Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Mangia guerra. nisk Henseende er dens Forhold til Salt- syre; naar den koges med denne, omdannes den til Manganforchlor (lyserøde Krystaller) og fri Chlor, idet Halvdelen af den i Salt- syren indeholdte Chlor frigjøres; den spiller derfor en stor Eolie ved Fremstilling af Chlor. Paa Grund af den store techniske Betydning vindes Manganoverilte bjergmandsmæssigt; den anvendes til Fremstilling af Chlorkalk, i. Glasfabrikationen, som Farve paa Porcel- lain og i Glasurer etc. (Se forøvrigt »Brun- sten«.) 5) Mangansyre er kun bekjendt i dens Salte, da man endnu ikke har kunnet isolere den; det vigtigste af disse Salte er mangan- surt Kali (s. Kali, mangansurt). 6) Manganoversyre i Forbindelse med Kali er det saakaldte mineralske Chamæleon (s. Kali, mangansurt). Mangia guerra er Navnet paa en fyrig Eødvin, som voxer ved Ætna paa Si- cilien. Mangifera indica er et Træ, som oprindelig stammer fra Ostindien, men nu dyrkes i flere Varieteter i alle de tropiske Lande; det bærer store, velsmagende, glatte, nyreformede og kjødfulde Stenfrugter, som kaldes Mango eller Mangobiommer; de ere i Begyndelsen lysegrønne, derefter gule eller rødlige og indeholde en mandelagtig Kjærne. Man spiser dem enten raa eller tilberedte paa forskjellige Maader og syltede; af Saften til- bereder man en vinagtig Drik, og af Kj ær- nerne Mél. De største, som kaldes Fedt- mangos, ere saa store som et Barnehoved og veie over 2 Pund; en mindre Art, som er lidt større end et Gaaseæg, kaldes Mompe- laan. Begge have en behagelig, ferskenlig- nende Smag. Der gives en endnu mindre Art, som kaldes Abemongo og som bærer Frugter, der neppe ere spiselige. Træets Bark, ligesom ogsaa dets Blade og Frø an- vendes i Medicinen. Mangle træ et eller Mangrovetræet (Rhizophora Mangle) er et i Sydamerikas samt Vest- og Ostindiens Sumpe og Laguner voxende Træ med knortede, bueformigt oven- over Jorden fremragende Eødder og en Stamme, som deler sig i en Mængde sam- menslyngede Grene og Luftrødder, der hænge ned paa Jorden og fæste Bod og skyde nye Grene. Ogsaa de indtil 60 Ctm. lange, fin- gertykke, cylindriske Frugter fæste strax Eod, naar de hænge ned til Jorden, og paa denne Maade danne disse Træer snart uigjennem- trængelige Skove (de bekjendte Mangrove- skove), som endogsaa kunne staa sig imod Havet, og undertiden ogsaa naturlige Broer over Floder. Det haarde, men kun sjelden tykke Ved anvendes til Baadebygning, og Barken, der indeholder megen Garvesyre, be- nyttes til Garvning og i Farverierne, under- tiden ogsaa i Medicinen. Mangofrugten s. Mangifera indica. Mangostaitlmrk (Cortex Mango- stanæ) er den bittre, sammensnærpende Bark af Frugterne af Garritila Maugostaiia, et i det ostindiske Archipelag og Malacca voxende, smukt Træ med rosenrøde Blomster, som dér 502 Manna. benyttes som Lægemiddel imod Diarrhoe. Træet dyrkes for dets velsmagende, syrlig' søde Frugters Skyld. Frugtskallerne inde- holde Mangostin, et gult, organisk Farvestoh der er meget holdbart og ligner Gummiguf samt Garvestof, hvorfor de anvendes til Farv- ning og Garvning. Disse Frugter høre tn de smukkeste og mest velsmagende, som fi11' des i Syden. Mangrovetræet s. Mangletræ. Maniliarpix eller Manilharpix af M#" ronobea cocciuta i Guinea, benyttes dér tu Tjæring af Skibe og til Fakler; det kommt* ogsaa undertiden til Frankrig og England. Manihot s. Cassavabusken. Manillahamp kaldes de til at spindes tilberedte gullighvide, 1—2 Meter lange Blad- trævler af en Pisangart, Musa textilis, som voxer i stor Mængde i Asiens Tropelande> hvor den ofte danner hele Skove. Den høret egentlig hjemme paa flere indiske Øer, navn- lig paa Philip pinerne og Molukkerne, hvot baade Planten og den deraf tilberedte Hamp; som nu er en af Øernes vigtigste Handel^ artikler, kaldes Abaka. Paa Øen Luçon ell®1' Manilla, som er den nordligste og største al de spanske Philippiner, dyrkes Planten i dm Store, og Afsætningen af den deraf tilberedt® Hamp er Beboernes vigtigste Erhvervskild6' Naar Pisangen er i Begreb med at sætte Blomst, fældes den nær ved Jorden og Top- pen afskæres ; derpaa tages Bladskederne fia hverandre og Overhuden afrives med en Kp1'’' Bladskederne skæres derefter i smalle Strim- ler, som enkeltvis lægges paa et Brædt og trykkes derimod med et Knivblad, imedens man med den anden Haand trækker Strim- melen til sig, hvorved Taverne skilles f*'a den øvrige Bladsubstants, der holdes tilbag® af Knivbladet; Hampen ophænges tilsidst nogle Timer i Luften for at tørres og er da færdig. Den er glinsende hvid og meget fast og er ikke lidet stærkere og seigere end al- mindelig Hamp, hvorfor ogsaa det deraf f°r' arbeidede Tougværk er langt at foretrække for det af Hamp; i den nyere Tid benytte det ogsaa mere og mere i den engelske, nord- amerikanske og flere andre Landes Marine*-- Manillahamp en anvendes imidlertid ikke alene til Eebslagerarbeide, men ogsaa enten alen® eller med Tilsætning af Bomuld til alle Slag® Tøier og endogsaa til Papir, som er meget fastere end det almindelige Kludepapir. M de bedste og glatteste Taver forfærdiger um*1 Klokkestrenge, smaa Tæpper, Meubeldainastj Arbeidstasker etc., imedens de grovere, korte eller sammenfiltede Taver anvendes til Ke®' Den forsendes i fast sammenpressede Balle* paa 2 à 300 Pd., hvoraf sædvanlig kun o*1 Sjettedel eller mindre bestaar af fine, hvid® Taver. Den forvexles forøvrigt ofte med den saakaldte Aloëhamp og andre lignende Trævle- stoffer, saaledes som allerede omtalt unde* Artiklen »Agave«. Maniller kaldes de Messingringe, son* Negrene i Afrika bære som Pynt paa x\rn*® og Ben. Maniok s. Cassavabusken. Manna er en kollektiv Benævnelse paa