Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Forfatter: , J. Hjorth

År: 1883

Forlag: P. G. Philipsens forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 1022

UDK: 620.1(03) Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000101

indeholdende i alfabetisk Form en nøiagtig Beskrivelse af de i Handelen forekommende Varer og Producter, en Fremstilling af deres Bestanddele, Sammensötning og Anvendelse, Oplysninger anggaaende deres Productionssteder, Hovedmarkeder, Forfalskninger, Forsendelsesmaader osv. osv.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1036 Forrige Næste
Marmor. 506 Marmor. graa Stykker; Breccia pavonazza, livid med røde Brudstykker etc.; 7) Puddinflstensmar- mor, hvori de indvoxede brogede Stykker ere runde og Grunden sædvanlig mørk; 8) Plante- marmor med grønlige Plantetegninger paa rød Grund. — Piere udmærket smukke Mar- morarter, af hvilke der fra Oldtiden haves architektoniske Brudstykker, Billedhugger- arbeider, Pade etc., findes nu ikke mere, og om flere af disse mener man, at de Brud, som engang have afgivet dem, forlængst ere udtømte. De vigtigste antike Arter, som dels endnu benyttes, men dels ikke mere findes i Naturen, ere følgende : a) Den hvide pariske Marmor, fra den græske 0 Paros, har en bladet, kornet Textur, en blændende hvid Parve og en eiendommelig voxagtig Glans. Mange af den antike Billedhugger- kunsts Mesterværker ere forfærdigede heraf, iblandt andre den medicæiske Tenus. Brud- dene paa Paros befinde sig endnu ganske i deres tidligere Tilstand og bestaa af Huler med mærkværdige Basreliefs, hvor man bry- der denne Marmor ved Lygteskin. I den nyere Tid forarbejdes den mest til mindre Gjenstande, saasom Biveskaale, Saltkar, Or- namenter etc. — b) Pentelisk eller attisk Marmor, fra Bjerget Pentelikon ved Athen, er ligeledes hvid, dog hyppig med et gulligt Skjær; den er mere finkornet end den pariske og er af Grækerne bleven anvendt til Bygge- foretagender , saaledes til Parthenon etc. Denne Marmor forekommer af og til med grønlige Striber. Desuden findes der ogsaa paa Øerne Samos, Lesbos, Scios etc. en meget smuk hvid, noget haardere Marmor, som tid- ligere overhovedet blev benævnt græsk Mar- mor. — c) Hvid Marmor fra Bjerget Hymet- tus i Grækenland, er lidt graalig af Parve. Den kommer navnlig fra Øerne Tinos, Samos og Lesbos. Bovigio er hvid Marmor fra Pa- dua; i Mellemeuropa levere Schlanders i Ty- rol, Schlesien, Sachsen etc. kornet, tildels hvid Marmor, men af ringe Qvalitet. — d) Carrarisk Marmor fra Byen Carrara i Modena, er finkornet, blændende hvid, gjennemskin- nende, modtager en fortrinlig Politur og kan erholdes i Blokke af enhver Størrelse; den vurderes i Nutiden høiest og anvendes over- alt til Billedhuggerarbeider, hvorfor man og- saa i Italien kalder den Marmo statuario. Canovas og Thorvaldsens Mesterværker ere forfærdigede af denne Marmor. Ikke sjelden findes der dog blaa Aarer deri, ligesom den ogsaa undertiden indeholder smaa gjennem- sigtige Bjergkrystaller, som kaldes carrariske Diamanter. De betydeligste Brud findes ved Landsbyerne Pianello og Polvazza i Nærheden af Carrara, og den der brudte Marmor for- sendes fra Byerne Masso, Spezia og Livorno. Ved Carrara brydes der