Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Læder. 477 Læderlærred. Kitmasse imellem to Lag Lærred, som er Presset i forskj ellige Mønstre og derefter paa- Hgt Farve og Forgyldning. Man benytter nu ogsaa Huderne af flere Kisli og Reptilier til Lædertilberedning med et gunstigt Resultat; i Amerika har man Således dertil anvendt Huden af Boa Con- strictor og af Kaimannen. Den førstnævnte beholder sine Aftegninger og afgiver fuld- stændig vandtæt Fodtøi af fortrinlig Blødhed °g Finhed; den sidstnævnte giver Læder, som har stor J ighed med Juchtelæder. I Sverig og Norge benytter man ikke sjelden Laxe skiml, som garves paa samme Maade som Kaareskind og Oxehuder. Læderfabrikationen er nu udbredt over alle Jordens civiliserede Lande; fuldkomnest dri- ves den dog i England, Frankrig, Amerika og Tyskland. I Tyskland tilberedes det bedste barkgarvede Læder i den preussiske Rhin- Provins; af ligesaa god Qvalitet er det fra Nederlandene (Lüttich og Mastricht). I Un- garn, ligesom overhovedet næsten i alle de Østerrigske Provinser tilberedes der meget °g tildels ogsaa meget godt Læder og paa flore Steder ligeledes Corduan. I Belgien flades der betydelige Læderfabriker i Brüs- sel, Gent, Lüttich etc., som levere en meget god Vare. I Rusland er Fabrikationen af alle Sorter Læder meget udbredt ; ogsaa for- førdiger man der foruden de for Landet ejendommelige Juchter meget Saffian, Cha- grin og i nogle Egne Rensdyr- Elsdyr- og Hvalroslæder. Det russiske Saalelæder staar flog tilbage for det engelske, belgiske og Jyske. Amerika udfører næsten kun det med Henilockextract (s. d.) garvede Saalelæder, °g det i de sidste Aar i saa stor Mængde, at de continentale Garverier have lidt føle- ligt derved. — I Danmark ere Garverierne i fle senere Aar gaaede endel fremad, navnlig i Kjøbenhavn, hvor der er anlagt flere større Garverier med Dampkraft og den nyere Tids forbedrede Indretninger i Udkanterne af Byen, fla det er forbudt at anlægge nye Garverier indenfor Voldene. Desuden findes der Gar- verier i de fleste større Kjøbstæder, skjøndt flet vistnok i sanitair Henseende vilde være heldigst, om denne Industri var henvist til at drives paa Landet. Der forarbeides mest ber i Landet indenlandske Huder og Skind, imedens dog Materialet til det svære Saale- læder 1 Regelen er sydamerikanske Vildt- fluder, som mest indføres hertil over Tysk- land. I Aaret 1870 fandtes der i Danmark af Garvere og Felberedere 841 Hovedper- soner og 503 Medhjælpere. — En i den nyere Tid særlig pleiet Gren af Læderindustrien or Fremstillingen af Drivremme, som under- tiden ere saa stærke, at de kunne modstaa flere hundrede Hestes Kraft; det dertil tjen- lige Læder, som erholdes af de sværeste Oxe- og Bøffelhuder, kaldes i Handelen Maskin- huder. Danmark indførte i Aaret 1879 af farvede og sværtede Skind og Huder c. 108,000 Pd., næsten Alt fra Tyskland; af Saalelæder c. 504,730 Pd., hvoraf c. 390,000 Pd. fra Tysk- land, 69,000 Pd. fra England, 5,000 Pd. fra Sverig og 4,600 Pd. fra Nordamerika. Ud- førselen lier fra Landet i samme Aar ud- gjorde c. 18,000 Pd. farvede og sværtede Skind og Huder, hvoraf c. 12,500 Pd. til Sverig, og c. 80,000 Pd. Saalelæder, hvoraf c. 51,000 Pd. gik til Sverig, 11,000 Pd. til Hertugdømmerne, 10,000 Pd. til Island etc. — Ved at sammenligne Omsætningen af be- redte Skind og Huder i Trienniet 18 75/79 med samme i 1877/79 viser Gjennemsnitsind- førselen sig at være tiltagen c. 9 pCt., ime- dens Gjennemsnitsudførselen er aftagen hen- ved 30 pCt. Omsætningen med uberedte Huder og Skind er omtalt under Artiklen Huder. Norge indførte i 1879 af garvede Huder (inch Saalelæder) c. P/s Million Pd. og ud- førte c. 357,000 Pd. Saalelæder og 262,000 Pd. Limlæder. Sverig indførte i Aaret 1878 over 3% Mill. Pd. Saalelæder og c. 300,000 Pd. andre Slags beredte Huder, imedens Udførselen kun ud- gjorde resp. c. 30,000 og 17,000 Pd. Englands Indførsel i Aaret 1876 udgjorde af barkgarvede Huder c. 37 Mill. Pd. til en Værdi af næsten 2 Mill. £., hvoraf c. 20 Mill. Pd. kom fra Nordamerika, 8 M. Pd. fra Ost- indien og hen ved 6 M. Pd. fra Australien; af hvidgarvede Huder henved 7 Mill. Pd. værd 916,000 £. mest fra Nordamerika og Frankrig, og af lakerede Skind henved 700,000 Pd. værd 130,000 £., mest fra Nord- amerika og Holland. — Udførselen i samme Aar udgjorde c. 6,6 Mill. Pd. barkgarvede Huder, hvoraf 2,5 til Tyskland, c. 64,000 Pd. hvidgarvede og c. 36,000 Pd. lakerede Skind. Lædergnmini s. Kautschuk. Isætter, kunstigt. Man har ofte for- søgt at erstatte Læderet med andre Stoffer, men det er hidtil kun tildels lykkedes, idet det har været vanskeligt at fremstille et Pro- duct, som i samme Grad som Læder besad dettes Fasthed, Seighed, Bøielighed, Smidig- hed og Evne til at modstaa Fugtighed. Man har saaledes dertil anvendt Guttapercha og flere andre Substantser; det Surrogat, som imidlertid kommer Læderet nærmest og synes at have en Fremtid for sig, navnlig til Saa- ler og Hæle til Skotøi, er det kunstige Læder, der er tilberedt ved at blande raspet Læderaffald med en concentreret Opløsning af Guttapercha i kunstig Terpentinolie (s. Jordolie Side 368), hvorefter Massen presses i opvarmede Forme i Form af Saaler af for- skjellige Størrelser, som befæstes under Fod- tøiet ved Hjælp af Messingskruer. I Lyngby ved Kjøbenhavn findes en Fabrik, som til- virker kunstigt Læder af meget god Qvalitet. I^æderlak kaldes Lakfernis, som_ be- nyttes til Lakering af Læder og som tilbe- redes paa forskjellige Maader; den maa navn- lig ikke være . skjør, for at den ikke skal briste, naar Læderet bøies. Iisederlærred, Ital. Corame eller Tele- corame, kalder man en Sort hvidgarnet Lær- red, som har Lighed med Créas, men er tættere og fastere vævet; det forfærdiges