Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Forfatter: , J. Hjorth

År: 1883

Forlag: P. G. Philipsens forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 1022

UDK: 620.1(03) Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000101

indeholdende i alfabetisk Form en nøiagtig Beskrivelse af de i Handelen forekommende Varer og Producter, en Fremstilling af deres Bestanddele, Sammensötning og Anvendelse, Oplysninger anggaaende deres Productionssteder, Hovedmarkeder, Forfalskninger, Forsendelsesmaader osv. osv.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1036 Forrige Næste
Malter. 498 Mammuthstænder. som anvendes imod forskj ellige Sygdomme, navnlig imod S kj ørbug, og desuden benyttes det ogsaa til Fremstilling af flere diætetiske Nærings- og Helbredelsesmidler, saasom Malt- bonbons (Maltsukker) imod Halslidelser. Malt- extract er egentlig enhver concentreret Øl- urt, men under dette Navn sælges sædvanlig det saakaldte Liebigs Maltextract eller Malt- sirup, Extractum Malti, der er det klarede og til Extracts Tykkelse inddampede Malt- udtræk. Det har fundet betydelig Anven- delse i Medicinen som et styrkende, nærende og letfordøieligt diætetisk Middel, der an- vendes imod Svækkelse i Fordøielsesorganerne og af Brystpatienter. Maltextract kaldes og- saa forskj ellige concentrerede Ølsorter med medicinske Tilsætninger for at befordre For- døielsen. Den Hoffske Maltextract er en saadan Ølsort, som fakrikeres i Berlin og sælges for en forholdsvis høi Pris. Den er egentlig ikke et Extract, men kun en Sort stærkt og mørkt 01, som er tilsat et Afkog af Tørstetræbark. 1 Danmark og Sverig til- beredes lignende Maltøl, som skal være lige saa godt og som sælges meget billigere. Danmark indførte i Aaret 1877 benved 10.000 Tdr. Malt, i 1878 c. 15,000 Tdr. til en Yærdi af 226,000 Kr., og i 1879 c. 14,000 Tdr., Alt hovedsagelig fra Preussen. Udfør- selen i de nævnte 8 Aar, som mest skete til Sverig, udgjorde resp. 4,784, 5,409 (v. c. 70.000 Kr.) og 4,292 Tdr. Sammenlignes Triennierne 1875/77 og 1877/79, da er Indfør- selen i disse Aar gjennemsnitlig tiltagen 53 pCt., imedens Udførselen er aftagen 28 pCt. Norge indførte i 1879 c. 18,600 Hectoliter Malt (à 3/4 d. Td.) til en Yærdi af 251,000 Kr., hvoraf udførtes 643 Hl. Sverig indførte i 1878 c. 21,000 Centner v. 141,124 Kr. og udførte kun 361 Ctr. England indførte i 1876 Intet og udførte c. 65,000 Quarters (10 Qu. = 21 d. Tdr.) værd 209,000 £., næsten Alt til Australien. I England produceredes i 1878 c. 7,3 Milli- oner Quarters Malt, hvoraf der erlagdes i Afgift c. 8 Millioner £., og i 1879 c. 6,4 Mül. Qu., hvorfor Maltskatten beløb c. 7 Mill. £. I Aaret 1867 udgjorde Productionen c. 5,7 M. Qu. og Afgiften c. 6 M. £. Malter, tidligere tysk Kornmaal, var i Sachson c. 9 d. Tdr., i Preussen 4s/4, i Han- nover 11/g, i Baden og Schweiz 1 og i Frank- furt a. M. 0,82 d. Tdr. Maltha s. Bjergtjære. Malurt (Artemisia Absinthium), T. Wer- muth, en i hele Europa og i Sibérien voxende og ogsaa dyrket Plante med ved Grunden tre Gange fjerdelte, mod Spidsen af Stengien med linielancetformede, bløde og paa begge Sider hvidgraa silkehaarede Blade og gule, oftest nikkende, smaa