Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Lokusttræet. 471 Lotustræet. aand, men opløser sig derimod i fortyndet Eddikesyre og alunholdigt Yand ; Opløsningen med Alun benyttes til Grønfarvning af Silke og Uld. Yed at fælde den samme Opløs- ning med Soda erholder man en smuk, lyse- grøn Lerjordlak, som anvendes i Tøitrykke- rierne. Lokusttræet eller Animetræet {Hy- nienæa Courbaril), T. Hülsenbaum, Heu- schrecken- eller Simiribaum, er et i Mellem- og Sydamerika, Vestindien etc. voxende Træ af 20—26 Meters Høide og 2—2\ Meters Diameter med et meget fast Yed af en smuk brun Farve med mørke Aarer, der liyppig benyttes i Amerika baade til Meubler, Ma- skiner og som Bygningstømmer; afdenskraat gjennemskaarne, tykke Bod forfærdiges navn- lig smukke, flammede Bordplader. Træet af- giver endvidere Animegummi (s. d.). Loncles er Navnet paa en Sort franske, kiprede, uldne Tøier, som især forfærdiges i Kmboise og Omegn. , Londres og Londrins kaldes nogle fine, let vævede uldne Stoffer, som hoved- sagelig forfærdiges i det sydlige Frankrig i Omegnen af Montpellier, Toulouse, Cler- mont, Carcasonne etc. til Forsendelse til Le- vanten, men som ogsaa gaa til Italien, Por- tugal, Vestindien etc. Desuden forfærdiger man dem ogsaa i England, Italien, Holland °g Tyskland. Longcloths s. Domestics. Longeils kalder man i England, ligesom ogsaa i Frankrig og Tyskland nogle hvide Mier ensfarvede kiprede Floneller, som især forsendes til China, hvor de kaldes Pakki eller Pehki. Kjeden bestaar af stærkt snoet Kamgarn og Islætten af Karteuldgarn af lang Did; Stykkerne have sædvanlig en Længde ai 24 Yards og ere 32 til 40 Inches brede. . Longlawns kaldes i England de schle- cke Slørlærreder, begrundet i, at disse væves 1 større Længder, nemlig 20—40 Meter, medens de engelske kun holde 12 Yards. Lontarsukker s. Palmesukker. Lookes s. Botanybaytræ. Loppefro (Semen Psylliï), T. Flöh- ten, ere de smaa, glatte, aflange, glinsende mørkebrune Frø af Loppeurten, Plantago pyllium, en Plante af c. 32 Ctm. Høide med hovedformede Ax, som især voxer i Italien °g Sydfrankrig. Paa Grund af den i Frø- olierne indeholdte Slim, som erholdes ved at udbløde Frøet i hedt Yand, benyttes de i •Medicinen til udvortes Brug som et blød- gørende, indhyllende og lindrende Middel, Gavnlig imod Øienbetændelser. Den benyttes midvidere i Silkefabrikerne og Silkefarve- vmvue til Appretering af Tøier og Strømper, især mørktfarvede, som da ikke brække saa K som naar de appreteres med Gummi; lemdeles til Stivning af Hatte, Yasketøi etc., s°m Slette for Vævere og undertiden ogsaa * Dapirfabrikationen. Den udvindes ogsaa af Oe andre Veibredarter, saasom Plantago tjuops og Pl. arenaria, som ligeledes voxe i Sydeuropa. Den forskrives især fra Cette og kommer i Baller paa c. 2 Ctr. Lorchvine ere gode røde Rhinskvine, som dyrkes i Omegnen af Flækken Lorch i Nærheden af Bingen. Loriet s. Gloriharpiz. Losseskind, T. Luchsfelle, F. Peaux de lynx eller Loup cervier, E. Lynx skins, Svensk Loskinn, Norsk Gaupeskind, ere de behaarede Skind af den i Sibérien, China, Nordamerika, Sverig, Norge og enkeltvis og- saa i Schweiz levende, til Kattearten hørende Los, Felis Lynx, som tidligere ogsaa fandtes i Danmark, hvor den imidlertid nu er ganske udryddet. Den er et blodtørstigt Rovdyr, som ødelægger Faar, Geder, Harer og Skov- fugle. Den har en temmelig kort, afstumpet Hale med sort Spids og en lang Haarbusk i Ørespidserne; med Halen er den c. 1 Meter lang, har en Høide af c. 65 Ctm., er paa Ryggen graalig gulbrun og under Bugen hvidlig og med mørke Pletter eller Striber. Farven varierer dog endel, hvilket har givet Anledning til, at man i Norge og Sverig har antaget flere Arter, saasom Katgaupe, Ræv- gaupe og Ulvegaupe, men det er i den nyere Tid bevist, at de henhøre til samme Art, og at Forskjellen imellem dem kun er begrundet i Aarstiderne, Dyrenes Alder og Kjøn etc. De smukkeste og største Skind, som navnlig vurderes høit paa Grund af de sortplettede Bugstykker og ensfarvede Poter, erholdes fra Sverig. De russiske ere noget mindre og ikke saa fine ; Amerika leverer de fleste, men disse ere sædvanlig ensfarvede og have kun svage Aftegninger paa de hvide Bugstykker. Skindene have smukke, bløde Haar og an- vendes til Pelsværk; Prisen varierer fra 10 til 16 Kroner pr. Stk. — En mindre Art er Lossekatten, Felis rufa, som i England kal- des Cat common, i Amerika Wild cat og i Frankrig Chat cervier; den er neppe halvt saa stor som den forannævnte og har et mere korthaaret Skind. Den lever kun i den nordlige Del af de nordamerikanske Frista- ter; Skindene forsendes mest til Tyrkiet og betales med 3 à 6 Kr. pr. Stk. Lossaphir s. Cordierit. Lossesten, Vættelys eller Belemniter {Lapis Lyncis eller Belemnites), ere For- steninger af nogle Blæksprutter, som nu ikke existere, og findes hyppig i Kridt og andre Stenarter, undertiden ogsaa løse paa Markerne. Overtroen benyttede tidligere disse Stene imod forskjellige Sygdomme, hvorfor de ogsaa dengang førtes i Apothekerne. De ere sædvanlig saa lange som en Finger eller længere, tynde, glatte, lige og tilspidsede. Lothriilgske Vine dyrkes i Omeg- nen af Metz, Toni, Yerdun og Bar le Duc; Yinene fra de to førstnævnte Byer henregnes ogsaa til Moselvinene. Lotustræet (Celtis australis), T. Lo- tus eller Zürgelbaum, er et i det sydlige Eu- ropa, navnlig i Lombardiet, Banatet etc. vox- ende Træ, hvis faste Yed anvendes til Sned- ker- og Dreierarbeide samt af Vognmagere; i Frankrig, hvor man ogsaa kalder det Træ fra Perpignan, benyttes det ofte til Pidske- skafter, Stokke og Ladestokke. Under samme Navn forekommer ogsaa Vedet af Diospyrus Lotus, som voxer i Afrika og nogle Steder i