at fremstille det samme Farvestot langt billigere af Barken af flere indenlandske Korstornarter, ere Forsendelserne fra China ophørte. Saavel den ægte Lokao som det Stof, der udvindes i Europa, danner tynde, trugagtige Skiver af blaa Farve med grønt og violet Skjær og med et kobberglinsende Brud. Stoffet er uopløseligt i Vand og Vin-