Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Forfatter: , J. Hjorth

År: 1883

Forlag: P. G. Philipsens forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 1022

UDK: 620.1(03) Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000101

indeholdende i alfabetisk Form en nøiagtig Beskrivelse af de i Handelen forekommende Varer og Producter, en Fremstilling af deres Bestanddele, Sammensötning og Anvendelse, Oplysninger anggaaende deres Productionssteder, Hovedmarkeder, Forfalskninger, Forsendelsesmaader osv. osv.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1036 Forrige Næste
Lærred. 479 Lærred. Snedker- Bødker- og Hjulmagerarbeide. Som Brændselsmateriale har det, ligesom Vedet af andre Naaletræer, ikke stor Betydning; dets Værdi som saadant skal dog forholde sig til Bøgeved som 4 til 5. Det giver der- imod fortrinlige Kul og anvendes derfor meget til Production af Trækul. 1 Cubikfod tørt Lærketræ veier c. 40 Pund. Den enten af sig selv udflydende eller ved Udboring af Stammerne i Maanederne Mai til August vundne Balsam kaldes venetiansk Terpentin (s. Terpentin); den frivillig udflydende er den bedste og kaldes i Frankrig Bijou. Paa de unge Blade af de i Sydeuropas Bjergegne voxende Lærketræer afsætter der sig under- tiden ærtestore, hvide Korn, som have en sødlig, flau, lidt terpentinagtig Lugt og Smag, og som man kalder Lærketræmanna, i Frankrig Manna fra Briançon. Lærred kaldes i Almindelighed et to- skaftet, af Hør- Hampe- eller Blaargarn ret- vævet Tøi, som hverken er kipret eller møn- stret og hvori Islættraaden altsaa gjennem- gaaende ligger over eller under en enkelt Kjedetraad. De kiprede og mønstrede Tøier af de nævnte Stoffer forekomme sædvanlig under andre Benævnelser, saasom Dreil, Da- mast, Coutils etc. (s. d.) ; men de indbefattes imidlertid ogsaa under Begrebet »linnede Varer«. Da det spundne Hørgarn har en askegraa eller sølvgraa Farve, maa den hvide Farve, som Lærred som oftest har, frem- bringes ved Blegning, og man bleger da enten Garnet eller det færdige Lærred. Det ublegede og altsaa graa Lærred kaldes raat (i Nordtyskland benævnes det undertiden greises Leinen), imedens det Lærred, der er vævet af udkogt eller saakaldet »byget« Garn, Laides halvbleget (Engelsk creamed), og det som er vævet af bleget Garn, hvidgarnet eller Créas (s. d.) ; dette sidste er sædvanlig bedre og mere holdbart end det Lærred, som or bleget efter Vævningen. Raat Hampe- lærred er af en mere gulbrun Farve. Bleg- ningen skér paa forskjellig Maade, enten ved den saakaldte Græsblegning eller ved Hjælp nf Biegevædsker (s. d.), hvis Hovedbestand- del er Chlor; den sidste Fremgangsmaade udkræver langt kortere Tid end den først- nævnte og kaldes derfor ogsaa undertiden Hurtigbiegning, men naar der ikke vedsamme anvendes stor Forsigtighed, angriber Chloret jet Linnedtraadene, hvorved Lærredet taber i Holdbarhed. F. W. Frandsen giver følgende Fremstilling af disse Processer. Naar Lær- vodsvarer skulle bleges i Luften eller græs- bleges, blive de først udblødte i Vand af 40-50° C. i 18—20 Timer, eller i lunket vand i 40—48 Timer, undertiden under Til- sætning af noget Klid, hvorved der indtræder jørst en mild og derefter en sur Gjæring, hvorefter der dannes Eddikesyre, som opløser Kletten. Man bør ikke istedetfor Vand be- nytte Potaskelud, som tidligere har været brugt, da det netop er en sur Gjæring som betinger Slettens Opløsning, hvorimod afhe- ntet Potaskelud indeholder Farvestof, som besværliggjør den senere Blegning , ligesom uen ogsaa indeholder fri Alkali, som for- hindrer Gjæringen og Eddikesyrens Udvik- ling. Efter Udblødningen bliver Lærredet vasket i rindende Vand og derpaa enten først i 4—5 Dage under gjentagne Paagydninger af Vand udlagt paa Blegepladsen, eller strax fra Vasken bragt i Bygekarret, som er for- synet med dobbelte, gjennembrudte Bunde, hvor det 6—8 Gange bliver overgydt med hed, meget fortyndet Ætskalilud i 10—12 Timer og derefter lagt ud. Denne Bygning gjentages paa den beskrevne Maade eller i et Dampludapparat 8 Gange. Efter den fjerde, femte, sjette og syvende Bygning kommer Lærredet hver Gang i 10—12 Timer i et varmt Syrebad af Vand med 1,2 pCt. Svovlsyre, blivei*- derpaa omhyggelig vasket og efter hvert Syrebad saavelsom efter den første til fjerde Bygning stedse i nogen Tid udlagt paa Blegepladsen. I Schlesien og Böhmen udelader man sædvanlig Syre- badet; det i allerede brugt Lud udblødte Lærred, som bankes for at blive tættere, overgydes i 10—12 Timer med lunken, svag Potaskelud og udlægges derefter til Tørring, hvilken Behandling gjentages 9 Gange. Dette kalder man Forbygen ; den efterfølgende Byge adskiller sig kun deri, at man anvender con- centreret kogende Potaskelud, som man ved de senere Operationer tilsætter først grøn og derefter hvid Sæbe. Imellem hver Byge lægger man Lærredet tørt ud i nogen Tid, ligesom det ogsaa bankes 3 forskjellige Gange. Efter den sidste Byge bliver Lærredet ban- ket eller valket, vredet, udlagt, tørret ogap- preteret med Stivelse, som er tilsat gult Vox, Talg etc., rullet eller manglet og til- sidst presset. Den hele Blegeproces paa den beskrevne Maade udfordrer ved 45—50 By- ger 10—14 Uger; paa Grund af det betyde- lige Arbeide og Tab af Tid og Materialier er den meget kostbar, uden at den dog leve- rer et Product, som i Varighed overgaar de paa den rette Maade i Chlor blegede Varer. I Holland benytter man istedetfor Svovlsyre sur Valle, som indeholder fri Melkesyre, især til finere Varer. — Ved Anvendelsen af Chlor- kalkopløsning anvender man, navnlig i Irland, den samme Fremgangsmaade ved Udblødning af Sletten og Bygen som ved Græsblegnin- gen, og det første Chlorbad gives da efter den fjerde Byge, naar Lærredet allerede er halvt bleget. Efter en meget omhyggelig Vask giver man et Syrebad, vasker endnu engang, byger igjen, vexler 2—3 Gange med Chlorbad, Syrebad og Byge og koger tilsidst med Lud og Sæbe. Naar Lærredet saaledes er blevet fuldkom- men hvidt, faar det den egentlige Appretur ved Stivelse, Mangling og Presning; i Sti- velsen kommes sædvanlig lidt Vox og Stea- rin for at give Lærredet en smukkere Glans. Til denne Behandling har man hensigts- mæssige Stivemaskiner. Paa Bunden af et stort Kar befinder sig en Haspe, og over Karret er anbragt to horizontale Trævalser, af hvilke den øverste ved paalagt Vægt presser imod den nederste. Karret fyldes med Appreturmassen, Lærredet trækkes ind under Haspen paa Bunden og derfra op paa