Varelexikon Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold
Forfatter: , J. Hjorth
År: 1883
Forlag: P. G. Philipsens forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 1022
UDK: 620.1(03) Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000101
indeholdende i alfabetisk Form en nøiagtig Beskrivelse af de i Handelen forekommende Varer og Producter, en Fremstilling af deres Bestanddele, Sammensötning og Anvendelse, Oplysninger anggaaende deres Productionssteder, Hovedmarkeder, Forfalskninger, Forsendelsesmaader osv. osv.
Morbærtræet.
588
Morinderod.
sydlige Europa og dyrkes hyppig i lxele den
varme, tempererede Zone i mange Varieteter
paa Grund af Bladene, som ere det bedste
og endnu næsten det eneste brugelige Næ-
ringsmiddel for Silkeorme. Hos os' dyrkes
det undertiden som Prydplante i Haverne
eller som Grundstamme for det sorte Mor-
bærtræ. Det har vel et porøst, men meget
fast og varigt Ved af gul Farve, som bliver
mørkere i Luften og som navnlig i Italien
benyttes meget til Vinfoustager, som skulle
meddele Vinen en smuk guldgul Farve; des-
uden bruges det til andet Bødkerarbeide og
ligeledes til forskjelligt Snedker- og Dreier-
arbeide, og i Dalmatien ogsaa til Skibsbyg-
ning. Basttrævlerne kunne forarbeides til
Tøier, og i China anvendes de til Papirfa-
brikation. — 2) Det sorte Morbærtræ, Mo-
rus nigra, er hjemmehørende i Persien og
dyrkes ogsaa hyppig i Europa; det er lige-
ledes temmelig almindeligt hos os som Frugt-
træ, og Stammen kan endogsaa i vort Klima
naa et Omfang af Va ‘d 1 Meter, skjøndt
Træet kun er lille. Bladene ligne i Form
de ovenomtalte, men ere paa Overfladen mere
ru og paa Underfladen behaarede. De sort-
røde, kortstilkede, ovale, c. 2 Ctm. lange,
meget saftige og velsmagende Frugter ere i
Begyndelsen grønne, derefter røde og tilsidst
violetsorte; de spises baade raa og syltede,
°g i Tyrkiet benyttes de til Fabrikation af
Werbet. Man anvender dem ogsaa til Farv-
ning af røde Vine, og i Apothekerno tilbe-
reder man deraf Morbærsirup, Syru pu s Mori.
Hos os blomstrer Træet i Juni, og Frugten
modnes i Slutningen af September. Vedet
benyttes paa samme Maade som det oven-
nævnte; dog er selve Træet temmelig skjørt.
Det trives bedst i en porøs, næringsholdig
°g solbeskinnet Jordbund, men ikke godt i
stærkt leret Jord. — 3) En i den nyere Tid
fra Philippinerne indført Art af Morbærtræet
er Morus multiplantis, hvis Blade ere 4—5
Hange saa store som det hvide Morbærtræs;
de benyttes i China til Opdræt af Silkeorme.
— 4) Papirmorbærtræet, Morus papyrifera,
voxer navnlig i China og Japan, hvor det
naar en Høide af c. 10 Meter og er af stor
øeonomisk Betydning; man erholder deraf
silkeagtigt glinsende Trævler, som stampes i
en Stenmorter og derpaa forvandles til Pa-
pirmasse enten med almindeligt Vand eller
med Risvand. Træet voxer nu ogsaa flere
Steder i Sydeuropa og dyrkes ogsaa temme-
lig almindeligt som Prydplante i vore Haver ;
det har meget forskjelligt formede, bugtet
lappede Blade. — 5) Farve - Morbærtræet,
Morus eller Broussonetia tinctoria, Madura
tinctoria, hører hjemme i Vestindien og Mel-
lemamerika, hvor det kan blive indtil 20 Me-
ler høit. Træets Ved afgiver det bekjendte
gule Brasilietræ, som benyttes til Farvning
(s- Gultræ), og Bladene skulle afgive et lige-
saa godt Foder for Silkeorme, som det hvide
Morbærtræs Blade. — 6) Det røde Morbær-
træ, Morus rubra, hører hjemme i Nordame-
rika, bliver c. 20 Meter høit og taaler Kul-
den bedre end de øvrige Arter. Bladene ere
større, paa Overfladen mørkegrønne og paa
Underfladen hvidlige, ægrundt hjerteformede,
tilspidsede, trelappede, ensformigt tandede og
bruges som Foder for Silkeorme. De 3 Ctm.
