Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Lærred. 482 Lærred. adskilles fra de cylindriske, med en smal | indvendig Hulhed forsynede Hør- eller Hampe- trævler. Med Hensyn hertil henvise vi til Artiklen »Mikroskop«, hvor Brugen af dette Instrument vil blive nøiere omtalt, ligesom der ogsaa sammesteds vil tindes indordnet i Texten Afbildninger af de vigtigste, Manu- facturhandelen vedrørende Trævlestoffer m. m., saaledes som de vise sig under et godt Mi- kroskop. Værdien og Finheden af Lærred bedømmer man efter Antallet af Kjedetraadene, som tælles ved Hjælp af et dertil indrettet For- størrelsesglas, som kaldes en Traadtæller. 40 Traade kalder man en Gang, og jo flere saadanno Gange der indeholdes i Bredden af et Stykke Lærred, desto finere og tættere er det. Sædvanlig aftæller man en saadan Gang og maaler da med en Passer, hvor- mange Gange der findes i Bredden af Styk- ket. Paa denne Maade kan man ogsaa, under fornødent Hensyn til Garnpriserne, tilnær- melsesvis bestemme Prisen paa Lærredet. Mon foruden af Finheden or Godheden af Lærred dog ogsaa afhængig af Traadenes og Vævningens Ensartethed. Man maa derfor paasé, at Traadene overalt saavidt muligt ere lige tykke, og at Lærredet gjennemgaaende, og ikke kun paa den ydre synlige Del af Stykket, er slaaet lige tæt og fast, at det hverken er trukket ud i Længden eller i Bredden, hvilket giver sig tilkjende ved Traadenes skjævo Betning, og at Kanterno overalt ere lige og ikke bugtede, hvilket Sidste er en Følge af Kjedetraadenes ulige Tykkelse. Endvidere maa Lærredet være saavidt muligt frit for Knuder, som navnlig slet ikke bør findes i finere og Mellemvarer. Da mange Feil søges dækkede ved Appre- turen, maa denne ved en Undersøgelse af Lærred først saavidt muligt fjernes vedVask, hvilket dog sjolden lader sig gjøre fuldstæn- digt; for en stor Del kan man imidlertid ogsaa befri Tøiet for Appreturen ved at gnide det stærkt imellem Fingrene. Man maa derhos altid bese Stykkerne indvendig, hvor de sædvanlig have mindre Appretur end paa Ydersiden. Til hvilket Brug end Lærre- det er bestemt, saa er det en Hovedbetin- gelse for at det kan kaldes godt, at det be- staar af Materialier, som have lige Styrke baade i Kjedc og Islæt. Endskjøndt det i Begelen er en Hovedfordring til alle Slags Tøi, at det maa være vævet tæt for at kunne kaldes godt, saa gjælder dette dog ikke om Lærred til dagligt Husbrug, idet nyt Lærred efter de første Ganges Vask altid kryber ind, og dersom det da er vævet meget tæt, saa presses Traadene ved Indkrympningen endnu stærkere sammen, saa at Lærredet taber den Elasticitet, der ellers gjør det seigt til at modstaa alle Bevægelserne under Brugen, og det nødes da let til at springe paa Grund af Traadenes altfor stærke Sammenpresning. Altfor tæt Lærred er ogsaa, naar det vaskes, mindre villigt til at give Slip paa Urenlig- heder og maa derfor bearbeides stærkere, hvorved der slides mere derpaa end ved læn- gere Tids Brug. Hampelærred, som næsten altid har en lys brunliggul Farve, forfærdiges især i det sydvestlige Tyskland samt i Frankrig og Schweiz; i de fleste andre Lande væves det kun undtagelsesvis. Det er fastere og vari- gere end Hørlærred, men ikke saa blødt og bøieligt, og det lader sig kun meget vanske- ligt blege saa rent hvidt som dette. Af Hamp væves der især stærkt, graat Lærred, navnlig Seildug. I Tyskland er Lærredsvæveriet udbredt næsten i alle Lande, men der er dog særlig to Districter, hvor det drives i betydelig Ud- strækning og næsten udgjør Indbyggernes Hovedbeskæftigelse, nemlig Egnen omkring Biesengebirge (og dette saavel paa den scble- siske som paa den sachsiske og bøhmiske Side), og dernæst den nordostlige Del at den preussiske Provins Westphalen og flerc i Nærheden liggende Egne af Hannover- Böhmen og Schlesien fabrikere mest glatte hvide Lærreder og deriblandt meget billig6 Sorter til Udførsel, tildels blandede med Bom- uld; Westphalen og Hannover ligeledes mest glatte Lærreder indtil de fineste Sorter. 1 Böhmen forfærdiges det meste Lærred i Om- egnen af Byerne Bumburg, Warnsdorf, Kam- nitz, Beichenberg, Trautenau etc. ; hele Kom gerigets aarlige Production udgjør henimo6 850,000 Stykker til en Yærdi af over 5 lioner Gylden, hvoraf omtrent en Fjerde«6* gaar til Udlandet. Af de øvrige østerrig^ Provinser er det kun i Mähren, navnlig1 Olmützer-Kredsen, samt i Schlesien, at I-U' redsfabrikationen desuden drives den ogsaa temmelig er af nogen Betydning; L ogsaa temmelig stærkt1 si flere Districter i Ungarn, hvor der dog nm> kun væves ordinaire og Mellemsorter, preussisk Schlesien er Sædet for denne Jj1' dustrigren hovedsagelig Omegnen af Görby Lau ban, Löwenberg, Gräfenberg, Hirschbergj Schmiedeberg, Jauer, Schweidnitz etc. f Westphalen udmærke de saakaldte Bielefel^ Lærreder sig især ved deres anerkjendte b liditet som det bedste tyske Fabrikat; forfærdiges i hele Omegnen af Bielefeld (,j Herford, og on lignende Yare leverer ogsa Omegnen af Paderborn, Teklenburg etc. Ue * uden forfærdiges der ogsaa temmelig nic|. Lærred i Bhinprovinsen ved Düsseldorf, A, berfeld og flere Steder, ligesom ogsaa 0® preussen, især Egnen omkring Königsb6^’ sender i Handelen mange ordinaire, mest1 Lærreder samt Seildug. I KongerigetSaC sen er Øvrelausitz Sædet for en betyd c Linnedindustri, navnlig i Byerne Zittii Herrnhut, Bautzen, Bischofswerda etc., A mange større Landsbyer ere der næsten11^ lukkende beboede af Yævere. Fabrikation, bestaar mest i Vævning af stærko og strede Artikler, saasom Damast og Hr®, dog forfærdiges der ogsaa meget broget W red til Udførsel, Listados, Matroslærred e ^ I Hannover er Lærredsfabrikationen udbredt over hele Provinsen og drives st\ kost i Omegnen af Hildesheim, Osnabrp,r Göttingen etc. Af temmelig stor BetydpA er ogsaa Lærredsvæveriet i den preussb Provins Hessen, navnlig i Omegnen af U11' '