Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Mandragora. 501 Mangan. Venedig og Livorno. — 6) Berberiske eller barbariske Mandler fra Nordkysten af Afrika, navnlig fra Tunis, Algier og Marokko, ere de ordinaireste, mindste og billigste af alle Sor- ter og bestaa ofte af harske Kj ærner ; de for- sendes ligeledes over Triest, Venedig, Li- vorno etc. i runde, flettede Seroner paa c. 100 Kilo, hovedsagelig til London og Ham- borg. — 7) Tyske Mandler dyrkes navnlig i Nedre-Østerrig og Rhinbaiern, dog kun i ringe Mængde, saa at de ilde komme i den større Handel, men mest forbruges paa Pro- ductionsstederne. I)e ere smaa og kun af ordinair Qvalitet; i frisk Tilstand have de en ret behagelig Smag, der dog taber sig, naar de tørres, ligesom de ogsaa kun holde sig i kort Tid. — Af de bittre Mandler komme ligeledes de bedste fra Valencia og Provence, men de fleste erholdes dog fra Si- cilien og Barbariet. Søde Mandler ligne i Udseende de bittre, fra hvilke de navnlig adskille sig ved Sma- gen; de sidstnævnte betales lidt høiere end de søde. Gode Mandler bør være friske, fulde, hele, tyndskallede, af ensartet Stør- relse, kun lidet bestøvede og indvendig smukt hvide og haarde; de maa ikke have dybe Rynker eller have en olieagtig eller harsk Smag eller Lugt, og navnlig maa de ikke være angrebne af Midder eller Orme. Paa et tørt Sted kunne de holde sig i flere Aar, naar de af og til sigtes for at fjerne Støvet, hvori der let fremkommer Midder. Af Mandler indførtes til Danmark i Aaret 1878 c. 434,000 PdL, al hvilke Tusinder c. 133 kom fra England, 119 fra Slesvig og Holsten, 78 fra Holland, 34 fra Frankrig, 32 fra Hamborg og Lübeck etc. Udførselen i samme Aar udgjorde c. 70,000 Pd., som næsten alle forsendtes til Sverig. Norge indførte i 1879 c. 96,000 Pd., og Sverig i'1878 c. 539,000 Pd. Englands Indførsel af Mandler udgjorde i Aaret 1876 c. 77,000 Cwts. til en Værdi af c-, 244,000 £., hvoraf c. 27,000 Cwts. fra Spa- nien og de canariske Øer, 27,000 Cwts. fra Marokko og 18,000 Cwts. fra Italien. Iler udførtes i samme Aar c. 32,000 Cwts., af ^®vdi c. 98,000 £, mest til Tyskland og Holland. Mandragora s. Alrunerod. Mandrenaque er Navnet paa et Ma- nufacturstof, som de Indfødte paa Philippi- üerne forfærdige og tildels udføre til Ost- lßdien, China og andre Lande; Kjeden deri Bomuldsgarn, imedens Islætten bestaar af Bladtrævlerne af en Palmeart. Maudrice s. Mahognitræ. Mangan er et Metal, som lindes meget udbredt i Naturen, dog aldrig i gedigen Til- bud, men stedse i Forbindelse med andre Grundstoffer ; i Meteorstene har man vel fun- hcf metallisk Mangan, men kun i meget ringe Mængde. Det er graaliglividt, haardt, meget ®Prødt, har en Vægtfylde = 8 og smelter tørst i den stærkeste Hvidglødhede. Det var dierede kjendt i Oldtiden som Brunsten jtøder Navn af Magnesia nigra, der anvend- tes til Affarvning af Glas, men det frem- stilledes først heraf i ren Tilstand i Aaret 1774 af den svenske Chemiker Galin. Det kan udvindes ved at reducere dets Ilter med Kul i den stærkeste Hvidglødhede, eller ved Reduction af Fluormangan med Natrium, ligesom ogsaa vod Reduction af en Blanding af Manganforchlor og Fluorcalcium med Na- trium. I ren Tilstand har det den samme Farve som lystRaajern med et rødligt Skj ær ; det er metalglinsende og kan poleres, er saa stærkt, at det ridser Glas og Staal og er ikke magnetisk. Det ilter sig meget let i Luften, og dets Overflade bedækkes da hur- tig med en dyb brun Rust. Vand decompo- nerer det langsomt underudvikling af Brint, og af Syrer angribes det hurtigt; i Tech- niken linder det ingen Anvendelse som Me- tal, medens dets Forbindelser ofte benyttes. Det maa opbevares ligesom Kalium nel or Stenolie eller i tilsmeltede Rør. Med Ilt danner Mangan sex forskj ellige Forbindelser, nemlig : 1) Manganforilte, et lysegrønt eller graa- grønt, uopløseligt Pulver, som let iltes i Luften. Med Syrer danner det Salte, af hvilke de vigtigste ere: Kulsurt Manganfor- ilte fremstilles kunstigt ved at fælde et Man- ganforiltesalt med Natroncarbonat som et hvidt, i Vand uopløseligt Pulver; det findes i Naturen i glasglinsende, kjødrøde Krystal- ler som Manganspath (Dialogit), og opløst i fri Kulsyre som Bestanddel af flere Mineral- kilder. Det har nogen Anvendelse i Medi- cinen og som Tilsætning til tørrende Olie- fernisser. Svovlsurt Manganforilte danner rosenrøde, gjennemsigtige Krystaller, som ere let opløselige i Vand; det erholdes ved at ophede Manganoverilte med Svovlsyre. Det finder Anvendelse i Medicinen. Kiselsurt Manganforilte er en Bestanddel af flere Mi- neralier, saasom navnlig af Mangan kisel, Tephroit, Heteroklin og Helvin. 2) Mangantveilte fremstilles kunstigt som et sort Pulver og findes i Naturen i brunlig- sorte Krystaller som Brau nit, og i Forbin- delse med Vand som Mangan it (Sortmangan- erts). I Forbindelse med Baryt og med Kali forekommer det som Psilomelan (Haardman- ganerts), og med Kobberilte og Vand som Kobbermanganerts. Det er en meget svag Base og danner kun Salte med nogle enkelte Syrer. 3) Manganmellemilte fremstilles kunstigt ved stærk Glødning af de andre Manganilter under Luftens Adgang som et brunt Pulver og forekommer i Naturen krystalliseret som Hausmannit; med Syrer decomponeres det og danner derfor ingen Salte. 4) Manganoverilte, den mest bekjendte og i Naturen hyppigst forekommende Mangan- erts, findes under Navn af Brunsten, Graa- brunstenerts, Pyrolusit; den danner enten tætte Masser eller jernsorto Krystaller med mere eller mindre fuldkommen Metalglans, som give et sortegraat Pulver. Den udmær- ker sig ved, at den ved Glødning, men bedre ved Opvarmning med Svovlsyre afgiver en- dél af sin Ilt, og man benytter den derfor til Fremstilling af Ilt. Af Vigtighed i tedi-