Blomsterhoveder. Alle Dele af Planten have en eiendommelig stærk, aromatisk, noget bedøvende Lugt og en meget bitter krydret Smag. Man samler Bladene og de blomstrende Stengelspidser, Herba og Suimnltates Ab slutbil, og anvender dem i Me- dicinen til Afkog, Extract og Tinetur imod Yexelfeber, Fordøielsessvagheder, Forsliming, Blegsot, Orm etc., og bruger dem ogsaa som Tilsætning til Vin og Brændevin. Endvidere tilbereder man deraf ved Destillation en æthe- risk Olie, Malurtolie (Ætheroleum Absinthtii)! af grønlig, med Tiden brunlig Farve, af en stærk malurtagtig Lugt og en brændende, noget bitter Smag; den anvendes ligeledes i Medicinen og især til Fabrikation af Malurt- likør, Absinth. Bitterstoffet i Malurt, det saakaldte Absinihiin, krystalliserer tungt, er gult, meget bittert og let opløseligt i Vin* aand og Æther, tungt opløseligt i Vand. Malvasier er Navnet paa en fin, sød, meget behagelig Yin, der erholdes af en sær- lig Drueart, som tidligere især voxede ved Napoli di Malvasia paa Morea. Den er af forskjellig Farve, hvid, mørkegul, rød etc. og produceres endnu bedst paa flere af de græske Øer; af de hvide udmærke navnlig de ha Malvasia og Mistra sig særlig ved deres Fin* hed, Fyrighed, Sødme og eiendommelig? Aroma. Men desuden dyrkes der ogsaaQ flere Egne af Dalmatien, Italien, Sydfrankrig og Spanien Yine af denne Art og under samme Navn. Paa Øen Sardinien er den fra Sorsa, i Piemont den fra Canelli mest vur- deret ; i Neapel avler man en meget god Sort ved Vesuv og ved Avernosøen, i Sicilien ved Messina og Syracus, og navnlig produceres der paa Øerne Lizari og Stromboli on med stor Omhu behandlet, udmærket Malvasier, som er ravgul. I Dalmatien dyrkes noget lignende Sorter ved Ragusa og paa Øerne Agosto, Lesina og Lissa. Spanien leverer flere Sorter, navnlig fra Omegnen af Malaga, Granada, Xeres de la Frontera, fra Sitjes 1 Catalonien og især fra de azoriske Øer. En af de fortrinligste Sorter er Malvasier fra Madeira (s. d.). I Frankrig vinder man o11 meget god rød Yin af dette Navn ved Roque* vaire i Dep. Rhonemundingerne ; førend Dru- erne presses, blive de tørrede i Solen. Og- saa ved Schiraz i Persien dyrkes en Vin, som næsten ganske ligner Malvasier - Ma- deira. Malva s. Katost. Mammeitræet (Mammea americanet) er et i Vestindien og Mellemamerika voxenda høit Træ med hvide, vellugtende Blomster, af hvilke der, navnlig paa Martinique, tilbe- redes den under Navnet Eau Créole bekjendte Likør. Det bærer store, brungule Frugte med et behageligt sødt smagende Kjød, som efter Borttageisen af den bittre Skal spise® enten raa eller syltede i Sukker. Ved Ind- snit i Træets Grene udflyder en Saft, hvor» der tilberedes en vinagtig Drik, Mo min- efrer Toddyvin, som skal have en urin- og sten- drivende Virkning, og Træets Ved anvendes som Gavntræ. Mammuthstænder ere Stødtæn- derne af et i Fortiden i Europa og det nord- lige Asien levende, til Elephantarten hørende Dyr; de findes hyppig i Jorden især i de nordlige Sibérien og anvendes, naar de hav holdt sig godt, ligesom de sædvanlige Ele' phanttænder under Navn af fossilt eller Op' gravet Elfenben. De ere fundne af 1 à 1 k Meters Længde og stundom sammen med