Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Mineralgrønt. 528 Mineralvande. den ikke giver nogen metallisk Streg. En god Yare maa ikke have noget rødligt eller violet Skjær, men snarere spille lidt i det Grønlige. Mineralgrent eller Scheeles Grønt kalder man forskjellige smukke grønne, lidet dækkende Farver, som væsentlig bestaa af basisk arsensyrlet Kobberilte. De ere giftige og anvendes nu ikke meget, da de tildels ere fortrængte af andre Farver. Som giftfrit Mi- neralgrønt nævner man en Farve, der bestaar af basisk kulsurt Kobberilte, ligeledes fin- reven Malachit og Koboltgrønt (s. d.). Mineralgnlt s. Casseler-Gult. Mineral hvidt, som anvendes i Papir- fabrikationen til de finere Sorter Papir, er kun pulveriseret Tungspath, der erholdes fra England som et glinsende hvidt Pulver til en meget billig Pris. Mineralkermes s. Spydglans. Mlnerallak s. Pink Coleur. Mine ralmor s. Kviksølv, sort Svovl-. Mineralolie eller Skiferolie er en ved tør Destillation af den bladede Skiferiér, bi- tuminøs Skifer, Brunkul og hyppig som Bi- produkt ved Paraffinfabrikationen udvunden flygtig Olie, som navnlig førend Petroleum blev saa almindelig, hyppig anvendtes som Belysningsmiddel under Navn af Photogen. Nu anvender man mere de tungere og mindre brandfarlige Mineralolier, som Solarolie, hvis Antændelsestemperatur ligger over 70 °, til dette Brug, og Pyrogen, som navnlig vindes ved en særegen Behandling af de tungo Raa- olier, der blive tilbage efter Destillationen, og som foruden til Belysning ogsaa anvendes som Smøreolie. Mineralolierne give et smukt hvidt Lys ligesom Petroleum, blive ikke harske og ere billige. Deres gjennemtrængende Lugt gjør dem imidlertid uskikkede til at benyttes i Værelser, ialfald ikke uden i særlig dertil indrettede Lamper. De fremstilles navnlig i Sachsen, Böhmen, Siebenbürgen, Westphalen og Busland. I rectificeret Tilstand ere Oli- erne gulige til brunlige med et grønligt Skjær. I den nyere Tid ere de bievne for- trængte af Petroleum, som ikke har den mod- bydelige Lugt, og de benyttes nu mest til Lysgasfabrikation. Mineralsk ©kamæleon s. Kali, mangansurt. Mineralsort s. Skifersort. Mineralsyrer kaldes i Almindelighed de Syrer, som stamme fra den uorganiske Natur og ikke fra Plante- eller Dyreriget. Dette Begreb omfatter i Handelen navnlig Saltsyre, Svovlsyre og Salpetersyre, for hvilke ætsende Vædsker der er givet særegne For- skrifter med Hensyn til deres Indpakning og Forsendelse. Mineralvande kaldes saadant Kilde- vand, sum indeholde forskjellige. faste Mine- raldele, navnlig Salte, Jordarter, Jern og Luftarter, og som derfor anvendes som Læge- middel i forskjellige Sygdomme dels til Drik- ning og dels til Bade. De adskille sig egent- lig kun fra almindeligt Brøndvand vod at indeholde en større Mængde af de nævnte Stoffer, som af Vandet bringes frem ofte fra betydelige Dybder og i opløst Tilstand, idet Vandet ligesom udvasker de forskjellige Jord- lag, hvorigjennem det strømmer paa sin Yei til Jordoverfladen. De benyttes enten paa selve Stederne ved de mineralske Kilder, eller forsendes vidt omkring fyldte paa stærke, godt proppede Lérdunke eller Glasflasker, der sædvanlig ere forsynede med et Stempel, der angiver Badets Navn. Ved nogle mineralske Kilder, saasom ved Gastein og Töplitz, er Varmen det Eneste, der adskiller Vandet fra almindeligt Vand, og de kaldes derfor indif- ferente Kilder. De øvrige deles efter deres Hovedbestanddele i følgende Klasser: Jern- holdige, som ogsaa kaldes Staalvande, have sædvanlig en lidt sammensnærpende Smag °g en kold Temperatur; deres eiendommelig® Bestanddel er kulsurt Jernforilte opløst i fr1 Kulsyre. De mest bekjendte af disse ere: Pyrmonter, Briickenauer, Schwalbacher, Bri' burger, Marienbader-Ferdinandsbrønd, St. Mo- rits, Spaavand etc. 2) Svovlholdige smage og lugte mere eller mindre stærkt af Svovl- brint og have som oftest en lidt blaalig Farve; de benyttes i Regelen kun til Badning. Saa- danne ere : Kilderne ved Aachen, Warmbrunn, Weilbach, Baden i Østerrig, Neundorf etc* 3) Alkaliske eller Natronvande, som ind®: holde kulsurt Natron og som oftest ogsaa fr1 Kulsyre og derfor have en alkalisk Smag» t. Ex. Emser Kränchen, Vandet fra Schlatt' genbad, Bilin, Fachingen etc. 4) Bittervan- dene, som indeholde svovlsur Magnesia elle! Bittersalt og derfor have en bitter Smag, saa‘ som Saidschützer, Seidlitzer, Püllnaer, Fri®' drichshaller etc. 5) Kogsaltholdige indehold® hovedsagelig Kogsalt og undertiden lidt J°lJ og Brom; hertil hører Adelheidskilden ve« Heilbronn i Baiern, Kissinger Ragotzi, P/r' monter, Cannstattervand, Kreuznach, Wi®s' baden etc., ligesom ogsaa alle Saltsoler Havvandet. 6) Surbrøndvandet, som ind®' holder megen fri Kulsyre, men kun faa fast0 Bestanddele ; det har derfor ogsaa en behag0' lig stikkende Smag og skummer ved at skj®11' kes i et Glas ; hertil henhøre Biliner, Eger> Fachinger, Geilnauer, Kissinger, Maria Kretü' brønd ved Tezl i Böhmen, Salzbrunner, Sel' terser- eller Selzervand, Wildungervand etc- S urbrønd vandene blive overhovedet hyppigt forsendte, fordi flere af dem ogsaa afgive 011 forfriskende og behagelig Drik for Sunde, og navnlig er dette Tilfældet med det bekjendtÇ Selterservand fra Landsbyen Nedre-Selters1 den preussiske Provins Hessen-Nassau, hvil' ket forsendes i store Kvantiteter over hel® Verden. Det hører til de paa Kulsyre riges®6 Vande og afgiver en meget behagelig, lende Drik, især naar det blandes med og Sukker. Den derværende Brønd blev i Midten af forrige Aarhundrede bortforpagt® imod en aarlig Afgift af 2]/2 Gylden: sene1'6 svaredes der aarlig 5 Gylden, men allerede 1 1770 var denne Afgift stegen til 14,000 Gy den aarlig, og for faa Aar tilbage havde det' preussiske Regering en aarlig Indtægt dera af over 150,000 Kroner. Naar Kulsyren i Mineralvande ved H011' stand undviger som en Følge af at Trykken