Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Lærred. 481 Lærred. ; 1 Y billigt Linnedstof, navnlig for saadanne arers Vedkommende, som sælges ublegede, øvendes derimod i de senere Aar Juten Is- d-), hvis Fibre have langt større Lighed aeu Hør og Hamp, imedens den desuden er ■["'"et billigere end Bomulden. Den kan pe let vaskes eller bleges i Luften, men er ri°S modtagelig for Farvestoffer, og i mange Hifælde, hvor de linnede Varer anvendes i 'bieget Tilstand, kan den ogsaa gjøre god fyldest. Naar et Stof er vævet halvt af lôr eller Hamp og halvt af Jute, udgjør l'enne sidste stedse Islætten, og Beskaffen- Hden af et saadant Stof opdages let, idet ."fegarnet har en eiendominelig Tørhed ved 8l& og de haarlignende, rørformede Taver Hvne Hørrens og Hampens Blødhed og Evne d at filtre sig sammen vedSpindingen. Ved bryde Jutegarnet viser Bruddet sig stedse Here brat, som om Garnet var skaarct over, 'Hedens Taverne af Hør- og Hampegarn hemvise et mere ujevnt Brud og lade sig ""kæmme i ganske fino Trævler. , d Skotland, navnlig i Dundee, forfærdiges Hr Tiden nogle linnede Varer, hvoraf on fjerdedel bestaar af Jute, idet der paa en hjede af Hør- eller Hampegarn er slaaet et Hært Garn, som er spundet af en Blanding jd Blaar og Jute, hvilket baade gjør Varen billig og sværere i Forhold til Frisen. Fa- brikanten paastaar, at denne Vare baade lader Hg vaske og blege paa Græs, og efter Fleres Udtalelser skulle de finere og bedre Sorter Juto ogsaa godt kunne vaskes og bleges uden bt raadne. Ligesom det imidlertid for de Handlende Hd Indkjøb af Lærred maa være af Yigtig- Hd at kunne bestemme Varens Qvalitet, saa- jedes kan det ogsaa for Toldvæsenet have Betydning — om just ikke isamme Udstræk-- bing som før Emaneringen af don her i Landet nu gjældende Toldlov af 1863 — at Hgjøre, om et Stof, der angives som helt Linned, ikke maatte indeholde Bomuld, t. Ex. Hed Hensyn til ublegede Lærreder, som an- gives til Fortoldning efter Pos. 143, 1 Pd. b ß, idet saadanne Stoffer, naar de maatte befindes at være blandede med Bomuld, skulle Hrtoldes efter Pos. 150, 1 Pd. 12 fi, og alt- saa belastes med den dobbelte Indførselstold. Af de mange Maader, som man har anvendt for at komme til et Besultat i denne Hen- tende, skidle vi her anføre de vigtigste. -Bestaar Kjeden eller Islætten i et Stykke Lærred af Bomuld, saaledes som ikke sjelden er Tilfældet, vil dette ofte allerede kunne erfares ved at gnide Tøiet stærkt imellem Lingrene, hvorefter Bomuldstrævlerne ville fremtræde krusede og give Stoffet en ujevn Overflade, imedens Hør- eller Hampetræv- lerne ville vise sig korte og staaende lige i Leiret ; imidlertid giver maskinspundet Garn af ordinairt Materiale dot deraf vævede Lær- red et ujevnt Udseende, saa at man ikke altid tør stole paa denne Prøve. Bedre er det at trække enkelte Traade ud baade af Kjeden og Islætten og undersøge disse. De linnede Traade, som ere seige at trække itu og derved give en knækkende Lyd, udmærke i sig desuden ved deres glinsende Hvidhed fremfor Bomuldstraadene, som have et mat- ■ tere Udseende og ere lette at trække itu. Yed at dreie de enkelte Traade imellem Fin- grene imod Snoningen adskille de linnede sig ved deres længere, glatte Trævler fra Bomuldstraadene, som kun have korte, kru- sede Trævler. Forbrænding afTraadene kan ikke afgive noget Criterium, da Ilden løber opad dem begge uden at sætte Knop, saa- ledes som Uld og Silke, og uden at udbrede nogen sveden Lugt. Dog kan man ved at mætte en Prøve af Tøiet med en stærkt con- centreret Opløsning af Kogsalt og Sukker, tørre den og antænde de adskilte Traade, paavise en Forskjel, idet Linnedtraadene for- kulle med graa Farve og Bomuldstraadene med sort. En anden Maade til at skjelne imellem Bomuld og Linned er den saakaldte Fran- kensteinske Olieprøve, som er godt anven- delig for ufarvede Tøier og som kan anstilles med Lethed. Yed at dyppe en Prøve af Tøiet i Bomolie eller Roolie og aftrykke den imellem Trækpapir ville Linnedtraadene vise sig gjennemsigtige, imedens Bomuldstraadene forblive uigjennemsigtige, og en blandet Yæv vil saaledes faa et stribet Udseende. Lægges Prøven paa en mørk Gjenstand ville Linned- traadenc vise sig mørke og Bomuldstraa- dene lyso. Ligesaa paalidelig om ogsaa noget mere indviklet, er den af Kindt og Lohnert op- fundne Svovlsyreprøve, som ligeledes navn- lig egner sig for ufarvede Tøier, imedens den dog ogsaa kan anvendes med farvede, naar de først affarves eller bleges. Don be- staar i at udkoge og vaske en Prøve af Tøiet godt med Sæbevand for at fjerne al Appre- tur, derpaa tørre den og neddyppe Halvdelen deraf i 1—11/2 Minut i stærkt concentreret Svovlsyre af en Yægtfylde = 1,84; derpaa udvaskes den strax godt i Yand, Resten af den muligvis endnu vedhængende Syre fjer- nes ved at lægge Prøven i Salmiakspiritus, hvorefter Prøven igjen udvaskes og tørres, først ved at lægges imellem Trækpapir og derefter i Luften. Do indeholdte Bomulds- traade, som angribes meget hurtigere af Syren end Hørtrævlerne, ville da enten være aldeles destruerede og forsvundne eller for- vandlede til en gjennemsigtig Gelée, der kan fjernes ved Udvaskning, imedens Hørtraadene ere biovne skeletagtigt tilbage med en smuk, ren, hvid Farve. Bestaa Traadene af en Blanding af Linned og Bomuld, ville de efter denne Proces vise sig stærkt fortyndede, idet Bomulden er forsvunden. For at komme til et paalideligt Resultat, maa imidlertid Ud- vaskningen af Tøiet ské omhyggeligt, lige- som ogsaa Tiden for Prøvens Ophold i Syren nøio maa iagttages (se iøvrigt under Bomuld Side 91 og 92). Don paalideligsto og mest afgjørende Maade til at skjelne imellem Linned og Bomuld, ligesom ogsaa imellem andre Manufactur- stoffor, er dog Anvendelsen af Mikroskopet, igjennem hvilket de flade, snoede, baandfor- mede Bomuldstrævler med Lethed ville kunne J. Hjorth: Yarelexikou. 31