Varelexikon Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold
Forfatter: , J. Hjorth
År: 1883
Forlag: P. G. Philipsens forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 1022
UDK: 620.1(03) Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000101
indeholdende i alfabetisk Form en nøiagtig Beskrivelse af de i Handelen forekommende Varer og Producter, en Fremstilling af deres Bestanddele, Sammensötning og Anvendelse, Oplysninger anggaaende deres Productionssteder, Hovedmarkeder, Forfalskninger, Forsendelsesmaader osv. osv.
Marmor.
507
Mascarponi.
paa den nordvestlige Kyst af Irland findes
betydelige Leier af aldeles hvid Marmor ; men
der brydes kun lidet paa Grund af den af-
sides Beliggenhed. I Aaret 1867 indførtes
der til England c. 10,000 Tons raat og 70,000
Tons sauget eller paa anden Maade forar-
beidet Marmor, mest fra Toscana, Alt til en
Værdi af 146,700 £. — Don i Tyskland, t. Ex.
ved Harzen, i Schlesien, Baiern, Westphalen
etc. forekommende M. fattes som oftest de
levende Farver; dens Aarer og andre Afteg-
ninger ere i Regelen hvide, graa, brune eller
sorte, men undertiden har den dog et meget
smukt Udseende. Man forarbeider den til
Gravmonumenter eller Plader til disse og
andet Stenhuggerarbeide, ligesom den ogsaa
anvendes til mindre dreiede eller skaarne
Gjenstande. Smaa Marmorkugler til Legetøi
for Børn, de saakaldte Marmeler, forsendes i
Mængde fra Thüringen. — Ogsaa i Norge fore-
kommer Marmor flere Steder, saasom i Nær-
beden af Christiania, paa Mosterø og Hop i
Bergens Stift, flere Steder i Trondhjem og
Nordlandene etc., men den er kun af simpel
Qvalitet, hvilket ogsaa kan siges om den for-
øvrigt ret smukke, flerfarvede Marmor, som
' brydes flere Steder i Sverig, t. Ex. ved
Singö, Vrå etc. I Aaret 1878 indførte Sverig
uforarbeidet Marmor til en Yærdi af c. 10,000
Kr. og forarbeidet M. værd c. 89,000 Kr.;
Værdien for den i samme Aar udførte ufor-
arb. M. var c. 600 Kr. og forarb. c. 3,600
Kr. — Ofte bliver ogsaa Marmor farvet,
hvilket navnlig i Italien er en ikke ubetyde-
lig Industrigren; man forstaar der at give
den forskjellige Farver, navnlig røde, gule og
grønne, og disse ere som oftest meget hold-
bare, da de trænge temmelig dybt ind i Ste-
ven. Med Drageblod eller Cochenille, opløst
i varm Alkohol og Ammoniak, farves Marmor
smukt rød, med salpetersurt Sølvilte graa,
med Gummigut, opløst i Alkohol, eller med
Svovlarsenik, opløst i Salmiakspiritus, farves
den gul, ng med Spanskgrønt, smeltet sam-
men med Vox, bliver den grøn, med Jodjern
smuk brunrød antico. For de Farver, der
me tilberedte med Alkohol, maa Stenen op-
varmes før Paastrygningen; kun ved Brugen
af Drageblod og Gummigut maa den opvar-
mes efter samme. — Man forfærdiger ogsaa
i Italien en Art kunstig Marmor af smaa
Marmorstykker, som man forbinder ved Hjælp
en fast Cement; den anvendes især til
Gulvbelægning. Efter det engelske Blad
.»Industry« forfærdiges der i den nyeste Tid
* London meget smukt imiteret Marmor af
Barisergips, Alabastfragmenter og forskjellige
larvestoffer; det kaldes Scagliola-Marmor
egner sig navnlig til indvendigt Brug,
saasom til Søiler, Piedestaler, Væggebeklæd-
Kug, Ornamenter etc.
