Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Lærred. 480 Lærred. Valsen ovenover, som ved at omdreies vikler det op, imedens den overflødige Yædske pres- ses af ved den øverste Yalse. Tøiet ophæn- ges derpaa til Tørring, og naar det er næsten tørt, kommer det paa Appreturmaskinen, the beetling mill. Man bommer det op paa en Yalse, 3 Stkr. ved Siden af og 4 over hver- andre, og lægger Valsen under Maskinens Hammere eller Stampeklodser. Valsen dreier sig ikke alene om sin Axe, men bliver truk- ken frem og tilbage, saa at Stamperne virke paa forskjellige Steder. Efter en Times For- løb vikles Tøiet af, bliver derpaa igjen bom- met op omvendt og udsættes paany for Stampe værket i en Time, og dette gjentages indtil Lærredet har faaet det ønskelige Ud- seende. Godt Lærred behøver 4—5 Timer, ordinairt 10—12 Timers Arbeide; derpaa tørres det fuldstændigt og stampes tilsidst endnu engang i en Time. Skal Lærredet have Glans, maa det gaa igjennem en Ka- lander, hvis Valser ere ophedede enten ved indlagte gloende Bolte eller ved Vanddampe. Saavel Linned som Bomuld taber meget i Vægten ved Blegningen, navnlig det første. Ved Chlorblegning taber Bomuldstøi saaledes 12—15 pCt., Lærred derimod 20—25 pCt., ved Græsblegning endogsaa30—33pCt.; dog ere omtrent de 10 pCt. for den udvaskede Slettes Vægt, som altsaa ikke egentlig kan ansés som Vægttab for Lærredet. Ved Ap- preteringen erholder Tøiet et Udseende af større Fasthed og Tæthed, idet det bliver haardere og stivere ved Stivningen, og Traa- dene trykkes flade ved Manglingen ; den første Egenskab taber det imidlertid strax ved at vaskes, og den sidste kan ikke ansés som nogen virkelig Forbedring, hvorfor ikke ap- preteret Lærred under forresten samme For- hold er betydelig bedre end appreteret. Un- dertiden bliver Lærred ogsaa glittet eller moireret paa den ene Side. . Man væver Lærred i Stykker af forskjellig Længde og Bredde; et saadant Stykke kal- der man i Tyskland ogsaa undertiden Webe eller Schock. Til Forhandling blive Styk- kerne sammenlagte paa flere Maadcr og der- paa som oftest endnu engang pressede. Ved Sammenlægningen lader man enten Stykkerne beholde deres fulde Bredde, eller man lægger dem først sammen efter deres hele Længde : derpaa bliver et saadant Stykke enten sam- menrullet til en Bulle eller lille Balle, eller lagt fladt eller saakaldet bogformot, i hvilket sidste Tilfælde Ydersiden af en saa- dan Bog ofte glittes. Tilsidst indpakkes Stykkerne sædvanlig endnu i Papir, enten hvidt eller farvet, sammenheftes, ombindes mod røde Baand etc., alt eftersom det er blevet Skik og Brug for de forskjellige Sorter. For- skjellen imellem en stor Del af de mange Sorter Lærred, som der gives, bostaar kun i en forskjellig Appretur, Sammenlægning og Indpakning, hvilke Momenter ere afhængige af Kjøbernes Smag eller Ønsker i de frem- mede Lande, for hvilke Lærrederne oprinde- lig eller hovedsagelig forfærdiges. Under- tiden blive Stykkerne ogsaa ovorskaarne i 2, 3 eller flere Dele eller Coupons. Det groveste lærredsagtige Stof er Seil' dug (s. d.), som sædvanlig er vævet af Haffl- pegarn, men ogsaa ofte for de bedste Sorters Vedkommende af ublandet Hørgarn; derefter kommer Sækkedreil, Teltlærred, Paklasrred og Sækkelærred. Ubleget Lærred, som °r gjennemtrukket med Limvand og sammem rullet, kaldes Stivlærred. Hjemmegjort kah des det Lærred, som private Folk i Lands- byerne og andre Byer lade forfærdige bos Vævere af Garn, som de have spundet | Hjemmet; det er i Regelen bedre end det saakaldte Kjøbelærred, som forfærdiges i det Store for at bringes i Handelen. — Ofte bliver Lærred farvet, og mange farvede L*r' reder blive paa den ene Side glittede, efterat de først ere stivede med Stivelse, som under- tiden tilsættes Vox eller Gummi; med hvidt Lærred skér dette sjeldnere. Man kalder deio da Glanslærreder. Farvningen af linnede Stoffer skér paa samme Maade som benytte» ved Bomuld; men da Linnedtrævl ornes che- miske Tiltrækning til Beitser og Farvestoffet i Almindelighed er meget ringere end h°s Bomuld, opnaar Lærred og Linnedgarn s,p' den den Glans og Mangfoldighed i Farvet som Bomuldsstoffer. Linnedtrykkeriet_ ip skrænker sig derfor mest til nogle ordinait6 og billige Artikler, saasom indigoblaa ehf røde Lommetørklæder, Forklæder med liv# og blaa Mønstre, Sørgeartikler med sorte A hvide Mønstre etc., der hovedsagelig brugU af Landalmuen i Holland og mange Stedet Tyskland. Glitningen skér enten med 0 glat Sten paa Glittebordet eller ved BMP af Valser. Undertiden bliver det farvedg Lærred yderligere trykket med en eller AC Farver. Broget Lærred er vævet af h'U og farvet Garn eller af forskjelligt farv®". Garnsorter og har enten farvede Striber eb tærnede Mønstre. De brogede Farver ftel11. bringes dog hyppig ved Bomuldsgarn, °® navnlig fremstilles den røde Farve n*sG altid med tyrkiskrødt Bomuldsgarn. Sjel<y nere blandes nu det hvide Lærred med B0*1 uldsgarn og sælges da under Navn af HjJ1, lærred, eller — hvad undertiden er Tüj33 det — som helt Lærred ; isaafald er B*a’(T dingen foretagen i bedragerisk Hensigt o er en Følge dels af den stedse stigende currence og dels af Publicums KortsynetUj som ofte mere sér paa en Vares BilligA og smukke Udseende end paa dens Solidi1 og Holdbarhed. f,j(f Før Udbruddet af den amerikanske FL, bleve ofte især de finere Lærreder bla' nded! ia med Bomuld paa Grund af dette Mater1,^ ringere Værdi; men da Priserne derpaa i,n 3 Krigen steg betydeligt ud over Hø1'1® j Værdi, og Bomulden endogsaa ofte kun & Vanskelighed kunde erholdes, faldt denne dustri for en stor Del bort af sig selv. ; desuden Bomuldsvarer i vor Tid benytte^ en saa overveiende Grad, hvor man tidh? , brugte linnede Varer, har det nu ikke ^ gere saamegen Betydning for Fabrikant0 ^ at blande linnede Varer med Bomuld) . denne Blanding forekommer derfor °U,je nu sjeldnere. Som Middel til at frem3