Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Lærred. 483 Lærred. ligesom ogsaa flere Steder i Øvrehessen. I Baiern er Væveriet ikke ubetydeligt, især i Omegnen af Kempten og Memmingen lige ned til Augsburg, og ligeledes i de tilgræn- sende Egne af Wurtemberg. — I Tyskland bruges sædvanlig til blegede Lærreder gro- vere Kjede og finere Skud, imedens man i Skotland bruger finere og bedre Kjede til grovere og siettere Skud, da Varen ved Manglingen faar et tættere og sværere Ud- seende. I Frankrig ere navnlig Bretagne, Norman- diet og de flanderske Departementer Sædet ior en betydelig Linnedindustri, og her for- førdiges Lærred af alle Arter lige til det fineste Batist, som især tidligere var en nieget vigtig Udførselsartikel. Det Samme ban ogsaa siges om de vestlige Egne af Belgien, navnlig Provinserne Øst- og Vest- fiandern. Holland er allerede fra gammel Tid berømt for sin Lærredsfabrikation, men endnu mere for Varernes fortrinlige Bieg- ung og Appretur, og først i de sidste De- cennier ere Schlesien, Sachsen og Westpha- fi'û komne det temmelig nær i disse Hen- seender, imedens tidligere mange tyske Lær- reder gik til Holland, blegedes og appretere- Tes dér og da solgtes for hollandske. De fineste Lærreder væves i Friesland, men Bleg- ningen skér hovedsagelig i Harlem. De hol- landske Lærreder falde i tre Klasser, nemlig saadanne, hvis Kjede bestaar af hollandsk Garn, imedens Islætten er tysk, navnlig schle- sisk Garn; dernæst saadanne, som ere helt v®vede af tysk Garn, og endelig saadanne, som indkjøbes som raa i Tyskland og kun Weges og tilrettes i Holland. Forøvrigt blive ogsaa ofte de belgiske Lærreder fra Omeg- nen af Gent, Brügge, Kortryk etc. solgte for hollandske. Om den engelske Linnedindustri og det overordentlige Opsving, som den har taget siden Opfindelsen af Hørspindemaskinerne have vi allerede udtalt os under Artiklen »Hørgarn«. De fleste til Udførsel bestemte Herreder forfærdiges i Irland; de udmærke sig navnlig ved deres Billighed, som imid- lertid ikke just er forbunden med nogen høi Grad af Fasthed og ofte er begrundet i en Iblanding af Bomuld; men de have dog næsten lortrængt alle de tyske og franske Lærreder ha de oversøiske Markeder. I Irland er Bel- last Hovedsædet for denne Fabrikation, i “kotland Dundee og i solvo England især heeds og Omegn, imedens den dog ogsaa 'hives i ikke ubetydeligt Omfang i Lanca- shire, Dorset, Durham etc. Efter de offici- elle engelske Beretninger for Aaret 1876 ud- artes der fra Storbritanien og Irland i dette Aar af glatte, blegede eller ublegede Lærre- der 146,7 Millioner Yards til en Værdi af 4>4 Mill. £., hvoraf c. 78 Mill. Yards til Nord- berika, 21 M. til Vestindien, 14 M. til Syd- amerika, 8,8 M. til Australien, 6 til Tysk- land, 2,4 til Spanien, 2,4 til Italien, 2,1 til hrankrig etc. Af trykkede og farvede Lær- vwlsvarer samt Damast udførtes over 13 Mill. Yards, hvoraf henvod 9 M. til Frank- rig, og af linned Seildug over 3 Mill. Yards. Af de øvrige europæiske Lande maa endnu nævnes Rusland og Polen, hvor der fabri- keres meget Lærred og hvorfra der ogsaa udføres meget, navnlig af ordinaire Sorter og Seildug, men ogsaa endel Dreil og Damast. Efter en anstillet Beregning beskæftiger Linnedindustrien i Europa for Tiden i Stor- britanien c. 1,487,100 Tene, hvoraf der fin- des 900,260 i Irland, 269,760 i selve Eng- land og 317,080 i Skotland; fremdeles i Frankrig c. 620,000, i Østerrig 414,676, i Belgien 320,000, i Italien 54,000, i Tyskland 326,538, i Éusland 150,000 og i Nederlan- dene 7,700, hvilket tilsammen udgjør over 3.380.000 Tene. Antallet af de mechaniske Linned-Vævestolo anslaas til 61,100, hvoraf omtrent Halvdelen findes i England. I Danmark har Lærredstilvirkningen alle- rede fra ældre Tider været en temmelig be- tydelig Gjenstand for Landbo-Husfliden, navn- lig paa Fyen og Sjælland, og skjøndt i Nu- tiden det billigere Bomuldstøi er blevet meget almindeligt, findes der dog endnu i flere Egne en ikke ubetydelig Hørlærredsproduc- tion, hvorved Landbefolkningen ved Husflid for en stor Del forsynes med denne Vare til eget Forbrug. Allerede for 4 eller 5 Decen- nier siden søgte Regeringen at fremme denne Industri ved at lette Landbefolkningen Ad- gang til at forskaffe sig det bedste russiske Sædefrø, og samtidig forsøgtes der paa at give Fabrikatet en saadan Form, at det kunde ansés som en god Handelsvare ved at Stykkerne gaves en ensartet Finhed, Længde og Bredde. I denne Hensigt oprettedes der allerede i Aaret 1825 saakaldte »Lærreds- haller« i Odense og Randers Amter og senere i Veilo, hvor Husflidslærred af bestemt Længde og Bredde kunde indleveres til Undersøgelse, Klassificering og Stempling, og blev der da for de bedste frembudte Lærreder tilstaaet Præmier af l1fi til 2J/2 Skilling pr. Alen efter de forskjellige Klasser. Disse Institu- tioner benyttedes mere og mere i en længere Aarrække og bevirkede en stedse stigende Production, saa at der t. Ex. alene i Hallen i Randers i Aaret 1838 frembødes henved 80.000 Alen Lærred til Undersøgelse; men senere benyttedes de med hvert Aar sjeld- nere, indtil de omsider bleve nedlagte i Aa- ret 1854, efter at have bidraget ikke lidet til Husflidens Fremme iblandt Landbefolk- ningen. Grunden til at Husflidsproductionen af linnede Varer her i Landet er aftagen meget siden den Tid, maa déls søges i de ved Dampvæverierne fremstillede Varers store Prisbillighod og déls i en ved Tidsaanden fremkaldt forandret Levevis iblandt alle Sam- fundsklasser, og Haandvæveriet i det Store har ikke kunnet udholde Concurrencen med Dampvæveriet og Udlandets Masseproduction. Den indenlandske Linnedindustri har hoved- sagelig beskæftiget sig med Fabrikationen af halvlinnede Bolstre og Dreiler til Duge, Ser- vietter og Haandklæder, som næsten ude- lukkende ere forfærdigede i Maskin-Damp- væverier. Disse Fabricata udmærke sig for- øvrigt, hvad Bolstertilvirkningen angaar, ikke ved stor Variation i Mønstrene, men Varerne Bl*