Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Forfatter: , J. Hjorth

År: 1883

Forlag: P. G. Philipsens forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 1022

UDK: 620.1(03) Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000101

indeholdende i alfabetisk Form en nøiagtig Beskrivelse af de i Handelen forekommende Varer og Producter, en Fremstilling af deres Bestanddele, Sammensötning og Anvendelse, Oplysninger anggaaende deres Productionssteder, Hovedmarkeder, Forfalskninger, Forsendelsesmaader osv. osv.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1036 Forrige Næste
Mitisgrønt. 530 Moiré. ter ere dog den samme Plante. Den, som voxer paa Naaletræerne, skal dog afgive den bedste Puglelim, om ogsaa Plantens chemiske Bestanddele ere de samme, paa hvilket Træ den end voxer. Mitisgront s. Mineraigrønt. Mix kaldes i England saavel saadanne Farver, som ere sammenblandede af forskjel- lige, som ogsaa Tøier, der ere sammensatte af uensartede Materialier, saasom lialvuldne, halvlinnede, halvsilke etc.; saadanne Stoffer benævnes ogsaa undertiden Union. Mixed Checks kaldes i England nogle ordinaire, som oftest blaa- eller rødstribede Matroslærreder, hvori de hvide Striber bestaa af Hørgarn og de farvede af Bomuldsgarn. (Se ogsaa Checks). Mixed Pickles er en Blanding af for- skjellige Frugter og Grøntsager, saasom smaa Agurker, Løg, Snittebønner, Blomkaal, Græs- kar, Meloner, Koer, Aspargeshoveder etc., som ere syltede i stærk Eddike med Tilsæt- ning af spansk Peber og flere andre skarpe Kryderier. I England findes der store Fa- briker, som kun beskæftige sig med denne Industri, og Udførselen til alle Verdensdele er meget betydelig. Ogsaa til Danmark ind- føres der mange, skjøndt denne Artikel vil kunne fremstilles her ligesaa godt og billigt som i England. I de engelske og franske Fabricata findes der undertiden tilsat en meget ringe Mængde Spanskgrønt eller andre Kobbersalte for at give Grønsagerne en smuk Farve, hvilket dog ogsaa skér ved at over- gyde de nedsyltede Sager med Saltvand og senere med kogende Eddike, som senere er- stattes med Krydereddike. Mjod, T. Meth, er en af Honning og Vand ved Gjæring tilberedt, styrkende og op- livende spirituøs Drik, som er meget yndet i Rusland, Polen, Ungarn, Østpreussen, Sverig etc., i hvilke Lande den derfor fremstilles i Mængde. Honningen koges med 8 Gange saameget Vand, og sædvanlig tilsættes der forskjellige Kryderier, saasom Coriander, Mu- skatnødder, Nelliker, Canél, Salvie, Humle o. dsl., undertiden ogsaa Hindbær- Kibs- eller Kirsebærsaft: paa nogle Steder benytter man ogsaa 01, Eddike eller Frugtvin til Fabrika- tionen istedetfor Vand. I de nævnte Lande, dog især i Rusland, Polen og Ungarn, findes der Mjødbrænderier næsten i alle større Byer og ogsaa i mange mindre, og Productet bli- ver ofte forsendt som Handelsvare. Mjød er først drikkelig efter at have henligget ét eller flere Aar, og ved at gjemmes længere vinder den Aar for Aar i Velsmag. I Dan- mark var Mjød allerede kjendt i Oldtiden og vedblev i Aarhundreder at være Hoveddrikken ved alle festlige Leiligheder, indtil den efter- haanden blev fortrængt af 01, Vin og Brænde- vin. — Den Proces, hvorved Honning om- dannes til Mjød, bestaar i at opløse den i Vand og bringe dette i Kog; efter at være skummet og afkølet sies Vædsken og tilsæt- tes Gjær; den henstaar derefter i et Par Maaneder iFoustager med aabent Spundshul, indtil Gjæringen er tilendebragt, hvorpaa Fadene lukkes tæt, efter at der er tilsat Kry- derier. Efter at have henstaaet i længere Tid tappes den paa Flasker eller Dunke. Mocades, Moncades eller Moquettes er Navnet paa en Slags fransk Plyds, hvo« Grunden bestaar af Hør- eller Hampegarn og den fløilsagtige Overflade (Poile) af UW eller af Bomuld, og Uld sammen. Man til- virker det dels ensfarvet og dels blomstret og mønstret, navnlig i Lille, Rouen, Abbe- ville etc., ligesom det ogsaa eftergjøres flere Steder i Tyskland, men af ringere Kvalitet- Det anvendes til Tæpper, Reisetasker o. dsl. Modercanél s. Canél. Moderharpix s. Galbanumgummi. Moderkorn s. Méldrøie. Modernelliker s. Krydernelliker. Modernrt (Pyrethrum Parthenium) er en næsten i hele Europa voxende Plante, sodi med fyldte Blomster ogsaa undertiden dyrkes i Haver. Den har en stærk kamilleagtig» men ubehagelig Lugt og en skarp aromatisk; bitter Smag; Bladene ere dobbelfjersnitdelte» dog mindre indskaarnc i Spidsen, afvexlende stilkede, graagrønne og fint puncteredo. Bio111' sterne ere Kurve med gul Skive og hvide» tungedannede Randkroner. Den tørrede Urt med Blomsterne føres i Apothekerne under Navn af Herba Matricariæ og anvendes imod Underlivssygdomme, Mavekrampe o. dsl. Ued Destillation udvindes deraf en blaalig, ®the- risk Olie, dog kun i smaa Kvantiteter. Moges de morne kaldes i Frankrig Kabliauens Indvolde, som saltes og anvende3 som Madding til Fiskefangst og undertiden forsendes. Mogg-Quitlings kalder man i Eng' land en Art mønstrede, paa samme Maad0 som Piqué vævede Bomuldstøier, som dog ere mere løst vævede og derfor ogsaa kaldeS Halvpiqué. Mogg-Satin eller Mock-Satin kaldes en Art broget mønstrede og glinsende appre\ terede uldne Damaster, som forfærdiges 1 England, navnlig i Norwich, Halifax etc. Mohär s. Hirse. Mohair kaldes i England de fine, lang6» bløde, silkeglinsende, i Regelen hvide, sjal“' nere sorte Haar af Angorageden (s. Kamel' garn), og dernæst bruges Navnet ogsaa om de deraf som Lærred, Gaze etc. sædvanlig med farvet Bomuldskjcde vævede Stoffer, det paa Grund af det ufarvede Materiales Glal|s faa et silkelignende Udseende. End videi0 gives dette Navn ogsaa til andre Stoffet» hvoraf Gedeulden kun udgjør en Del og s om næsten ganske ere det Samme som Kamejm (s. d.), samt ligeledes undertiden til andre uldne, langhaarede Tøier, som kun bestaa a engelsk Uld. Mohairkniplinger ere sorte uldne Kniplinger. , Moiré er egentlig Navnet paa en Art svart, og tæt vævet, vatret Silketøi, som enten er gm1 eller mønstret med Blomster o. dsl.; de sidst ere da sædvanlig atlasagtige, af samme Fari0 som Grunden og ikke vatrede. Desuden v®Je der ogsaa forskjellige baade Bomulds og uldn eller med Silke, Bomuld eller Linned blanded® vatrede Stoffer, af hvilke sædvanlig de uldne fortrinsvis benævnes Moirés eller Moiréens-