Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Marietræ. 505 Marmor. »Stechkörner«. Det er 1 Ctm. langt, glin- sende brunt, ægformigt, fladt, buet og ved den ene Ende besat med Haar og bruges imod Sting, Brystinflammation etc. I nogle Egne spises de fine Rodblade. Marietræ eller Marias Træ erholdes af et i Sydamerika og navnlig i Peru voxende Træ med en slank og meget lige Stamme, hvorfor det især benyttes til Master. Marignane er Navnet paa nogle baade røde og hvide Provencevine fra Omegnen af Aix i Dep. Rhonemundingerne ; de udføres især til Genua. Yed Transporten antage de røde en meget mørk, næsten sort Farve, men de holde sig ikke længe. Marinelim s. Lim. Marinerede kaldes Fisk, naar de efter at være rensede ere stegte paa en Rist eller kogte og derefter nedlagte i en af Eddike eller Olie samt Kryderier bestaaende Lage. Denne Tilberedningsmaade bruges navnlig med Lax, Aal, Sild, Negenaugen, Foreller etc. Marino s. Tobak. .Mark er Enheden i det for det tyske Eige ved Lov af 4de Decbr. 1871 paa Guld grundede fælles Møntsystem; 9 Mark eller Reichsmark = 8 danske Kroner. Af 1 Pund %t Guld udmøntes 1395 Mark à 100 Pfen- nige. Af Guldmynter haves 20-Markstykker eller Bobbelkroner, hvoraf 693/4 Stykker inde- holde 1 Pd. f. Guld, og 10-Markstykker eller Kroner, hvoraf 139 */2 Stykker indeholde 1 Ed. f. Guld; begge have en Finhed af 900 Tusindedele eller 9/t 0 og bestaa altsaa af 9 Dele Guld og 1 Del Kobber ligesom de danske Guldmønter. Markasit s. Vismuth. Marke©chenille kalder man den af de vildvoxende Cactusplanter indsamlede Co- chenille, som er simplere end den ægte, der erholdes af de dyrkede Planter. Markgräfler er en meget god hvid Jin fra den badenske Overrhinkreds, hvor den navnlig dyrkes i Omegnen af Landsbyen Taufen. Märkten s. Ahorn. Marko branner er enfin, hvid, fyrig Rhinskvin, som voxer ved Hattenheim i Rheingau; den har sit Navn efter en ved Bjergets Fod udspringende Kilde, som hed- derjilarkbrunnen. r, Marly kaldes en Art meget aabent vævet Gaze, saa at der findes firkantede Aabninger ddellem Traadene. Det forfærdiges hyppigst Linnedgarn og stivet, men ogsaa under- ben af Bomuld, Uld, Silke eller af to af disse Stoffer sammenblandede. Det forekom- mer mest hvidt eller sort og mere eller mindre aabent, og man bruger det til forskjellige “yntsager, til Foer i Damehatte, ogsaa til brodere paa etc. Marmaroscher Diamanter eller Hl'a9omiter ere aldeles farveløse og vand- rare Bjergkrystaller, som findes i Marma- Oscher Komitatet i Ungarn og navnlig ved öandorfalva, og som slibes ligesom Ædel- stene. , Marmelade kalder man en tyk, ind- x°£t Blanding af Sukker og forskjellige Frugter, navnlig Pærer, Kvæder, Ferskner, Aprikoser, Ribs etc. Den tilberedes i Con- ditorierne og spises enten alene eller fyldt i Kager og andet Bagværk; Frankrig og Ita- lien levere de bedste Sorter af denne Vare, som i Tyskland ogsaa kaldes »Schachtelsaft«. Marineler, E. Marmeln, Schusser, Kni- cker, ere smaa Kugler til Legetøi for Børn; de ere omtrent 1—3 Ctm. i Gjennemsnit og bestaa enten af brændt Lér, som males og glaseres, eller af Marmor og andre Stenarter. De sidstnævnte, som ere de egentlige Mar- meler, tildanner og polerer man paa særegne Marmelinøller ; af Lér forfærdiger man dem navnlig i stor Mængde i Grossalmerode i den preussiske Provins Hessen-Nassau og forsen- der dem over Holland og England til Afrika, Ostindien, Amerika etc. Stenmarmeler for- færdiges mange Steder i Tyskland, saasom i Sonnenberg, Themar, Nürnberg, Walsdorf i Thüringen, ved Harzen etc. Marmolith s. Serpentin. Marmor, E. Marble, Fr. Marbre, er en tæt, haard, finkornet Kalksten, som kan mod- tage Politur og som enten er ganske hvid eller forskjelligt farvet, som oftest broget, og af en specif. Yægt — 2,7. Den har et splintret, undertiden fladt muslingeagtigt Brud, er ofte gjennemskinnende ved Kan- terne og bruser med Syrer ligesom enhver Kalksten; sædvanlig kan man ogsaa brænde Kalk deraf, hvilket hyppig skér med de simple og i stor Mængde tilstedeværende Sorter. Marmor forarbeides især til Søiler, Væggebeklædning, Gesimser og andre archi- tektoniske Forziringer, til Billedhuggerar- beider, Bordplader o. dsl. Den gule, røde eller brune Farve hidrører fra Jernilte, den sorte eller graa fra Kul eller Bjergbeg og den grønne fra Talk. De forskjellige Mar- morarter kunne inddeles i følgende Klasser: 1) énsfarvet, som dog næsten kun forekommer hvidtellor sort; 2) broget, med alle Slags Farve- tegninger, Pletter, Striber, Aarer, Skyer etc. ; 3) Madreporemarmor, som indeholder for- stenede Koraller; 4) Muslingemarmor, med forstenede Muslinger, hvortil ogsaa henhører det næsten ganske af Muslinger bestaaende Lumachello, som navnlig findes smuk og med et udmærket, labradorlignende Farvespil ved Bleiberg i Kärnthen under Navn af Luma- chelle Chatoyante eller de Karinthie. Ogsaa ved Astrachan i Rusland findes en meget smuk Sort Lumachello, som bestaar af mørke- gule Conchylier med et brunt Bindemiddel. St. Annamarmor fra Omegnen af Mons i Belgien, er mørkegraa med skyede Afteg- ninger og anvendes hyppig til Bordplader og Kaminer; 5) Svibelmarmor eller Cipolino, med grønlige Talkaarer og Brudstykker af mørkegrøn Serpentin og af en krumskallet Textur; 6) Brecciamarmor, som iltalien kaldes Brocateilo, bestaar af sammenvoxede, kantede Stykker af forskjellig Farve; den forekommer i talrige Varieteter, t. Ex. Violetta antiqua, hvide, skarpkantede Brudstykker med et vio- let Bindemiddel; Breccia dorata, hvide og røde Stykker med et livlig gult Bindemiddel ; Marmo africano, sort med røde, violette og