Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Mokka. 531 Molybdænblaat. af Silke ere undertiden ogsaa gjennem- yævede og mønstrede med Guld- og Sølv- Waad og kaldes da Guld- eller Sølvmor, og ®an har ogsaa nogle svære Silketøier, som hgüe Gros de Tours og hverken ere møn- nede eller vatrede, men som dog gives Nav- net Moiré eller Mor. I Almindelighed for- far man ved moirerede Tøier saadanne, hvis Øverflade har et glinsende, bølgeformet Ud- ?eende; dette frembringes paa flere Maader, l8®r paa Tøier af Silke eller Uld, undertiden dog ogsaa paa linnede og Bomuldstøier. ■“foiré antique eller Moiré anglais er en Art 8v*rt Silketøi, som er vævet ribbet af tykke f raade (eller afvexlende tykke og tynde Traade i.Islætten og meget tykke Kjedetraade). Moireringen foretoges tidligere mest ved at j^gge to saadanne Stykker Tøi med Retsi- oerne imod hinanden, efterat de først vare Mivt appreterede, og derpaa trække dem lang- et imellem to hede, stærkt pressende Val- Ser) hvorved de tykkere Traade trykkede hver- ve flade i uregelmæssige Tegninger. Nu 8kér Moireringen i Regelen med Gaufrering gellem to ophedede Metalvalser, hvori Møn- tet er graveret ophøiet paa den ene og med fusvarende Fordybninger i den anden. Mokka s. Kaffe, arabisk. Mokkasten s. Chalcedon. Moldaufske Vine ere tildels meget gode og fyrige røde og hvide Vine, under- ben af en grønlig Farve, af hvilke der ud- øres mange til Rusland, Polen, Siebenbiir- 8ou etc. Den aarlige Production udgjør i gennemsnit henved 4 Millioner østerrigske f-inaer (à 59 danske Potter). Den bedste, som ^ke staar tilbage for Tokaier og undertiden ®udogsaa skal overgaa den, avles ved den lille jyfCotnar; en anden meget god rød og hvid bordvin er Odebester. Desuden dyrkes der *Ueget fyrige røde og livide Vine i Omegnen M Byerne Jassy, Nikorescht, Husch etc. n Molda vit, Bouteillesten eller falsk «nrysolith er en Art Obsidian (s. d.), som f'udes i Böhmen og Indien; den ligner grønt, gennemsigtigt Glas og forvexles undertiden ^ed Chrysolith (s. d.). .Moleskin, som ordret oversat betyder Muldvarpeskind, kaldes et tykt og tætvævet, uvidt eller farvet Bomuldstøi, som sæd- vanlig er vævet otteskaftet kipret, saale- des at Islætten gaar over 6 og under 2 fraade; det er gjerne noget appreteret, hvilket især er Tilfældet med de mere ordi- naire Sorter, for at de skulle synes at være fykke. Det gaar her i Landet under Navn M Engelsklæder og er meget stærkt til Ar- bejdsdragter. I England bruges Benævnelsen Moleskins ogsaa om nogle fine Vestetøier med bomulds Grund og farvede Striber af fin Uld; 1 Østerrig betegner man med dette Navn en ■urt tæt, grovt, farvet Barchent (s. d.). Moll eller Mull er et meget fint, aahent J’.S blødt musselinagtigt Bomuldstøi, som til- age udmærker sig ved Traadenes Renhed, da det er vævet af det mest jevne Bomuldsgarn; det anvendes til Dameklæder, Kraver, Gar- neringer etc. og kom oprindelig fra Ostindien, men forfærdiges nu overalt i England, Frank- rig, Tyskland etc. Molton eller Multum kaldes et tæt, let valket og paa den ene eller paa begge Sider opkradset uldent Tøi, som adskiller sig fra Flonel navnlig ved en tættere Vævning og en grovere og simplere Uld. Det forekommer baade kipret og ukipret, er som oftest hvidt, men undertiden ogsaa forskj elligt farvet, stribet etc. ; Kjeden i de finere Sorter bestaar mest af Bomuld. Det forfærdiges mange Ste- der i Tyskland samt i Böhmen og Mähren, især i Brünn, i Schlesien etc.; i England navnlig i Bristol, Halifax, Rochester, Col- chester, Salisbury etc. Man har ogsaa nu saakaldet Bomulds Molton, som er en Art tykt, paa begge Sider stærkt ruet Barchent med en blød, langhaaret Overflade, og som især bruges til Dameskjørter. Molybdæn er i smeltet Tilstand et haardt, sølvhvidt Metal af Vægtfylde 8,6, der opdagedes i 1778 af Scheele; det er temme- lig skjørt, men det kan doghamres fladt med en Hammer inden det springer itu ; det smel- ter yderst vanskeligt, hvorfor det almindelig forekommer som et graat metallisk Pulver; i mørk Rødglødhede anløber det med flere Farver og forbrænder tilsidst til Molybdæn- syre, Acidum mofybdænicum. Denne er en hvid, let, porøs, silkeglinsende Substants, som er fin at føle paa ligesom Talk og som har en stærk sammensnærpende, metallisk Smag; ved Rødglødning smelter den og størkner til en graalig eller gullighvid, straalet krystal- linsk Masse; ved stærkere Hede forflygtiger den og afsætter sig som hvide Blade og Naale. Den er i ringe Mængde opløselig i Vand og er let opløselig i Alkalierne. Den findes og- saa i Naturen som en mest jordagtig og let synderbrydelig Erts af gul Farve, Molybdæn- okker, Vandblyokker, som et Overtræk paa Molybdænglans. I Naturen forekommer Mo- lybdæn hyppigst i Forbindelse med Svovl som Molybdænglans, Molybdænkies eller Vand- bly (som ikke maa forvexles med Graphit, der ogsaa kaldes Vandbly), der hovedsagelig findes i Nordamerika, Sverig, Norge, Corn- wallis, Frankrig, Schweiz, Sachsen og Böh- men. Molybdænforilte er et brunsort, Molyb- dænilte et brunt Pulver; Molybdænforchlor danner en sortgraa eller mørkegrøn Masse, Mylybdæntvechlor sortagtige skjælformede Krystaller, der ligne Jod, ryge i Luften og flyde let hen. Man kan legere Molybdæn med andre Metaller, saasom Kobber og Tin; dog undergaar det derved ingen væsentlig Forandring. Som Metal har det endnu ikke fundet Anvendelse; hovedsagelig benytter man det til Fremstilling af de nedenfor om- talte Farver. Molybdænsurt Ammoniak bru- ges i Chemien til at paavise meget smaa Mængder Phosphorsyre. Molybdænblaat eller mineralsk In- digo tilberedes af molybdænsurt Alkali og Zinkforchlor, og er et Pulver af en udmær- ket smuk, dyb blaa Farve. Det kan benyttes til Farvning og Trykning, især af Silketøier, da Farven er aldeles uopløselig i Vand og 84*