Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Læder. 476 Læder. med hvis Partikler den forbinder sig meget fint. Imedens vi med Hensyn til Læder af Kalve- Paare- Gede- Hjorte- og Gemse- skind samt af Hestelmder, Hundeskind, Sæl- og Hvalrosskind etc. henvise til de særlige Artikler dosangaaende, skulle vi her nærmere omtale det af Oxe- og Kohuder tilberedte Læder. Det forarheides til Saale- læder eller Pundlæder og til Fahi- eller smurt Læder; til det første tages kun de stærkeste og bedste Oxehuder. Det bedste Saalelæder er det engelske samt Lütticher og det saakaldte Mastrichter Læder. Det engelske ligger ved Forsendelsen med Narv- siden udad, og enhver Hud er paa Halen mærket med det engelske Yaaben. Af de bedste og stærkeste Sorter, som kaldes Butts, veier en Hud 60—65 Pd., af anden Sort 48—55 og af den tredie Sort 36—44 Pd. ; den ordinaireste Sort er Kolæder. Lütticher Læderet er vel ikke saa stærkt som det en- gelske, men dog meget stærkt og holdbart; paa Narvsiden, som ligger indad, er det næsten askegraat. Da det staar i høi Pris og mest bestaar af store, svære Huder, er det dog kun lidet søgt. Det saakaldte Mas- trichter Læder er en Efterligning deraf og er det bedste i Tyskland. Det forfærdiges dog næsten slet ikke mere i Mastricht, men hovedsagelig i Malmedy og desuden i Siegen, Trier og flere andre Steder i den preussiske Khinprovins, hvortil de fleste store Garve- rier af Toldhensyn i sin Tid bleve forlagte fra Mastricht. Det er ikke ganske saa tæt, smidigt og kjærnet som Lütticher Læderet og er heller ikke saa godt og smukt tilbe- redt, men det er dog meget efterspurgt ; mest søgte ere Huderne paa 30—32 Pd. Desuden tilberedes der ogsaa meget godt Saalelæder mange andre Steder i Tyskland, navnlig i Mainz, Köln, Koblenz, Hamborg, Magdeburg etc., ligesom ogsaa i Østerrig, Böhmen, Un- garn osv. — Til smurt eller Fahliætler for- arbeider man svage Oxe- og Kohuder, under- tiden ogsaa Kalveskind. Det anvendes hoved- sagelig til Overlæder i Sko og Støvler, da det er meget smidigere end Saalelæder som en Følge af, at det er bearbeidet med Hønse- gjødning og Fedtstoffer; det tilberedes i de fleste Garverier. — Godt Saalelæder bør i Snittet være glinsende og tæt og have samme marmorerede Udseende og Farve som Gal- æbler eller det Indvendige af en Muskatnød. For at bedømme Læderet, maa Snittet ské enten paa Halsen, Eyggen eller henimod Halen, hvilke ere de væsentligste Dele af Oxehuden. Det Læder, som i Snittet er mat gulagtigt, løst øg svampet, og som. i Midten har en sort eller hvidagtig Streg, er slet garvet; dersom Læderet iSnittet har et horn- agtigt Udseende og er stift og tørt og giver en klar Lyd fra sig, naar man slaar paa det, da har det ikke erholdt Garvestof nok. Et simpelt Middel til at bedømme Godheden af Læder er at lade en Draabe Yand falde paaHaarsiden eller endnu bedr.e paa Snittet; bliver da Draaben ikke ganske rund, men breder sig ud, da er Læderet slet garvet og svampet. Godt tørret Læder kan holde sig' flere Aar uforandret, naar det beskyttes imod Fugtighed. Paa mindre godt garvet Læder viser der sig ofte, især i stærk Sommer- varme, og naar det har været udsat for Fug- tighed, Spor afBedærvelse som smaa spredte Pletter, der hurtig forplante sig fra det ene Stykke Læder til det andet; saadanne Styk- ker bør omhyggelig afsondres fra de andre og gjennemluftes. Yed at indgnide det an- grebne Læder med sveden Træsyre, kan Be- skadigelsen i Regelen hæves. Som særlige Benævnelser paa nogle L®" derarter kan endnu mærkes følgende : Pund- læder kalder man det sværeste Saalelæder, især af Oxehuder, undertiden ogsaa af Bøffel og Hestehuder. Af førstnævnte Slags hen- regnes hertil saadanne Huder, af hvilke der gaar 2 Stykker paa et Centner; de svages kalder man ogsaa Halvpundelæder. Bind- saalelæder tilberedes af Stude- ag Kohuder, og det saakaldte Terslæder erholdes af ikke fuldt udvoxet Hornqvæg. Blanklæder e1’ barkgarvet Heste- eller Kolæder, midertide11 ogsaa Kalveskind, som er indgnedet med Tran og derefter glittet; det er garvet med Ege- bark og forekommer enten brunt eller sort, i hvilket sidste Tilfælde det senere er farvet med en Jernopløsning. Farverskind kalder man hvide, garvede Kalveskind, som ere f°r' skjelligt farvede paa Kjødsiden; naar Farv- ningen skér med Oliefarve og Huderne der' paa lakeres, hvilken Behandling ogsaa giv®s Oxehuder og andre svære Huder, kaldes lakeret eller Glanslæder, som benyttes tu mange Slags Arbeider. Det fine franske °ë Erlanger Handskelæder bliver som oftest glittet med en Glaskugle eller en Glittevalf og kaldes da glaceret Læder. En lignend® Sort er det engelske saakaldte AtlaslaedeO som navnlig forarbeides til fine Damehand- sker, samt Canepin (s. d.) og Brüsseler Læder, som ligeledes er et fint Handskelæ<Jer med en silkeagtig Overflade og smukke le- vende Farver. Presset Læder, hvori de1 med graverede Metalplader eller Yalser eI presset forskj ellige Mønstre og Tegningen benyttes især til Bind om Bøger, Brevtaske1 etc. og er ofte en Efterligning af MarocG1® og Saffian. Gyldenlæder kaldes presset Læ®®1 med paalagt Farve og F'orgyldning; det bc" nyttedes i Middelalderen hyppig af de Ri»e til Tapeter i Sale og Yærelser samt til MeU' belbetræk. Det fremstilledes oprindelig' a. Svineskind, men senere ogsaa af Kalve- °ç Faareskind, hvoraf det ogsaa i Nutiden f0lj færdiges til samme Brug flere Steder, navn- lig i Frankrig, Tyskland, Sverig og Dan- mark. Man forfærdiger ogsaa i disse Land,1, imiteret Gyldenlæder af presset Papir ^ Tapetbrug, og i den senere Tid er der i Kjø- benhavn kommen i Handelen en af Male1' mestor Bernh. Schrøder opfunden ny Sod imitéret Gyldenlæder, som ganske ligner de ægte og er smukt og meget holdbart; (1^, kan benyttes baade som Yæggetapet °o til Meubelbetræk. Grundlaget derfor er el1