Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Lupulin. 473 Lyonervarer. höhnen, er en i Middelhavslandene og det festlige Amerika hjemmehørende Bælleplante, som er let kjendelig ved sine hjuldannede made og som forekommer i mange Arter, tø hvilke flere dyrkes, dels som Prydplanter, Oels som Foderplanter og dels til Grøngjød- Omg paa tørre, lette og sandede Jorder, hvor- y de egne sig fortrinligt. Der gives baade heraarige og énaarige Arter; af de første er den mest bekjendte: Mangebladet Lupin, L. P°lyphyllus, med violette Blomster og smaa vfune, glinsende Frø. Den dyrkes hyppig i dlnver som Prydplante og skal ogsaa afgive tø godt Foder sammen med Kløver. Mest anvendes dog i Agerbruget de énaarige Arter, °§ af disse navnlig den gule Lupin, L. luteus, ?°m er c. 1I2 Meter høi, med en c. 1 Meter Jtøg Rod, langstilkede Blade, duftende, gule blomster og laadne Bælge med 3—4 ærte- pre, graat og sort marmorerede Frø, som tørst modnes i September, hvorfor Frøet ofte tøaa underkastes en kunstig Tørring; det er hovedsagelig denne, som hos os anvendes . aade til Grøngjødning og til Kreaturfoder i "landsæd. Af andre énaarige Arter haves: ”v*d Lupin, L. albus, som er mere bitter end forrige, og Blaa Lupin, L. angustifolius, soiu undertiden dyrkes i Husmandshaver for tø benyttes som Kaffesurrogat. Paa de nord- tyske Byers Kornmarkeder ere Frøene baade m den gule og af den blaa Lupin stadige Randelsartikler. — I Plantens Frø indehol- nes et Bitterstof, som kaldes Lup in in, og i Jtø lange Rødder, som indtil fornylig ingen Opmærksomhed skjænkedes, findes Sæbe- tøoflet Saponin, som udvindes deraf vedKog- jUng og som baade kan benyttes til Vask og RI at fjerne Fedt af Silke og Uld, i endnu større Mængde end i Sæbeurten (s. d.). I S®11 sidste Tid ere Lupinfrø efter udstrakt 'laalestok bievne benyttede i brændt Tilstand :S°m Kaffesurrogat, hvortil de fortrinlig egne særlig efter at det i Tyskland ved en "(handling med Soda er lykkedes at fjerne bitterstoffet deraf. , Lupul ju kaldes det gule, klæbrige, bit- pt smagende og behageligt balsamisk lug- teude Støv, som findes imellem Humlekop- Pernes Blade (s. Humle) ; det erholdes fra de høste Droguister og benyttes dels i Ølbrygge- berne som Kryderi paa Øllet, og dels i Me- dicinen. J'UpuIit s. Humle. |j«sefp* s. Sabadiilefrø. , -L^SSacvine kaldes en Sort røde og ivide Bordeauxvine af femte Klasse, n busterstene kalder man de forskjelligt .tøvede og slebne Glasstykker, af hvilke Lyse- ,r°ner sammensættes; de forfærdiges især i e bøhmiske Glasfabriker, rp Rustre er et Slags fint, changerende yh som ligner Merino, men som har Bom- I tøs Kjede og Islæt af haardt Kamgarn, i °dre Qvaliteter af Alpaca- eller Mohairgarn, paa Retsiden glinsende som Merino. De tøekomme dels glatte og dels med indvir- ke damastagtige Blomster og andre smaa tøns tre, undertiden ogsaa tærnede eller chi- erede; mest yndede ere de glatte Stoffer, som changere i forskjellige graa, grønne og brune Modefarver. — Lustre kaldes ogsaa en paa Fajence og lignende Lérvarer anbragt Decoration, der bestaar i et overordentlig tyndt Metalovertræk, som oftest paa en af samme Metal farvet Glasur. Lustrine er Navnet paa en Sort Silke- tøi med satinerede Mønstre, som forfærdiges baade ensfarvet og flerfarvet. Lustrini kalder man i Italien nogle smukke, holdbare sorte Silketøier, som især forfærdiges i Florents. Luteolin er et gult Farvestof, som inde- holdes i Yau (Reseda luteola) og benyttes i Farverierne; det krystalliserer i gule, gjen- nemsigtige, fløilsagtige Naale. Uld og Silke farves gult dermed i Forbindelse med Alun,' med Kali bliver det guldgult, med Svovlsyre rødt og med Salpetersyre orangefarvet. Lutter s. Brændevin. Lycopodium s. Hexemel. Lydislt Sten s. Probérsten. Lymans Twill er Navnet paa en 30 til 36 Inches bred, svær Bomuldsvare, som tilvirkes i Nordamerika og som i de senere Aar har fundet Yei til Europa. Som alle amerikanske Varer er den vævet af udmærket rent og smukt spundet Bomuldsgarn; den haves saavel bleget som ubleget og udmærker sig navnlig i bleget Tilstand ved stor Blød- hed, der især har skaffet Stoffet Yndest til Anvendelse til Dame-Underbeklædning. Dens Navn, som den efter almindelig Skik i Ame- rika har efter Fabrikanten, er trykt paa Styk- kerne, der holde 40—44 Yards; QvalitetenE af 36 Inches Bredde er den mest kj endte. Lyng kaldes med et Fællesnavn flere til Lyngfamilien (Ericaceae,) henhørende stedse- grønne træagtige Buske eller Halvbuske med smaa udelte, læderagtige, helrandede Blade og som oftest smukt farvede Blomster. Lyng- familien omfatter over 1000 Arter, af hvilke de fleste høre hjemme i Caplandet, men den er forøvrigt udbredt i alle Verdensdele und- tagen Australien. I Danmark findes 9 Arter, af hvilke de vigtigste ere: Hedelyng, som udgjør den væsentlige Del af Vegetationen paa de jydske Heder, og Klokkelyng; i daglig Tale betegner man ved »Lyng« kun disse tvende; fremdeles Rosmarinlyng, som findes i Hedemoserne, Bølle, Melbærris etc. Bærfrugterne af flere Arter, især af Bøllerne, anvendes i nogle Egne af Nordeuropa som Fødemiddel; af Bærfrugterne af det i det sydlige Europa voxende Jordbærtræ, Arbutus lliiedo, tilbereder man en berusende Drik. Af Gaultheriaplanten i Nordamerika vindes den bekjendte Gaultheriaolie (Oil of Winter- green). Flere Arter, som indeholde adstrin- gerende, narcotiske og bittre Stoffer, anven- des i Medicinen til bedøvende og smerte- stillende Lægemidler. Af udenlandske Arter dyrkes flere hos os for deres smukke Blom- sters Skyld, saasom Alperosen, Azalea, Erica etc. Hedelyngen benyttes i de træløse Egne som Brændsel, til Tækning af Bønderhuse og i grøn Tilstand som Føde for Faar. Lyoner Filspaan s. Jern. Lyonervarer s. Leonisk.