forøvrigt ogsaa en Art sort Marmor med gule eller grønne Aarer. Farvede og brogede Marmorarter findes hyppigere end hvide, og efter de forskj ellige Findesteder i en stor Mangfoldighed med Hensyn til Parver og Aftegninger ; de smuk- keste forekomme dog i de sydlige Lande, navnlig i Italien, hvor man har en rig No- menklatur for de forskjellige Arter. Mange Navne gives Tillægsordet antico, hvormed menes, at den paagjældende Art er af ukjendt Oprindelse eller stammer fra Brud, som alle- rede ere udtømte i Oldtiden. Denne Marmo1 kan derfor egentlig endnu kun tages af de gamle romerske Buiner, men i den nyeste Tid er det dog lykkedes igjen at finde flere naturlige Leier af saadanne auticos, hvori- blandt ogsaa Maina i Grækenland, som en- gang leverede Oldtidens Kunstnere de ud- mærket smukke, grønne og røde Varieteter med sorte Aarer, og som nu igjen afgiv1' dem. Efter Hovedfarven har man sort, gi'P11' gul og rød Marmor (nero, verde, giallo rosso); den sidste kommer fra Verona, Lu" gezzana og Narbonne. En sort M. forekom- mer i Bergamo under Navn af Paragon, e!l anden Sort med gule Aarer findes i Ape*1' ninerne og kaldes Portor eller Marmo p0r ° venere, og en lignende med gule Aarer bp' des som ovennævnt ved Carrara foruden dee hvide; ogsaa Omegnen af Lüttich leverer elj til Gravmonumenter godt anvendelig s°r_ Marmor. Den sachsiske sorte M. har li£e' ledes gule Aarer og er isprængt Glimmf" skifer. Grøn M. forekommer i mange rieteter i det Genuesiske ; en af de smukkest Sorter er Polzevere, vert d’Egypte eller ver de mer. Den i Oldtiden høit vurdere^ Verde antico er gjenfunden paa en 0 i ; . græske Archipel. Den saakaldte rcsso anfiÇ fra Grækenland er gjennemdragen af sorj og hvide Aarer og oversaaet med sorte P1'1^ ker; jo dybere den røde Farve er og jo f#r,. Aarer den har, desto høiere er dens V®rt. I Nærheden af Carrara bryder man ogsaa e Art blaagraa M. med hvide Aarer, som ^ des Bargiglio. Italien leverer de fleste °® næst Grækenland ogsaa de smukkeste morsorter, og de udgjøre der en ikke uvig*^ Handelsartikel, idet navnlig den carrara M. forsendes til alle Verdensdele. Men de, uden findes der ogsaa smukke Arter i Tyr° ’ Illyrien, Steiermark, Øvreøsterrig., Ung3!. Dalmatien og Böhmen. Ogsaa Frankrig meget smuk M. af de mest forskjellige s0* ver, især i Languedoc, Provence og i EPm næerne og Vogeserne; den benyttes hypkf til Ornamenter, Bord- og Kaminplader e En stor Bigdom paa Marmor har endvid® Savoien samt Øerne Sardinien og Korsp ligesom ogsaa Algier, hvor der i de gkjy fundne gamle romerske Brud findes en IjV gullig, rødlig eller smuk sort, hvidstribet f Ogsaa i Belgien haves flere smukke Ar ved Namur, Theux, Dinant etc., tildels .. staaende af Madreporemarmor, og navm , vurderes den sorte fra Dinant høit. Eng*^, har en smuk sort, grøn og broget M., ßajr, lig i Devonshire, Derbyshire, i Skotland, i land og paa nogle af de hebridiske Øer. veJl Kilkenny i Irland findes der i Mængde f smuk sort Marmor med hvide Pletter uu Navn af Kilkenny Marmor, og ved KenfK bay i Anglesea brydes der en meget sB® Sort, som kaldes verde di Corsica, fordi ogsaa forekommer paa Corsica; den Jp,ye) grøn, sort, hvid og mørk purpurrød uregelmæssig fordelt i Massen. I Done*