Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Millefiori. 527 Mineralblaat. concentrisi;; Lagdeling om en central Kj geme- llile ; desuden findes mindre runde Korn, som ikke have været sammensatte (Lig. 10). Maisstivelse (»Maizena«) ere dels runde, dels kantede Korn, 2—8 Gange større end Risens, med concentrisi* Lagdeling om en central Kjærne, der oftest udtørrer stjerne- formig (Fig. 16). Sammensatte Korn ere sjeldne. _ Vestindisk Arrow (Salep) ere ægformede Korn med tydelig Lagdeling om en i den brede Ende eller henimod Midten liggende Kjærnehule. der oftest viser sig som en Tvær- spalte (Fig.' 13). Tapiocca er et ved Behandling afCassava- stivelse frembragt Produkt, der gaar i Han- delen i forskj ellige Former. Den uforandrede Cassava-Stivelse bestaar oftest af Tvilling- korn, sjeldnere af enkelte, eller sammensatte af flere Delingskorn. Kjærnen ligger oftest Rdt udenfor Kornets Centrum og forbindes ved mørke Linier med Bandene af Forbindel- sesplanet; dette sés dog kun, naar Kornene ligge paa Siden som de 3 Figurer tilhøire paa Fig. 17; fra Enderne synes Kjærnen deri- mod central. Sagostivelse er ægformede Korn med tyde- lig Lagdeling om en ofte stor Kjærnehule i den spidse Ende. Kornene kj endes lettest paa den eller de Flader, som findes paa den brede Ende og hvortil Smaakorn have været fæstede (Fladerne sés f. Ex. paa de to øverste Figurer; et Smaakorn mellem dem); Formen af Kornene varierer endel (Fig. 14). Havrestivelse ligner Bisstivelse, men mang- ler Lagdeling og Kjærnehule, Kornene ere mindre skarpt kantede og skilles mindre fuld- stændig ved Formalingen (Fig. 12). Ærtestivelse bestaar af bønneformede Korn Died tydelig Lagdeling om en stor, hyppigst som en grenet Længdespalte fremtrædende Kjærnehule (Fig. 15). Boghvedens Stivelsekorn ere dels smaa Died central Kjærne og ofte sammenhæn- gende 3—4 rækkevis, dels store og afrundet- kantede (Fig. 19). Cannastivelse sælges undertiden istedetfor Vestindisk Salep eller forekommer indblandet i den. Dot er meget store Korn, som variere Dieget i Størrelse og Form; det bedste Kjend- niærke er den tydelige Lagdeling om den i ene (ofte smallere) Ende liggende Kjærne. Lagdelingen sés tydeligst paatværs over Kor- net. mindre tydeligt ved Siderne (Fig. 18). Millefiori kaldes en Slags Glasmosaik, hvori farvede Mønstre ere indsmeltede i Kry- stalglas paa en mat Grund; Mønsteret frem- kommer ved at bedække farvede Glasstænger lagvis med en Glasmasse af en anden Farve og derpaa presse det Hele i Form af Stjer- ner, Kors etc., eller ved at sønderskære for- skjelligt farvede Glasstænger til tynde Skiver, som da lægges ved Siden af hverandre paa en varm Krystalglasplade saaledes, at de danne det bestemte Mønster, hvorpaa de bedækkes med en anden lignende Glasplade. Mønsteret kan ogsaa dannes ved at lægge det udenpaa Hulglas, dyppe dette i smeltet Krystalglas og derpaa blæse det videre ud. Man forfærdiger deraf, navnlig i Italien, Frankrig og Böhmen, smaa Flacon er, Brevpressere, Stokkeknapper og andre lignende Gjenstande. Ved de be- kj endte böhmiske Brevpressere er den om- givende Glasmasse sædvanlig formet til en Kugle, som ofte er given en smukkere Over- flade ved Slibning. — I Italien forfærdiger man ogsaa en vellugtende Snustobak under Navn af Millefiori. Mi Heile urs kalder man forskj ellige, med smaa brogede Blomster og Banker tryk- kede Tøier, saasom Jaconet, Calicos, Kattu- ner (s. d.) etc. Se ogsaa under Chints. Millepedes s. Bænkebider. Millerolle er et Vinmaal i Marseille = 64 Liter — 66 danske Potter; den deles i 4 Escandaux à 15 Pots à 4 Quarts. Dette Maal anvendes ogsaa til Bomolie og deles da i 4 Escandaux à 40 Quarterons. Miller y er Navnet paa en flygtig, fyrig fransk Bødvin af 3die Klasse, som dyrkes i Omegnen af Byen af samme Navn i Nærhe- den af Lyon ved Bhonefloden. Milliard er i Frankrig en Sum af 1000 Millioner. Milliare, Milliliter, Millimeter etc. s. Meter. Millrayes, som betyder tusindstribede, kaldes nogle meget tæt stribede fine Musse- liner. Milreis à 1000 Keis er en Mønt i Por- tugal, hvor 1 kölnsk Mark fint Guld = 143,8 Milreis; 1 M. = 4 Kr. 3,2 Øre i danske Penge. — I Brasilien er 1 M. = 2 Kr. 4 Øre; her haves Mønter i Guld paa 20 og 10 M. og i Sølv paa 2, 1 og ‘/2 M. under Navn af dobbelte, enkelte og halve Milreis. Min* osegummi kaldes ogsaa den ægte arabiske Gummi (s. d.). Minargent, Halvsølv, er en først i Frankrig fremstillet Art Nysølv, der bestaar af Kobber, Nikkel, Wolfram og Aluminium. Det lader sig hamre ligesom Sølv, som det staar meget nær med Hensyn til Farve og Glans ; denne sidste skal endog være varigere end Sølvets. Minderers Draabor s. Ammoniak- vand, eddikesurt. Mineralalkali s. Natron. Mineralblaat. Omendskjøndt man i Begelen ved Mineralblaat forstaar de lysere med Lerjord eller Kaolin etc. forsatte Ber- linerblaasorter, betegne dog andre ved dette Navn eller ved Navnet Bjergblaat (cendres bleues) en blaa Malerfarve, som fremstilles ved Maling og Slemning af de reneste Styk- ker Kobberlasur i Tyrol og i Chessy ved Lyon. Det fremstilles ogsaa ved Fældning af en Opløsning af salpetersurt Kobber med Kalkmelk, og naar Bundfaldet er vel udva- sket ved at tilsætte Gips og Tungspath. Der forekommer ogsaa under dette Navn hvide, lysere Jordarter, som ere farvede med Kob- berilte og Indigo eller med et Afkog afBlaa- træ. Man erholdor denne Farve fra Farve- fabrikerne i alle Nuancer fra det lyseste til det mørkeste Blaa. Den er let smuldrende og dækker sædvanlig bedre end Berlinerblaat, hvorfra den ogsaa adskiller sig derved, at