,r Marmorlividt kaldes fint slemmet
Kridt, der anvendes som Malerfarve til Lim-
§rund for Forgylderarbeide etc.
Marmotter s. Hamsterskind.
Marnevine ere de røde og hvide Cham-
Pagnevine fra Dep. Marne og navnlig fra Om-
®gnen af Epernay og Rheims, som henhøre
Kl de fortrinligste Sorter.
Maroner s. Kastanier.
Maronna s. Sterlet.
Maroquin s. Corduan.
Marqneteri eller indlagt Arbeide, som
i Østerrig kaldes »Bullarbeit«, er en Art fint
Snedkerarbeide, hvorved man i Overfladen af
kostbare og kunstnerisk forfærdigede Meub-
ler og andre Gjenstande indlægger Figurer
af brogede Træsorter, Messing, Staal, Sølv,
Elfenben, Skildpadde, Perlemor etc. Det er
en Slags Mosaikarbeide, som allerede var
kjendt for flere hundrede Aar siden, og hvori
navnlig Frankrig senere udmærkede sig ; i den
nyere Tid have dog ogsaa flere andre Lande
opnaaet stor Fuldkommenhed deri.
Marimbe (Marrubium album eller vul-
gare), T. Weisser Andorn eller Mariennessel,
er en i det nordlige Europa ved Veikanter,
paa Møddinger og øde Steder hyppig vox-
ende Plante, hvis bittre, lidt skarptsmagende
og behagelig af Moselvin lugtende Blade og
unge Skud føres i Apothekerne under Navn
af Herba Marrubi! ; de anvendes ogsaa under-
tiden som Tilsætning ved Ølbrygning samt
til Garvning. Stengelen er opretstaaende og
hvidfiltet, Bladene ere næsten runde, rynkede
og besatte med fine Haar, og de smaa fine
Blomster staa som kuglerunde Kranse rundt-
om Stengelen. Den indeholder et Bitterstof
(.Marrubiin), ætherisk Olie og Garvestof.
Ma rsala vin er en Madeira lignende,
gul, fyldig og velsmagende Vin med en god
Aroma; den dyrkes ved Marsala paa Øen Si-
cilien og forsendes især i Mængde til Eng-
land.
Marsolin eller Marzolino, Martsost, er
en Sort italiensk Faareost, som navnlig til-
beredes i Toscana af meget god Qvalitet.
Marsvinet eller Delphinen (Delphinus
Phoccena), T. Meerschwein, E. Dolphin, Fr.
Dauphin, fanges i Danmark især ved Middel-
fart om Efteraaret og ved Indløbet til Ise-
fjord om Foraaret, naar Dyrene trække fra
Østersøen ud i Nordsøen eller tilbage igjen.
Den naar en Længde af l1/«,—2 Meter, veier
70 à 90 Pund og benyttes navnlig til Tran-
kogning af Spækket, imedens Kjødet og Ind-
voldene kun bruges som Gjødning. Godt be-
handlet Marsvinstran er et særdeles godt
Belysningsmateriale, men har en ubehagelig
Lugt.
Martial er en Sort engelsk Støbestaal.
Martinstaal erholdes ved Sammen-
smeltning af Raajern og Smedejern ved en
meget høi Temperatur og anvendes især til
Geværløb, Jernbaneskinner, Hjulringe etc.
Martinstræ s. Rødtræ.
Marumurt (Marum verum) s. Katteurt.
Marvella er en Sort fin, let Malaga-
vin, som har Lighed med Madeira.
Maryland s. Tobak.
Marzolano kaldes i Italien Straaet af
Sommerhveden, som anvendes til Fabrikation
af Straahatte.
Mancali eller Mascoli er en sød, vel-
smagende rød Vin, som voxer ved Foden af
Ætna paa Sicilien og hvoraf der udføres
meget.
Mascarponi s. Ost.
■