Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Mandelsæbe. 500 Mandler. OTandelsaebe tilberedes, navnlig til medicinsk Brug, ved en kold Blanding af Mandelolie og en stærkt concentreret kaustisk Lud. Den til Vaskebrug bestemte Mandel- sæbe, som forfærdiges i Parfumefabrikerne, er dog sædvanlig kun hvid Yaskesæbe, som er parfumeret med Bittermandelolie eller Ni- trobenzol tilligemed andre ætheriske Olier. Mandeltræet s. Mandler. Mandibnli Luci! piscis s. Gjedde. Mandiokka s. Cassavabusken. Mandler (Amygdalæ) ere de i Sten- frugterne af Mandeltræet, Amygdalus commu- nis, indeholdte, med cn brun, som oftest støvbedækket og noget rynket Hud over- dragne hvide Kj ærner. Træet stammer fra Grækenland, Levanten og det nordlige Afrika, men voxer nu næsten i alle sydeuropæiske Lande, især i Egnene omkring Middelhavet, dels vildt og dels dyrket; i Sydtyskland og Sydfrankrig dyrkes det ofte; hos os kan det voxe i Friland, men sætter kun vanskelig modne Frugter, imedens dot i let, solbeskin- net Jordbund egner sig godt til Prydplante i Haverne ved dets smukke hvide eller rosen- røde Blomster. Den ovale, noget sammen- trykkede, forneden tilspidsede Stenfrugt be- staar af et graaliggrønt, læderagtigt, liaardt Kjød, som omgiver den ligedan formede, sæd- vanlig haarde, rynkede og puncterede Frø- skal, der indeholder et stort Frø [sjeldnere to], den saakaldte Mandel. Man skjelner ho- vedsagelig mellem bittre og søde Mandler, Amygdalæ amaræ og dulccs. De sidste ere egentlig kun en Afart af de første, og Kjær- nerne have næsten ganske det samme Ud- seende; de bittre ere vel som oftest lidt mindre end de søde, mon der forekommer dog ogsaa smaa søde og store bittre Mandler. Sædvanlig ere dog de bittre Mandlers Frø- skal tykkere og haardere end de søde Mand- lers. En anden Afart al de søde Mandler ere de af en tynd, skjør, dybt rynket, træ- agtig Skal omgivne Krakmandler, som ogsaa kaldes Jordansmandler. De komme mest i Handelen med de træagtige Skaller og er- holdes fra Provence over Marseille under for- skjellige Benævnelser, saasom à la Princesse, à la dame, Abeilans etc., men ogsaa fra Spa- nien, navnlig fra Valencia, der anses som de bedste, og fra Majorka, samt fra Neapel og Sicilien; de spises sædvanlig raa til Dessert, men deres Hovedfortrin er dog kun, at man selv tager dem ud af Skallerne og at de der- for ere mere renlige og friske, end de af- skallede, som de ikke overgaa i Smag. De almindelige Mandler befries paa Productions- stederne for Skallerne og forsendes uden disse. — De søde Mandler indeholde ofte indtil 50 pCt. og de bittre indtil næsten 40 pCt. fed Olie, som næsten kun bestaar af Elai'n og som vindes ved Udpresning (s. Man- delolie). Naar man støder dem med koldt Vand, danne de en melkeagtig Emulsion, som kaldes Mandelmelk (s. d.). Blandet med Suk- ker giver den en behagelig, kølende Drik, som kaldes Orgeade, og den benyttes ogsaa i Medicinen som et kølende og indhyllende Middel, Mandelsirup (s. d.). De bittre Mand- ler indeholde foruden den fede Olie Amyg- dalin (s. d.), som med Yinaand kan udtræk- kes af dem som hvide smaa Krystaller af en bitter Smag og uden Lugt; desuden Emulcin. Yed Indvirkning af det sidste paa Amygda- linet omdannes dette ved Tilstedeværelse af Vand til Blaasyre og Bittermandelolie og ved en paafølgende Destillation ville disse to sidste Stoffer overgaa tilligemed Vanddam- pene (s. Bittermandelvand, Blaasyre og Bit- termandelolie). Bittermandelolie er giftig (s- Mandelolie) og udvindes ved Destillation af den efter Udpresningen af den fede Olie af bittre Mandler tilbageblevne Pressekage. I Apothekerne tilbereder man ogsaa Bitter- mandelvand deraf, som næsten ganske bar den samme Virkning som Laurbærkirsebær- vand; endvidere anvendes bittre Mandler som Tilsætning til forskjellige Skjønhedsmidler. Den udpressede Mandelmasse udgjør i pul" veriseret og sigtet Tilstand det saakaldte Mandelklid, der benyttes som et hudforskjø11’ nende Vaskemiddel. Som bekjendt anvendes de søde Mandler i Mængde til fint Bagværk, i Conditorierne, i Husholdningen, til Mandel- melk etc. I Handelen adskiller man de forskiellig® Sorter Mandler efter Productionslandene ; af de søde Mandler ere følgende de vigtigst0 Sorter: 1) Valencia- eller spanske Mandtør’ som ansés for at være de bedste, ere stor0, brede og have en behagelig, ren Smag; dø have en brun, stribet Hud og ere bedækkede med et gulagtigt Støv, der let kan fjernes 1 varmt Vand. De forsendes dels i Sække paa c. 50 Kilo og dels i Foustager. Næsten ligesaa gode ere de noget længere Malag3' Mandler, og ogsaa paa Øen Majorka produ- ceres der mange Mandler af god Qvalitet, som mest forsendes til Cadix, hvor man prøS' ser Mandelolie deraf. De spanske Mandi01' forsendes hovedsagelig fra Alicante, kvorfo1' de ogsaa ofte benævnes Alicante-Mandler, -y 2) Portugisiske Mandler komme hovedsag0^ fra Provinsen Algarbien over Faro; de øre fulde og velsmagende og kaldes ogsaa Pit*' mandler. — 3) Provence-Mandler ere den bedste franske Sort og produceres i Provence! de have en sød Smag og en fastKjærne, som er noget mindre og tyndere, men mere aflang og smal end de spanske. En fortrinlig Son fra Omegnen af Aix kaldes i Frankrig Flots; ikke fuldt saa gode ere Comtat- og Daupl11' née-Mandlerne. — 4) Puglieser- eller Puglia Mandler fra Apulien i Italien ere rundere og tykkere, men mindre end de spanske; de al- mindelige kaldes ogsaa Communmandier. E11 særegen stor og tyk Sort af fortrinlig Snmg kaldes Ambrosiamandler, og den bedste Som som dog kun sj elden kommer i Handelen mest spises til Dessert, benævnes Cavalerie De neapolitanske Mandler udføres hovedsag0' lig over Bari, Scillo og Otranto, mest t) Triest og Livorno. — 5) Sicilianske Man0' 1er ere store, velsmagende og ligne dem Provence, men ere større end disse og mind*6 end Valenciamandlerne; de voxe ved Fod00 af Ætna, i Omegnen af O vola, Girgem1’ Mascali etc. og forsendes mest over Triøst’