Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Minium. 529 Mistelteen, hvid. som de have været underkastede i Jorden inden de vælde frem, ophører, afsætte de ofte flere af de Stoffer, som den undvegne Kulsyre holdt opløst. Da Kilderne ligeledes ofte have en meget høi Temperatur, enten fordi de komme fra en stor Dybde eller fordi de ere bievne ophedede ved at træffe sammen med varme Dampe, afsætte de ogsaa ofte en Del af de opløste Stoffer efterhaanden som de afkøles mere og mere. En af de mest bekjendte hede Mineralkilder er Geiser paa Island* som kaster sit koghede Tand i Veiret i Straaler paa 30 à 40 Meters Høide og afsætter om- kring sit Udløb en fast Sten, som hovedsa- gelig bestaar af Kiselsyre og derfor kaldes Kiselsinter, og som ligeledes bedækker de Djenstande, som Vandet løber hen over. Kil- derne ved Carlsbad i Böhmen, som have en Temperatur af c. 500 C., afsætte kulsur Kalk, saa at ogsaa her alle Gjenstande, over hvilke Vandet løber, overtrækkes med en fast Skal; de føre aarlig ikke mindre end 130,000 Cent- ner Soda og 200,000 Centner Glaubersalt i Opløst Tilstand op til Jordoverfladen, imedens Vandet tillige indeholder saamegen Kulsyre, at den undviger med en brusende Lyd. De Kilder, som indeholde opløst Jern, afsætte rødgult Overtræk paa alle Gjenstande i Kildeløbet, hvilken Earve skyldes Jerntveilte, som er dannet af det i Vandet opløste kul- sure Jernforilte under Medvirkning af den utmosphæriske Ilt. Mineralvandenes styrkende og helbredende Virkninger have længe været kjendte, og allerede i Slutningen af forrige Aarhundrede Klordes der flere Forsøg paa at fremstille dem yd Kunst, navnlig i Frankrig, hvor der i fyris anlagdes en større Fabrik, som snart tilvirkede betydelige Kvanta Seltersvand og fodre Mineralvande. Senere udbredte Fabri- kationen sig til alle Lande, og i vor Tid af- lyttes de kunstige Mineralvande meget sf®rkt overalt; de tilberedes iKegelen meget omhyggeligt og maa antages at virke ganske s°m den vedkommende Mineralkilde selv, naar Han fraregner den Indflydelse, som et for- muret Liv og Klima samt andre til en Brønd- Ur hørende Momenter kunne bevirke. Og- y i Danmark har denne Industrigren ud- .iklét sig betydeligt i den nyere Tid, saavel Kjøbenhavn som i flere af de større Pro- ymsbyer. Den største Fabrik her i Landet ; Kosenborg Brøndanstalt, som blev anlagt vi^et.1831 og som i Aarenes Løb har ud- klet sig betydeligt, efter at være gaaet over f« ■ ^ Aktieselskab ; imedens Afsætningen i de u*» Aar kun var c. 50,000 Kvartflasker aar- J?, udgjorde den i 1880 henved 3 Millioner Sa ai1^as^er- Af de kunstige Vande, som ere aln • *) ?ver ^ra væro en Medicin til en V Hjidelig yndet Drik, ere de vigtigste Soda- iudi Seltersvand, af hvilke det første L tiiokler tvekulsurt Natron og det sidste tro e . Kolig' Kogsalt og lidt tvekulsurt Na- fj,- A imedens de begge have et Overskud af st Kulsyre, som bibringes Vandet ved under Sw,rHtTryk at imprægnere det med renKul- y 4.s°ni undviger, naar Flasken aabnes. Minium s. Mønnie. **"• Hjorth: Varelexikon. Minkskind eller Minxskind erholdes af en i Nordamerika levende Afart af den lille Sumpodder, sandsynligvis Mustela Vison; de anvendes som Pelsværk, ere kastanie- eller sortebrune og have glatte, men ikke over 2 Ctm. lange Haar. De udføres i Mængde fra Nordamerika. Minofor er en Metallegering, hvoraf der navnlig forfærdiges Kjøkken- og Apothe- kerredskaber; den bestaar af 67,53 Dele Tin, 17 D. Antimon, 5,94 D. Zink og 3,26 D. Kobber. Minxskind s. Minkskind. Mirabeller ere en Art Blommer, som ere mere runde end aflange og som sædvan- lig have et meget saftrigt og sødt Kjød. Af de forskjellige Afarter tørrer og forsender man nogle ved Rhinen og i Frankrig, navn- lig ogsaa i Metz. Mirbanolie eller Mirbanessents s. Ni- trobenzol. Mirobalaner s. Myrobalaner. Miskols s. Bambusrør. Mispel er den bekjendte Frugt af det i Syd- og Mellemeuropa i skyggefulde Skove vildvoxende og ofte ogsaa dyrkede, busk- agtige Træ, Mespilus germanica; efter at have henligget i nogen Tid eller efter at have været udsat for en let Frost og er bleven melet, spises den ligesom andre Træfrugter. De i Haver dyrkede Mispeltræer, de saakaldte hollandske, ere betydelig større end de vildt- voxende; Frugterne ere større og kjærneløse og Grenene ere ikke besatte med Torne saa- ledes som de sidstnævntes. Det hvide, faste og seige Ved benyttes til mindre Dreierar- beider, Pidskeskafter o. dsl. Missionsbalsam s. Aguaraibaibalsam. Missiiltini ere nogle smaa, meget vel- smagende Fisk, som fanges i Mængde i Lom- bardiet, hvorfra de forsendes røgede. Mistelteen, livid eller Fuglelim (Vis- cum album) er en c. 10 Ctm. høi, perren- nerende Snylteplante, som voxer paa forskjel- lige Slags Skovtræer og Frugttræer, især Æbletræer. Den har en regelmæssig, gaffel- formet Forgrening, stedsegrønne, modsatte, lancetformede, helrandede og læderagtige Blade og Stengier, bedækkede med en gul- grønlig, temmelig tyk Bark. Blomsterne ere uanselige og Frugten bestaar afrunde, hvide, glatte, gjennemskinnende Bær af en Ærts Størrelse, som ere fyldte med en sødlig, sli- met og klæbrig Saft, som tilligemed Steng- ierne benyttes til Fremstilling af Fuglelim (s. d.). Bærrene søges meget af Kramsfugle, som bidrage til Plantens Udbredelse ved at stryge deres Næb paa Træernes Grene og saaledes anbringe Frøene der. Saavel Bla- dene som de unge Grene, især af Egemistel- tenen, hvilke sidste neppe ere saa tykke som en lille Finger og haarde, træagtige, * tunge og af brunliggrøn Farve, ere et bekjendt Folkelægemiddel imod Epilepsi og anvendes nu ogsaa ofte af Lægerne, hvorfor de i flere Lande føres i Apothekerne, t. Ex. i Preussen. Man skjelner vel efter de Træer, hvorpaa Planten voxer, imellem Ege- Linde- Fyrre- Mistelteen og endnu flere; men alle disse Ar- 34