lange, lyserøde, smaakornede Frugter ere syr-
lig søde og meget velsmagende. — 7) Det
indiske Morbærtræ, Morus indica, har kort-
stilkede Blade, som dels spises som Grønt-
sager og dels benyttes til Opdræt af Silke-
orme; Frugterne ere brunrøde. En lignende
Art er det tartariske Morbærtræ, Morus
tartarica, hvis Frugter benyttes raa eller tør-
rede og afgive god Vin og Brændevin.
Morbærfigentræet s. Figentræet.
Mordants s. Beitse.
Moreas kaldes nogle ensfarvede Halv-
silketøier med Bomulds Kjede.
Morelsalt er intet Andet end Jernilte
og benyttes som Farvemiddel; det har de
samme Egenskaber som Engelskrødt.
Morenos, Lienços Morenos, er Navnet
paa flere Sorter franske ublegede, mest ordi-
naire Hør- og Hampelærreder, som navnlig
forfærdiges i Dep. Orne og Charente.
Morlil eller Marfil kaldes i Frankrig
Elephanttænder.
Morgenfrue (Calendula officinalis)
T. Ringelblume, Stinkblume, er en hyppig i
Haver dyrket Plante med kurveformede Blom-
ster af en eiendommelig Lugt, som gaar bort
ved Tørring. De tungeformede, gule eller
orangefarvede Blomsterkroner, Flores Calen-
dulæ, anvendes i Apothekerne, især til at
farve Røgelsepulvere. 1 Medicinen har Saf-
ten af den friske Plante fundet Anvendelse
som blodstillende Middel ved aabne Saar.
Blomsterne farves ogsaa røde, sønderdeles
paalangs ved Hjælp af en Maskine, fugtes
med Olie for at give dem Glans og rulles da
sammen ved Hjælp af Varme, hvorefter de
komme i Handelen under Navn af Föminei
eller Fluminel for at benyttes til Forfalsk-
ning af Safran og tilFarvning af kunstigt Smør;
til dette Brug dyrkes de flere Steder i Tysk-
land, saaledes paa Markerne i Omegnen af
Erlangen og Schweinfurt.
Morin kaldes det farvende Stof i Gul-
træ. Man vinder det af det afdampede, van-
dige Udtræk af Vedet som et hvidgult, kry-
stallinsk Pulver, som er kun lidet opløseligt
i Vand, mere i Alkohol, men bedst i Æther
(s. Gultræ).
Morin er Navnet paa en hvid, fin, fyrig
og velsmagende Anjouvin af 1ste Klasse fra
Omegnen af Saumur i Dep. Maine et Loire.
Morinderod erholdes af Morbida arbo-
rea eller af M. citrifolia, en i Ostindien hyp-
pig vildtvoxende Busk, som bærer Stenfrug-
I ter, der steges i Aske og spises, ligesom de
; ogsaa anvendes som et Lægemiddel. Rød-
! derne komme i Handelen fra forskjellige Egne
! i Indien, hvor de kaldes Al, Suringi eller
Soranjee, og anvendes der til Rødfarvning
ligesom Krap; de ere udvendig blegbrune,
paa enkelte Steder livlig ferskenblomstrøde,
paa Snitfladen svovlgule, paa gamle Rødder
orangefarvede. Af dem fremstilles Morindin,
som sublimerer i røde Krystaller, som kaldes
Morindon, og som med Alkalier give en meget