Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Manna. 503 Mapoutræ. flere, for største Delen sukkeragtige Produc- ter, men sædvanlig forstaar man ved Manna den i Luften tørrede sukkeragtige Saft af forskjellige Arter af Asketræet, hovedsagelig dog af Mannaasken, Fraxinus Ornus, som i tvende Varieteter, F. 0. rotundii'olia og gar- ganica, kultiveres i betydelige Plantager paa Sicilien, medens dens Dyrkning i Calabrien i de senere Aar næsten er ophørt for der at give Plads for mere lønnende Kulturer, navn- lig af Oranger. Den er hvid eller gullig, skjør, som oftest noget klæbrig at føle paa, undertiden krystallinsk, har en vam- mel sødlig Smag; kun de fineste Sorter have on sød, mere behagelig Smag. Den anvendes i Medicinen som et mildt Afføringsmiddel samt til Fremstilling af Man nit, som vil fin- des omtalt nedenfor. Den bedste Sort er den, som af sig selv sveder ud af Træerne og be- staar af rundagtige Korn, Draaber eller Taa- rer, hvorfor den ogsaa kaldes Manna in la- crymis; den er glinsende hvid, tør og har en ganske ren, sød Smag, men den kommer kun meget sjelden i Handelen. De sædvan- lig forekommende Sorter flyde ud efter Ind- snit, som man gjør i Træernes Bark. Den bedste af disse er den lange Rørmanna, Manna canellata, som bestaar af 12—24Ctm. lange og c. 3 Ctm. brede, flade, rende- eller rørformede Stykker, der bestaa af flere Lag, som ofte i det Indre ere fjeragtig krystalliserede. Den er hvid eller lysegul, undertiden med et rødligt Skjær, tør, skjør, har en temmelig ren, sød Smag med en næsten umærkelig Eftersmag og opløser sig ganske i Vand. Den kommer sædvanlig i Æsker paa 1 Pund, men forsendes ogsaa undertiden i Kister af forskjellig Størrelse. Den næste Sort er den almindelige eller sicilianske Manna, M. com- munis, Siciliana eller Gerace. Denne kommer sædvanlig i Handelen fra Palermo og Cefalu over Livorno, Genna og Marseille og bestaar af sammenhængende, noget klæbrige, gullige Masser, som indeholde større eller mindre lysere Stykker og besidder en noget krad- sende Smag. De større udsøgte hvidlige Stykker deraf kaldes Manna electa, eller ud- søgt Manna. De bedre lysere Sorter af al- mindelig Manna benævnes ofte Manna cala- brina. — Den fede calabriske eller Puglia Manna, M. crassa, spissa, sordida, pingnis olier Capacy, forekommer nu kun lidt i Han- delen. Den er en blød, fedtet, brunlig, med lysere og mørkere Korn blandet Masse, som m meget forurenset med fremmede Iblan- dinger og let trækker Fugtighed til sig af Duften og flyder hen. Det er en slet Sort, s°m skrabes af Træerne og navnlig skylder fugtigt Veir lig sin Oprindelse. Indsamlingen af Manna finder Sted i Løbet af Sommeren, ?®dvanlig i Maanederne Juli og August; thi 1 koldt eller fugtigt Veir er Üdbyttet slet; ot Par Regndage kunne saaledes ødelægge hele Høsten, da Regnen opløser og bortfører den udflydende Saft. Indsnittene gjøres først ved Foden af Træet, og rykke hver 2den Dag høiere op indtil en Høide af 3—8 Meter. * Indsnittet befæstes et Blad eller Straa, hvorpaa Saften kan stivne eller flyde ned paa de bladagtige Grene af Opuntiakaktus, som udbredes under Træerne. Den først ud- flydende Saft fra den nedre Del af Stammen er tyndere og tørrer langsommere og giver mindre god Manna, medens Saften fra den øvre Del tørrer hurtigere og giver Rørmanna. — Opbevaringen af Manna bør ské paa et aldeles tørt og luftigt Sted, da den ellers bliver brun og fedtet og let bliver sur, hvorved den bliver ganske uanvende- lig. — Hovedbestanddelen af Manna er et eiendommeligt krystallisérbart Stof, som kal- des Mannit eller Mannasukker, men som i mange Henseender adskiller sig fra det sæd- vanlige Sukker, iblandt Andet ogsaa derved, at det ikke kan gjære. Det erholdes ved at udkoge Manna med stærk Vinaand og er et mildt Afføringsmiddel for Børn, men bruges ogsaa af Voxne i Italien, hvor man fremstiller det og bringer det i Handelen ; ogsaa i Tysk- land tilberedes det af flere Droguister. I Apothekerne tilberedes deraf Mannasirup, og Manna tilligemed Sennesblade udgjør Hovedbe- standdelen af »Hamborgerthe«. — Af andre Mannasorter skulle vi nævne Briançoner eller Lærketræmanna, som findes omtalt under L. ; Libanon Manna, smaa søde Korn, som opstaa paa Cedertræet og spansk Manna, som ud- sveder af Grenene paa Cislus ladaniferus og indtørrer til fingerlange hvide Stykker; men disse have ingen Betydning som Handels- gjenstande. — Den Manna, som omtales i Bibelen og som Israeliterne spiste under deres 40aarige Ophold i Ørkenen, antages at have været Mannalav (s. d). Mannagryn, T. Schwaden, Himmel- thau, E. Graymil, Fr. Graine de grémil, ere de smaa, aflangt runde Frø af Mannagræs, Glyceria iiuitans, som voxer vildt og dyrkes i lave fugtige Egne i en stor Del af Europa, nærmest som et godt Fodergræs. Frøet ind- samles især i Mellemeuropa, Böhmen, Un- garn, Polen o. s. v. ved at drive tætte Haar- sigter imod Græssets Top; efter at være tørret, bliver det tærsket eller stampet i Sække for at fjerne de glinsende Skaller og benyt- tes da som Næringsmiddel ligesom Sago- gryn eller malet til Mél. Paa denne Maade anvendes det endnu hyppig i de førstnævnte Lande, hvorfra det ogsaa forsendes, især fra Østersøhavnene. Frøene ere mindre end Hirse, i Begyndelsen brune, senere hvidgule, have en behagelig Smag og indeholde meget Mél. Mannalar (Lecanora esculenta) er en Lavart, som voxer i stor Mængde paa Klip- perne i de tørreste Egne af Nordafrika, Syd- rusland og Mellemasien; den løsrives ofte af Tinden og føres bort i saa store Masser, at den kan danne fodhøie Lag, og benyttes som Næringsmiddel baade for Mennesker og Kvæg. Mannheimer Guld s. Semilor. Mannheimer Vand er Navnet paa en fin Anislikør, som især fabrikeres i Mann- heim og ofte forsendes. Mannit s. Manna. Mapoutræ er det hvide, lette, men dog meget varige Ved af den i Ostindien og Syd- amerika voxende Mapoubusk, Sælanthus Ma-