Varelexikon Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold
Forfatter: , J. Hjorth
År: 1883
Forlag: P. G. Philipsens forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 1022
UDK: 620.1(03) Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000101
indeholdende i alfabetisk Form en nøiagtig Beskrivelse af de i Handelen forekommende Varer og Producter, en Fremstilling af deres Bestanddele, Sammensötning og Anvendelse, Oplysninger anggaaende deres Productionssteder, Hovedmarkeder, Forfalskninger, Forsendelsesmaader osv. osv.
Lys.
474
Læder.
Lys, T. Lichter, Kerzen, P. Chandelle,
E. Candie, forfærdiges af forskjelligt Mate-
riale, saasom Talg, Vox, Paraffin, Stearin og
Hvalrav. Talglysene, som paa Grund af
deres billige Pris endnu ofte benyttes, om
ogsaa langtfra i den Udstrækning som tid-
ligere, deles efter Pabrikationsmaaden i Spede-
lys og Formlys. De første forfærdiges ved
at dyppe Vægen flere Gange i smeltet Talg,
indtil Lyset har faaet den tilbørlige Tyk-
kelse; de sidste støbes i Forme af Tin, Blik
eller Glas, i hvilke Vægen først er anbragt.
Formlysene ere baade smukkere og drøiere
end Spedelysene, idet de have den samme
Tykkelse overalt, imedens de sidstnævnte ere
tyndere i den øverste Ende og derfor ned-
brænde hurtigere i Begyndelsen. Til Fabri-
kationen benyttes i Regelen Oxetalg, under-
tiden ogsaa Faaretalg, som dog er mindre
god dertil, eller man blander begge disse
Sorter sammen, hvorved det bedste Product
skal fremkomme. Talglys forfærdiges ofte i
Sæbesyderierne, men ogsaa i særegne Lyse-
støberier; navnlig findes der mange i Rus-
land, hvorfra der forsendes store Qvantiteter
over Petersborg, Archangel etc. De ere som
oftest af meget god Qvalitet, da den russiske
Talg er fortrinlig og man til dette Brug
tager den bedste af ungt Qvæg. Gode Talg-
lys bør have en smuk, hvid Farve, ikke være
fedtede at føle paa og ikke springe itu i
Kulden; de maa endvidere brænde klart og
dog sparsommeligt, ikke udbrede Røg eller
ubehagelig Lugt og ikke løbe eller sprutte.
Alt dette beror dels paa Talgens Godhed og
Renhed og dels af Vægens Beskaffenhed;
denne bør bestaa af ganske ren Bomuld og
hverken være for stærkt eller for lidt snoet.
— Voxlys forfærdiges som oftest af hvidt
Vox, undertiden dog ogsaa af gult; de fleste
støbes ligesom Talglys, men paa en anden
Maade. Til de meget tykke Alterlys rulles
en Voxstang og Vægen lægges da i et Ind-
snit, som gjøres paalangs i Lyset og som
derefter fyldes med Vox. Man forfærdiger
Voxlys af meget forskjellig Længde og Tyk-
kelse, saasom Taffellys, Kirkelys, Karetlys og
ganske sinaa, af hvilke der gaar indtil 100
paa et Pund, til at anbringes paa Juletræer.
