Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Forfatter: , J. Hjorth

År: 1883

Forlag: P. G. Philipsens forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 1022

UDK: 620.1(03) Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000101

indeholdende i alfabetisk Form en nøiagtig Beskrivelse af de i Handelen forekommende Varer og Producter, en Fremstilling af deres Bestanddele, Sammensötning og Anvendelse, Oplysninger anggaaende deres Productionssteder, Hovedmarkeder, Forfalskninger, Forsendelsesmaader osv. osv.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1036 Forrige Næste
Lys. 474 Læder. Lys, T. Lichter, Kerzen, P. Chandelle, E. Candie, forfærdiges af forskjelligt Mate- riale, saasom Talg, Vox, Paraffin, Stearin og Hvalrav. Talglysene, som paa Grund af deres billige Pris endnu ofte benyttes, om ogsaa langtfra i den Udstrækning som tid- ligere, deles efter Pabrikationsmaaden i Spede- lys og Formlys. De første forfærdiges ved at dyppe Vægen flere Gange i smeltet Talg, indtil Lyset har faaet den tilbørlige Tyk- kelse; de sidste støbes i Forme af Tin, Blik eller Glas, i hvilke Vægen først er anbragt. Formlysene ere baade smukkere og drøiere end Spedelysene, idet de have den samme Tykkelse overalt, imedens de sidstnævnte ere tyndere i den øverste Ende og derfor ned- brænde hurtigere i Begyndelsen. Til Fabri- kationen benyttes i Regelen Oxetalg, under- tiden ogsaa Faaretalg, som dog er mindre god dertil, eller man blander begge disse Sorter sammen, hvorved det bedste Product skal fremkomme. Talglys forfærdiges ofte i Sæbesyderierne, men ogsaa i særegne Lyse- støberier; navnlig findes der mange i Rus- land, hvorfra der forsendes store Qvantiteter over Petersborg, Archangel etc. De ere som oftest af meget god Qvalitet, da den russiske Talg er fortrinlig og man til dette Brug tager den bedste af ungt Qvæg. Gode Talg- lys bør have en smuk, hvid Farve, ikke være fedtede at føle paa og ikke springe itu i Kulden; de maa endvidere brænde klart og dog sparsommeligt, ikke udbrede Røg eller ubehagelig Lugt og ikke løbe eller sprutte. Alt dette beror dels paa Talgens Godhed og Renhed og dels af Vægens Beskaffenhed; denne bør bestaa af ganske ren Bomuld og hverken være for stærkt eller for lidt snoet. — Voxlys forfærdiges som oftest af hvidt Vox, undertiden dog ogsaa af gult; de fleste støbes ligesom Talglys, men paa en anden Maade. Til de meget tykke Alterlys rulles en Voxstang og Vægen lægges da i et Ind- snit, som gjøres paalangs i Lyset og som derefter fyldes med Vox. Man forfærdiger Voxlys af meget forskjellig Længde og Tyk- kelse, saasom Taffellys, Kirkelys, Karetlys og ganske sinaa, af hvilke der gaar indtil 100 paa et Pund, til at anbringes paa Juletræer. I de catholske Lande ere Voxlysene ofte be- malede med brogede Farver. I Tyskland og Frankrig findes mange Voxlysfabriker, som sædvanlig ogsaa ere Voxblegerier, navnlig i Hamborg, Berlin, Wien, Paris, Dresden, Celle etc. Brugen af Voxlys er dog aftagen betydeligt, siden man begyndte at forfærdige Stearin (s. d.); thi Stearin- eller Palmitin- syrelysene erstatte dem næsten i enhver Retning og ere dertil meget billigere. De sidste ere derfor bievne en vigtig Fabrika- tions- og Handelsartikel og forfærdiges i mange store Fabriker, navnlig i Tyskland, England, Frankrig og Rusland, paa meget forskjellig Maade, idet man ikke alene til- bereder Stearin af Talg, men ogsaa af for- skj ellige Planteolier, især Cocos- og Palm- olie, samt af alle Slags Fedtaffald; endogsaa det Vand fra Klædefabrikerne, hvori Ulden er vasket og hvori der findes meget Fedt, benyttes dertil. De ere derfor nu meget billigere end for endel Aar siden, og have ogsaa mange Steder ganske fortrængt Talg- lysene. Flere Arter forekomme under for- skj ellige , tildels tilfældige Navne, saasom Apollolys fra en større Fabrik i Wien, Millylys eller Stjernelys fra en lignende i Paris etc. Lys af Stearinsyre og Palmeolie give et meget klart og smukt Lys og kaldes i England Composite candles eller Compo- sitionslys; til de saakaldte Wilsonske Lys tilberedes Massen ganske af Palmolie. De af Palmolie-Stearin forfærdigede Lys kaldes ogsaa undertiden Palmevoxlys. De største Stearinlysfabriker findes i Rusland, Frankrig, England ogrHolland; Afsætningen finder ikke alene Sted til andre europæiske Lande, men ogsaa til de øvrige Verdensdele. I Tyskland er Antallet af Fabrikerne steget betydeligt i de sidste Decennier; de findes navnlig i Ber- lin, Augsburg, Mannheim, Heilbronn etc. De almindelige Taffellys sælges i Pakker paa 4, 6 eller 8 Stykker efter Størrelsen; hver Pakke skal egentlig veie et Pund, men inde- holder i Regelen endel mindre. Desuden for- færdiges de ogsaa i andre Størrelser ligesom Tilfældet er med Voxlys. — Paraffinlys ville findes omtalte under »Paraffin«. — Hvalrav- lys eller Spermacetlys forfærdiges navnlig i Mængde i England og Nordamerika og for- bruges dels i disse Lande og dels i Syd- amerika og Vestindien. De høre paa Grund af deres aldeles hvide, gjennemskinnende Masse til de smukkeste Lys, men ere temme- lig kostbare til almindeligt Brug. De for- færdiges af Hvalrav med Tilsætning af et ringe Qvantum Vox ved Støbning i opvar- mede Forme. — Ozokerit- eller Ceresinlys s. under Paraffin. — Kanallys kaldes en Slags Lys, som ere forsynede med indven- dige rørformede Kanaler paalangs, hvorved opnaas, at de ikke løbe og at de ere drøiere. liøeder, T. Leder, Fr. Cuir, E. Leather, kalder man de afhaarede, ved Garvning saa- ledes tilberedte Dyrehuder, at de ikke lef ere underkastede Forraadnelse, modstaa Ind- flydelser af Veirliget, Fugtighed og Tørhed, kun vanskelig gjennemtrænges af Vand og tillige have den nødvendige Bøielig’hed og Holdbarhed for at kunne forarbeides til en stor Mængde Artikler, ligesom de ved Kog- ning med Vand enten slet ikke eller kun vanskelig omdannes til Lim. De friske Huder ere vel ogsaa bløde og bøielige i Begyndel- sen; men efter nogen Tid blive de haarde og stive, idet de enkelte Fibre klæbe sig sammen, ligesom de ogsaa ere meget tilbøio' lige til at raadne. For atgjøre de raa Huder mere modtagelige for Garvestoffet, under- kaster man dem, efter først at have renset dem med Vand, flere foreløbige Behandlinger, hverved man fjerner Overhuden med llaarene samt paa Kjødsiden Underhudscellevævet. Det er nemlig kun det mellemliggende Hud- lag, Læderhuden (Corium), som danner Grund- laget for Læder. Man anvender sædvanlig hertil Kalkmelk, idet Kalken ikke alene lø9' ner Haarene og borttager Over- og Under-