Varelexikon Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold
Forfatter: , J. Hjorth
År: 1883
Forlag: P. G. Philipsens forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 1022
UDK: 620.1(03) Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000101
indeholdende i alfabetisk Form en nøiagtig Beskrivelse af de i Handelen forekommende Varer og Producter, en Fremstilling af deres Bestanddele, Sammensötning og Anvendelse, Oplysninger anggaaende deres Productionssteder, Hovedmarkeder, Forfalskninger, Forsendelsesmaader osv. osv.
Marmor.
506
Marmor.
graa Stykker; Breccia pavonazza, livid med
røde Brudstykker etc.; 7) Puddinflstensmar-
mor, hvori de indvoxede brogede Stykker ere
runde og Grunden sædvanlig mørk; 8) Plante-
marmor med grønlige Plantetegninger paa
rød Grund. — Piere udmærket smukke Mar-
morarter, af hvilke der fra Oldtiden haves
architektoniske Brudstykker, Billedhugger-
arbeider, Pade etc., findes nu ikke mere, og
om flere af disse mener man, at de Brud,
som engang have afgivet dem, forlængst ere
udtømte. De vigtigste antike Arter, som
dels endnu benyttes, men dels ikke mere
findes i Naturen, ere følgende : a) Den hvide
pariske Marmor, fra den græske 0 Paros,
har en bladet, kornet Textur, en blændende
hvid Parve og en eiendommelig voxagtig
Glans. Mange af den antike Billedhugger-
kunsts Mesterværker ere forfærdigede heraf,
iblandt andre den medicæiske Tenus. Brud-
dene paa Paros befinde sig endnu ganske i
deres tidligere Tilstand og bestaa af Huler
med mærkværdige Basreliefs, hvor man bry-
der denne Marmor ved Lygteskin. I den
nyere Tid forarbejdes den mest til mindre
Gjenstande, saasom Biveskaale, Saltkar, Or-
namenter etc. — b) Pentelisk eller attisk
Marmor, fra Bjerget Pentelikon ved Athen,
er ligeledes hvid, dog hyppig med et gulligt
Skjær; den er mere finkornet end den pariske
og er af Grækerne bleven anvendt til Bygge-
foretagender , saaledes til Parthenon etc.
Denne Marmor forekommer af og til med
grønlige Striber. Desuden findes der ogsaa
paa Øerne Samos, Lesbos, Scios etc. en meget
smuk hvid, noget haardere Marmor, som tid-
ligere overhovedet blev benævnt græsk Mar-
mor. — c) Hvid Marmor fra Bjerget Hymet-
tus i Grækenland, er lidt graalig af Parve.
Den kommer navnlig fra Øerne Tinos, Samos
og Lesbos. Bovigio er hvid Marmor fra Pa-
dua; i Mellemeuropa levere Schlanders i Ty-
rol, Schlesien, Sachsen etc. kornet, tildels
hvid Marmor, men af ringe Qvalitet. — d)
Carrarisk Marmor fra Byen Carrara i Modena,
er finkornet, blændende hvid, gjennemskin-
nende, modtager en fortrinlig Politur og kan
erholdes i Blokke af enhver Størrelse; den
vurderes i Nutiden høiest og anvendes over-
alt til Billedhuggerarbeider, hvorfor man og-
saa i Italien kalder den Marmo statuario.
Canovas og Thorvaldsens Mesterværker ere
forfærdigede af denne Marmor. Ikke sjelden
findes der dog blaa Aarer deri, ligesom den
ogsaa undertiden indeholder smaa gjennem-
sigtige Bjergkrystaller, som kaldes carrariske
Diamanter. De betydeligste Brud findes ved
Landsbyerne Pianello og Polvazza i Nærheden
af Carrara, og den der brudte Marmor for-
sendes fra Byerne Masso, Spezia og Livorno.
Ved Carrara brydes der forøvrigt ogsaa en
Art sort Marmor med gule eller grønne Aarer.