I de catholske Lande ere Voxlysene ofte be-
malede med brogede Farver. I Tyskland og
Frankrig findes mange Voxlysfabriker, som
sædvanlig ogsaa ere Voxblegerier, navnlig i
Hamborg, Berlin, Wien, Paris, Dresden,
Celle etc. Brugen af Voxlys er dog aftagen
betydeligt, siden man begyndte at forfærdige
Stearin (s. d.); thi Stearin- eller Palmitin-
syrelysene erstatte dem næsten i enhver
Retning og ere dertil meget billigere. De
sidste ere derfor bievne en vigtig Fabrika-
tions- og Handelsartikel og forfærdiges i
mange store Fabriker, navnlig i Tyskland,
England, Frankrig og Rusland, paa meget
forskjellig Maade, idet man ikke alene til-
bereder Stearin af Talg, men ogsaa af for-
skj ellige Planteolier, især Cocos- og Palm-
olie, samt af alle Slags Fedtaffald; endogsaa
det Vand fra Klædefabrikerne, hvori Ulden
er vasket og hvori der findes meget Fedt,
benyttes dertil. De ere derfor nu meget
billigere end for endel Aar siden, og have
ogsaa mange Steder ganske fortrængt Talg-
lysene. Flere Arter forekomme under for-
skj ellige , tildels tilfældige Navne, saasom
Apollolys fra en større Fabrik i Wien,
Millylys eller Stjernelys fra en lignende i
Paris etc. Lys af Stearinsyre og Palmeolie
give et meget klart og smukt Lys og kaldes
i England Composite candles eller Compo-
sitionslys; til de saakaldte Wilsonske Lys
tilberedes Massen ganske af Palmolie. De
af Palmolie-Stearin forfærdigede Lys kaldes
ogsaa undertiden Palmevoxlys. De største
Stearinlysfabriker findes i Rusland, Frankrig,
England ogrHolland; Afsætningen finder ikke
alene Sted til andre europæiske Lande, men
ogsaa til de øvrige Verdensdele. I Tyskland
er Antallet af Fabrikerne steget betydeligt i
de sidste Decennier; de findes navnlig i Ber-
lin, Augsburg, Mannheim, Heilbronn etc. De
almindelige Taffellys sælges i Pakker paa 4,
6 eller 8 Stykker efter Størrelsen; hver
Pakke skal egentlig veie et Pund, men inde-
holder i Regelen endel mindre. Desuden for-
færdiges de ogsaa i andre Størrelser ligesom
Tilfældet er med Voxlys. — Paraffinlys ville
findes omtalte under »Paraffin«. — Hvalrav-
lys eller Spermacetlys forfærdiges navnlig
i Mængde i England og Nordamerika og for-
bruges dels i disse Lande og dels i Syd-
amerika og Vestindien. De høre paa Grund
af deres aldeles hvide, gjennemskinnende
Masse til de smukkeste Lys, men ere temme-
lig kostbare til almindeligt Brug. De for-
færdiges af Hvalrav med Tilsætning af et
ringe Qvantum Vox ved Støbning i opvar-
mede Forme. — Ozokerit- eller Ceresinlys
s. under Paraffin. — Kanallys kaldes en
Slags Lys, som ere forsynede med indven-
dige rørformede Kanaler paalangs, hvorved
opnaas, at de ikke løbe og at de ere
drøiere.
liøeder, T. Leder, Fr. Cuir, E. Leather,
kalder man de afhaarede, ved Garvning saa-
ledes tilberedte Dyrehuder, at de ikke lef
ere underkastede Forraadnelse, modstaa Ind-
flydelser af Veirliget, Fugtighed og Tørhed,
kun vanskelig gjennemtrænges af Vand og
tillige have den nødvendige Bøielig’hed og
Holdbarhed for at kunne forarbeides til en
stor Mængde Artikler, ligesom de ved Kog-
ning med Vand enten slet ikke eller kun
vanskelig omdannes til Lim. De friske Huder
ere vel ogsaa bløde og bøielige i Begyndel-
sen; men efter nogen Tid blive de haarde
og stive, idet de enkelte Fibre klæbe sig
sammen, ligesom de ogsaa ere meget tilbøio'
lige til at raadne. For atgjøre de raa Huder
mere modtagelige for Garvestoffet, under-
kaster man dem, efter først at have renset
dem med Vand, flere foreløbige Behandlinger,
hverved man fjerner Overhuden med llaarene
samt paa Kjødsiden Underhudscellevævet.
Det er nemlig kun det mellemliggende Hud-
lag, Læderhuden (Corium), som danner Grund-
laget for Læder. Man anvender sædvanlig
hertil Kalkmelk, idet Kalken ikke alene lø9'
ner Haarene og borttager Over- og Under-