Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Marabutjer. 504 Marietidsel. lachodendron; det modtager en smuk Politur, og de deraf forfærdigede Meubler ere saa lette som om de vare af Poppeltræ. Ved at gjøre Indsnit i den vindrueagtig voxende Busks Grene udflyder der en Mængde syrlig og forfriskende Saft, hvormed Reisende kunne slukke deres Tørst, hvorfor Busken ogsaa paa Isle de Prance kaldes Bois de source, Kildetræet. Marabnijer ere de meget fine og lette Pjer, som den i Ostindien levende Marabu- stork, Ciconia Marabu, og den afrikanske Kæmpestork, Ciconia Argala, have ved Ha- len og Vingerne. De have en løs, silke- agtig Pane, og de i Spidserne krusede Smaaljer vibrere ved den mindste Bevægelse. En saadan Fjer af 35 Ctm. Længde og 20 Ctin. Bredde veier kun et halvt Gram. Kæmpe- storkens Fjer ere hvide og have længere og finere Paner, hvorfor de ogsaa staa i høiere Pris end de graa, som erholdes af Marabu- storken. De bæres ofte af Damer som Ho- vedpynt, men ere meget kostbare, hvorfor der ofte forekommer falske eller uægte Ma- rabufjor, som faas af andre Storkearter eller af Fasanarter. Maramelles kaldes i Frankrig de i Sukker syltede Frugter af det japanesiske Kvædetræ, Cydonia speciosa, som paa Grund af sine mørkt purpurrøde Blomster under- tiden ogsaa dyrkes hos os i Drivhuse. Mararogummi kaldes undertiden Ca- rannagummi (s. d.). Maraschino eller Marasquin er Nav- net paa en fin, fra de sydlige Lande kom- mende Likør, som tilberedes ved Destillation af de med Kjærnerne stødte Frugter af Mahalebkirsebærbusken, de saakaldte Ma- rasker, som dyrkes flere Steder i Dalmatien og Istrien og anvendes til Fremstilling af Maraschino, navnlig i Zara, hvorfra den bedste erholdes ; den kommer i Handelen i smaa Flasker, omgivne af Sivfletning, under Navn af Maraschino di Zara og forsendes vidt omkring. I Sebenico i Dalmatien tilbereder man ogsaa af overmodne hvide Vindruer en Vin, som kaldes Maraschinovin. Marcasit s. Vismut. Marcellin eller Dobbelttaft er et tæt, lærredsvævet Silkestof med dobbelte Kjede- traade og enkelte, dobbelte eller tredobbelte Islættraade ; det har nogen Lighed med Double-Florence, men er blødere og mere glinsende. Det anvendes hyppig til Dame- kjoler og Kaaber og forfærdiges mest sort, men forekommer ogsaa stribet og mønstret; det er sædvanlig Va—5/s Meter bredt. Marcipan er en sød, især af Mandler og Sukker bestaaende Conditorvare, som fore- kommer dels i Kageform og dels som Confi- turer; den har den Egenskab at kunne holde sig længe uden at blive tør og forsendes der- for vidt omkring. Marekanit s. Obsidian. Marenas er Navnet paa en Sort russisk Krap, som dyrkes i Omegnen afDerbent paa den vestlige Bred af det caspiske Hav; den skal i Godhed kunne maale sig med den franske Avignonkrap. Marfil s. Elfenbensnødder. Margarinsyre kaldtes tidligere en for en chemisk Forbindelse antagen Blanding af Palmitinsyre og Stearinsyre, som man er- holdt ved Forsæbning af Margarin. Den For- bindelse, som man nu kalder Margarinsyre, er ganske forskj ellig herfra, men har kun ren chemisk Interesse. Marganx kaldes en Slags røde Bordeaux- vine fra Omegnen af samme Navn i Dep. Gironde; de henregnes sædvanlig til 2den eller 3die Klasse, de bedste undertiden ogsaa til 1ste, saasom Chateau-Margaux, der er en af de fineste Sorter (s. ogsaa Bordeaux- vine). Margosaolie s. Zederach. Mariebalsam s. Tacamahacgummi. Ma rie n glas ( Glades Mariæ, Lapis specularis) ogsaa kaldet, Frueglas, Gipsspath, Speilgips eller Selenit, T. Marienglas, Frauen- eis, er en af store, glatte, gjennemsigtige* som oftest hvide Tavler bestaaende Sten, som med en Kniv let lader sig spalte i ganske tynde, næsten glasklare Blade, der kunne benyttes som almindeligt Vinduesglas. Til- der tiden forekommer den ogsaa krystalliseret og straalet, og af rødliggraa, gul eller sort- agtig Farve. I Ilden bliver den uigjennem- sigtig, og blandet med hvidt Lér henfiyder den i vedholdende Hede til en meget fin* halvt gjennemsigtig, melkehvid Masse, som undertiden finder Anvendelse i Porcellana fabrikationen. I brændt og pulveriseret Til* stand anvender man den ligesom Gips til fine Afstøbninger og Stuccaturarbeider, og blan- det med Farver ogsaa til Mosaikarbeider og Pastelfarver; Guldarbeiderne bruge den under Navn af Spath til at rense og polere SøR" gjenstande, Ædelstene og Perler. I gjennenn sigtig Tilstand anvender man den, navnlig 1 Rusland, til Vinduesruder, ligesom ogsaa tn forskjellige Ornamenter og andre kunstne- riske Arbeider. Den bruges ligeledes tu Lampeskorstene samt til Ruder i Ovne, hvor man vil iagttage Ilden uden at foraarsag0 Træk ved anbragte Aabninger. Den findeS mange Steder, ofte i Forening med tæt Gip3 og Stensalt, i Rusland, Frankrig, Schweiz Sverig og i Tyskland navnlig ved Harzen* Rudolstadt, Erfurt, ved Hohenstein i Sachse11 samt i Böhmen; de største og smukkest0 Stykker komme dog fra Rusland. Den nU*a imidlertid ikke forvexles med den storbladene siberiske, uforbrændelige Glimmer (s. d.> Ved Volterra i Italien forekommer en meget smuk gjennemsigtig Sort, som kaldes ScaØ' liuola og som i Rom og Florents benytte® til allehaande smukke Kunstarbeider og i111' lagte, mosaiklignende Gjenstande. Mariemclk s. Segljord. Marietaarer s. Hjobstaarer. Marietidsel (Carduus marianus) 01 en i Sydtyskland og Schlesien vildtvoxend0 og i de nordligere Egne dyrket Plante n10f purpurrødlige eller hvide Blomster ; dens B0(. Blade og Frø fandt tidligere Anvendelse 1 Medicinen, imedens nu kun det sidste b0' nyttes under Navn af Semen Cardili Man* eller marianæ, som i Tyskland ogsaa kald®3