Farvede og brogede Marmorarter findes
hyppigere end hvide, og efter de forskj ellige
Findesteder i en stor Mangfoldighed med
Hensyn til Parver og Aftegninger ; de smuk-
keste forekomme dog i de sydlige Lande,
navnlig i Italien, hvor man har en rig No-
menklatur for de forskjellige Arter. Mange
Navne gives Tillægsordet antico, hvormed
menes, at den paagjældende Art er af ukjendt
Oprindelse eller stammer fra Brud, som alle-
rede ere udtømte i Oldtiden. Denne Marmo1
kan derfor egentlig endnu kun tages af de
gamle romerske Buiner, men i den nyeste
Tid er det dog lykkedes igjen at finde flere
naturlige Leier af saadanne auticos, hvori-
blandt ogsaa Maina i Grækenland, som en-
gang leverede Oldtidens Kunstnere de ud-
mærket smukke, grønne og røde Varieteter
med sorte Aarer, og som nu igjen afgiv1'
dem. Efter Hovedfarven har man sort, gi'P11'
gul og rød Marmor (nero, verde, giallo
rosso); den sidste kommer fra Verona, Lu"
gezzana og Narbonne. En sort M. forekom-
mer i Bergamo under Navn af Paragon, e!l
anden Sort med gule Aarer findes i Ape*1'
ninerne og kaldes Portor eller Marmo p0r °
venere, og en lignende med gule Aarer bp'
des som ovennævnt ved Carrara foruden dee
hvide; ogsaa Omegnen af Lüttich leverer elj
til Gravmonumenter godt anvendelig s°r_
Marmor. Den sachsiske sorte M. har li£e'
ledes gule Aarer og er isprængt Glimmf"
skifer. Grøn M. forekommer i mange
rieteter i det Genuesiske ; en af de smukkest
Sorter er Polzevere, vert d’Egypte eller ver
de mer. Den i Oldtiden høit vurdere^
Verde antico er gjenfunden paa en 0 i ; .
græske Archipel. Den saakaldte rcsso anfiÇ
fra Grækenland er gjennemdragen af sorj
og hvide Aarer og oversaaet med sorte P1'1^
ker; jo dybere den røde Farve er og jo f#r,.
Aarer den har, desto høiere er dens V®rt.
I Nærheden af Carrara bryder man ogsaa e
Art blaagraa M. med hvide Aarer, som ^
des Bargiglio. Italien leverer de fleste °®
næst Grækenland ogsaa de smukkeste
morsorter, og de udgjøre der en ikke uvig*^
Handelsartikel, idet navnlig den carrara
M. forsendes til alle Verdensdele. Men de,
uden findes der ogsaa smukke Arter i Tyr° ’
Illyrien, Steiermark, Øvreøsterrig., Ung3!.
Dalmatien og Böhmen. Ogsaa Frankrig
meget smuk M. af de mest forskjellige s0*
ver, især i Languedoc, Provence og i EPm
næerne og Vogeserne; den benyttes hypkf
til Ornamenter, Bord- og Kaminplader e
En stor Bigdom paa Marmor har endvid®
Savoien samt Øerne Sardinien og Korsp
ligesom ogsaa Algier, hvor der i de gkjy
fundne gamle romerske Brud findes en IjV
gullig, rødlig eller smuk sort, hvidstribet f
Ogsaa i Belgien haves flere smukke Ar
ved Namur, Theux, Dinant etc., tildels ..
staaende af Madreporemarmor, og navm ,
vurderes den sorte fra Dinant høit. Eng*^,
har en smuk sort, grøn og broget M., ßajr,
lig i Devonshire, Derbyshire, i Skotland, i
land og paa nogle af de hebridiske Øer. veJl
Kilkenny i Irland findes der i Mængde f
smuk sort Marmor med hvide Pletter uu
Navn af Kilkenny Marmor, og ved KenfK
bay i Anglesea brydes der en meget sB®
Sort, som kaldes verde di Corsica, fordi
ogsaa forekommer paa Corsica; den Jp,ye)
grøn, sort, hvid og mørk purpurrød
uregelmæssig fordelt i Massen. I Done*