Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Lækat. 478 Lærketræet. navnlig i Schlesien, Böhmen, Westphalen og Øvrelausitz og forsendes især til Italien. Lækat s. Hermelinskind. Længdemaalet har endnu i Dan- mark til Enhed den ved Forordningerne af 1683 og 1698 anordnede Alen à 2 Fod à 12 Tommer à 12 Linier. Med Hensyn til Yei- ! længder er Enheden den danske Mil à j 12,000 Alen, imedens den geographiske Mil, af hvilke der skal gaa 15 paa en Grad af Æqvator, er 11,820 Alen. — Den norske Eod er lige stor med den danske; en norsk Mil er derimod 36,000 Fod og altsaa = iy2 danske Mil. — Den svenske Fod er 0,9460 danske Fod, saa at 35 danske Fod er lige med 37 svenske. Foden deles i Sverig i 10 Tommer à 10 Linier. En svensk Mil er 36,000 svenske Fod, saa at 31 svenske Mil ere lige med 44 danske. — Grundénheden for Eng- lands Længdemaal er 1 Yard, som deles i 3 Fod à 12 Inches; Foden, som er lige stor med den russiske, er 0,9711 danske Fod, saa i at 67 danske Fod er lige med 69 engelske. Veimaalet er 1 Furlong, af hvilke der gaar *| 8 paa en engelsk statute mile, som er 2,564 | danske Alen, saa at 3 danske Mil ere lige med 14 engelske. — Forøvrigt henvises til de særlige Artikler om Alen, Fod, Mil, Yard, Meter etc. — Med Undtagelse af Danmark og Eusland have alle Stater i Europa enten paabudt Indførselen af den franske Længde- Enhed, Meteren, eller dog tilladt dens Brug i Handel og Vandel; det vil dog kun være et Tidsspørgsmaal, naar det metriske System ogsaa vil blive indført i Danmark, hvor et Lovforslag desangaaende allerede blev forelagt Kigsdagen i Aaret 1877. liberiteli (Alauda), don bekjendte Sang- fugl, er liere Steder en Handelsartikel, navn- lig i Tyskland og liele Mellem- og Sydeu- ropa. I Omegnen af Leipzig fanges der saa- ledes en stor Mængde paa Markerne i sær- egne Garn i September og October, hvoraf mange forsendes under Navn af Leipziger Lærker; Euglene indsvøbes da enkeltvis i Papir og indpakkes derpaa i gjennemhullede Kasser. Til længere Forsendelse plukkes de og lægges i smeltet Smør. Her i Norden forekomme 4 Arter, nemlig Mark- eller Sang- lærken, A. arven sis, som er den hyppigst fore- kommende og er udbredt over hele Europa og Asien og hyppig holdes i Bur for sin smukke Sang; Toplærken, A. cristata, med en spids Ejertop paa Hovedet, samt Bjerg- lærken, A. alpestris, som mest lever i Norge, og Skovlærken, A. arborea. De tvende sidste forekomme dog kun sjelden hos os. Lærkesviîiiip (Polyporus officinalis eller Boletus Lands), T. Lerchen- eller Löcherschamm, er en Svamp, som egentlig har Form som en Hestehov, men som sæd- vanlig ved Eorvoxning har antaget en kegle- eller hovedformet Skikkelse. Den kan blive saa stor som et lille JBarnehoved, er i Ung- dommen smudsig hvidlig, senere gullig og naar den bliver gammel revnet og indvendig hvid, med en eiendommelig Lugt som frisk Mel. Den voxer især i det nordlige Asien, i Nordrusland, i Sibérien, i Altai til Kam- schatka, paa Stammerne af gamle Lærketræer (Larix sibirica Led.) og kommer i Handelen over Archangel i store, hvide Stykker, efterat først de ydre, haarde, ujevne og træagtige Lag ere hortskaarne ; ogsaa i Central-Europa, j især i Alperne, forekommer den, dog ikke hyppig paa det almindelige Lærketræ, men samles der saa godt som ikke, hvorimod den levantiske Lærkesvamp fra Mellem- og Lille- asien af og til kommer i Handelen. Denne i blev allerede i Oldtiden benyttet som Læge'; middel af Grækerne. Lærkesvamp har en i Begyndelsen sød, men senere modbydelig bitter Smag og anvendes i Medicinen under Navn af Fungus Laricis eller Agaricus al- bus. Desuden benyttes den ogsaa til bitter Brændevin og undertiden som Tilsætning til 01, især naar Humlen staar i høi Pris. Den maa opbevares paa et aldeles tørt Sted, da den ellers let fordærves. Den virksomme Be- standdel deri er en bitter, i Alkohol opløse- lig Harpix. iLærketrneet (Larix europœa) T. Ler- chenfichte, Lierbaum, er et især i Mellem- europas skovrige Bjergegne voxende, men ogsaa hos os hyppig dyrket, hurtigt voxende Naaletræ, som naar en Høide af 20—30 Me- ter og bærer lysegrønne, bløde, 4—6 Ctm- lange Naale, som voxe knippevis 20—40 sam- men og ' som falde af om Vinteren ligesom Bladene af vore Løvtræer. I fiere Lande dyrkes det hyppig enten i rene Bevoxninger eller blandet med andre Træarter; navnlig egner det sig godt til Udfyldning paa aabne Steder i Bøgehøiskov, dels fordi det ligesom Bøgen ynder en kalk- og lérholdig Jordbund, og dels fordi det ved sin hurtige Væxt * Ungdommen vil kunne indhente Bøgeopv®*' ten, selv om denne har flere Aars Forspring' Træet taaler ikke Skygge, men derimod baade Varme og Kulde; i Skandinavien voxer det indtil over 66° n. Br. Fritstaaende Lærke- træer kunne blomstre i en Alder af 15—20 Aar; hos os finder baade Løvspringet og Blomstringstiden Sted i April eller Mai. Det bærer smaa gule Hanblomster og ægformede) lysebrune, 2 à 3 Ctm. lange Kogler, sod modnes i October, men først aabne sig næste Foraar. Frøet er rigeligt og kan bevare Spireevnen i 3—4 Aar; hos os er dog Største- delen deraf goldt, hvorfor det her kun sjel- den lykkes at opelske Lærkeskov ved natur- lig Besaaning. 16 Tdr. Kogler skulle om- trent give 1 Td. afvinget Frø af c. 244 Pds- Vægt, hvoraf dog kun 10—15 pCt. ere istand ti at spire. Lærketræet har en tyk, i Ungdomme^ askegraa og glat, senere brunrød og sprækket Bark, der kan anvendes som Garve material^ 150 Pund deraf skulle have den samum Virk- ning som 120 Pd. Egebark. Dets hvidrød- lige eller brunlige, undertiden brunt aarede eller flammede Ved er meget tæt og fast og bliver i Tidens Løb stenhaardt ; det modstaM baade Fugtighed og al Slags Veirlig, raadnm ikke let, springer heller ikke i Varmen og angribes ikke af Orme. Det anvendes derm navnlig til forskjellige VandbygningsarbeicH saasom Kanal vægge, Vandmøller, Skibe, Vand- rør, Kækværk o. desi., undertiden ogsaa o