Varelexikon Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold
Forfatter: , J. Hjorth
År: 1883
Forlag: P. G. Philipsens forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 1022
UDK: 620.1(03) Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000101
indeholdende i alfabetisk Form en nøiagtig Beskrivelse af de i Handelen forekommende Varer og Producter, en Fremstilling af deres Bestanddele, Sammensötning og Anvendelse, Oplysninger anggaaende deres Productionssteder, Hovedmarkeder, Forfalskninger, Forsendelsesmaader osv. osv.
Mandragora.
501
Mangan.
Venedig og Livorno. — 6) Berberiske eller
barbariske Mandler fra Nordkysten af Afrika,
navnlig fra Tunis, Algier og Marokko, ere de
ordinaireste, mindste og billigste af alle Sor-
ter og bestaa ofte af harske Kj ærner ; de for-
sendes ligeledes over Triest, Venedig, Li-
vorno etc. i runde, flettede Seroner paa c.
100 Kilo, hovedsagelig til London og Ham-
borg. — 7) Tyske Mandler dyrkes navnlig i
Nedre-Østerrig og Rhinbaiern, dog kun i
ringe Mængde, saa at de ilde komme i den
større Handel, men mest forbruges paa Pro-
ductionsstederne. I)e ere smaa og kun af
ordinair Qvalitet; i frisk Tilstand have de
en ret behagelig Smag, der dog taber sig,
naar de tørres, ligesom de ogsaa kun holde
sig i kort Tid. — Af de bittre Mandler
komme ligeledes de bedste fra Valencia og
Provence, men de fleste erholdes dog fra Si-
cilien og Barbariet.
Søde Mandler ligne i Udseende de bittre,
fra hvilke de navnlig adskille sig ved Sma-
gen; de sidstnævnte betales lidt høiere end
de søde. Gode Mandler bør være friske,
fulde, hele, tyndskallede, af ensartet Stør-
relse, kun lidet bestøvede og indvendig smukt
hvide og haarde; de maa ikke have dybe
Rynker eller have en olieagtig eller harsk
Smag eller Lugt, og navnlig maa de ikke
være angrebne af Midder eller Orme. Paa
et tørt Sted kunne de holde sig i flere Aar,
naar de af og til sigtes for at fjerne Støvet,
hvori der let fremkommer Midder.
Af Mandler indførtes til Danmark i Aaret
1878 c. 434,000 PdL, al hvilke Tusinder c.
133 kom fra England, 119 fra Slesvig og
Holsten, 78 fra Holland, 34 fra Frankrig,
32 fra Hamborg og Lübeck etc. Udførselen
i samme Aar udgjorde c. 70,000 Pd., som
næsten alle forsendtes til Sverig.
Norge indførte i 1879 c. 96,000 Pd., og
Sverig i'1878 c. 539,000 Pd.
Englands Indførsel af Mandler udgjorde i
Aaret 1876 c. 77,000 Cwts. til en Værdi af
c-, 244,000 £., hvoraf c. 27,000 Cwts. fra Spa-
nien og de canariske Øer, 27,000 Cwts. fra
Marokko og 18,000 Cwts. fra Italien. Iler
udførtes i samme Aar c. 32,000 Cwts., af
^®vdi c. 98,000 £, mest til Tyskland og
Holland.
Mandragora s. Alrunerod.
Mandrenaque er Navnet paa et Ma-
nufacturstof, som de Indfødte paa Philippi-
üerne forfærdige og tildels udføre til Ost-
lßdien, China og andre Lande; Kjeden deri
Bomuldsgarn, imedens Islætten bestaar af
Bladtrævlerne af en Palmeart.
Maudrice s. Mahognitræ.
Mangan er et Metal, som lindes meget
udbredt i Naturen, dog aldrig i gedigen Til-
bud, men stedse i Forbindelse med andre
Grundstoffer ; i Meteorstene har man vel fun-
hcf metallisk Mangan, men kun i meget ringe
Mængde. Det er graaliglividt, haardt, meget
®Prødt, har en Vægtfylde = 8 og smelter
tørst i den stærkeste Hvidglødhede. Det var
dierede kjendt i Oldtiden som Brunsten
jtøder Navn af Magnesia nigra, der anvend-
tes til Affarvning af Glas, men det frem-
stilledes først heraf i ren Tilstand i Aaret
1774 af den svenske Chemiker Galin. Det
kan udvindes ved at reducere dets Ilter med
Kul i den stærkeste Hvidglødhede, eller ved
Reduction af Fluormangan med Natrium,
ligesom ogsaa vod Reduction af en Blanding
af Manganforchlor og Fluorcalcium med Na-
trium. I ren Tilstand har det den samme
Farve som lystRaajern med et rødligt Skj ær ;
det er metalglinsende og kan poleres, er saa
stærkt, at det ridser Glas og Staal og er
ikke magnetisk. Det ilter sig meget let i
Luften, og dets Overflade bedækkes da hur-
tig med en dyb brun Rust. Vand decompo-
nerer det langsomt underudvikling af Brint,
og af Syrer angribes det hurtigt; i Tech-
niken linder det ingen Anvendelse som Me-
tal, medens dets Forbindelser ofte benyttes.
Det maa opbevares ligesom Kalium nel or
Stenolie eller i tilsmeltede Rør. Med Ilt
danner Mangan sex forskj ellige Forbindelser,
nemlig :
1) Manganforilte, et lysegrønt eller graa-
grønt, uopløseligt Pulver, som let iltes i
Luften. Med Syrer danner det Salte, af
hvilke de vigtigste ere: Kulsurt Manganfor-
ilte fremstilles kunstigt ved at fælde et Man-
ganforiltesalt med Natroncarbonat som et
hvidt, i Vand uopløseligt Pulver; det findes
i Naturen i glasglinsende, kjødrøde Krystal-
ler som Manganspath (Dialogit), og opløst i
fri Kulsyre som Bestanddel af flere Mineral-
kilder. Det har nogen Anvendelse i Medi-
cinen og som Tilsætning til tørrende Olie-
fernisser. Svovlsurt Manganforilte danner
rosenrøde, gjennemsigtige Krystaller, som ere
let opløselige i Vand; det erholdes ved at
ophede Manganoverilte med Svovlsyre. Det
finder Anvendelse i Medicinen. Kiselsurt
Manganforilte er en Bestanddel af flere Mi-
neralier, saasom navnlig af Mangan kisel,
Tephroit, Heteroklin og Helvin.
2) Mangantveilte fremstilles kunstigt som
et sort Pulver og findes i Naturen i brunlig-
sorte Krystaller som Brau nit, og i Forbin-
delse med Vand som Mangan it (Sortmangan-
erts). I Forbindelse med Baryt og med Kali
forekommer det som Psilomelan (Haardman-
ganerts), og med Kobberilte og Vand som
Kobbermanganerts. Det er en meget svag
Base og danner kun Salte med nogle enkelte
Syrer.
3) Manganmellemilte fremstilles kunstigt
ved stærk Glødning af de andre Manganilter
under Luftens Adgang som et brunt Pulver
og forekommer i Naturen krystalliseret som
Hausmannit; med Syrer decomponeres det og
danner derfor ingen Salte.
4) Manganoverilte, den mest bekjendte og
i Naturen hyppigst forekommende Mangan-
erts, findes under Navn af Brunsten, Graa-
brunstenerts, Pyrolusit; den danner enten
tætte Masser eller jernsorto Krystaller med
mere eller mindre fuldkommen Metalglans,
som give et sortegraat Pulver. Den udmær-
ker sig ved, at den ved Glødning, men bedre
ved Opvarmning med Svovlsyre afgiver en-
dél af sin Ilt, og man benytter den derfor
til Fremstilling af Ilt. Af Vigtighed i tedi-