Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Forfatter: , J. Hjorth

År: 1883

Forlag: P. G. Philipsens forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 1022

UDK: 620.1(03) Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000101

indeholdende i alfabetisk Form en nøiagtig Beskrivelse af de i Handelen forekommende Varer og Producter, en Fremstilling af deres Bestanddele, Sammensötning og Anvendelse, Oplysninger anggaaende deres Productionssteder, Hovedmarkeder, Forfalskninger, Forsendelsesmaader osv. osv.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1036 Forrige Næste
Morbærtræet. 588 Morinderod. sydlige Europa og dyrkes hyppig i lxele den varme, tempererede Zone i mange Varieteter paa Grund af Bladene, som ere det bedste og endnu næsten det eneste brugelige Næ- ringsmiddel for Silkeorme. Hos os' dyrkes det undertiden som Prydplante i Haverne eller som Grundstamme for det sorte Mor- bærtræ. Det har vel et porøst, men meget fast og varigt Ved af gul Farve, som bliver mørkere i Luften og som navnlig i Italien benyttes meget til Vinfoustager, som skulle meddele Vinen en smuk guldgul Farve; des- uden bruges det til andet Bødkerarbeide og ligeledes til forskjelligt Snedker- og Dreier- arbeide, og i Dalmatien ogsaa til Skibsbyg- ning. Basttrævlerne kunne forarbeides til Tøier, og i China anvendes de til Papirfa- brikation. — 2) Det sorte Morbærtræ, Mo- rus nigra, er hjemmehørende i Persien og dyrkes ogsaa hyppig i Europa; det er lige- ledes temmelig almindeligt hos os som Frugt- træ, og Stammen kan endogsaa i vort Klima naa et Omfang af Va ‘d 1 Meter, skjøndt Træet kun er lille. Bladene ligne i Form de ovenomtalte, men ere paa Overfladen mere ru og paa Underfladen behaarede. De sort- røde, kortstilkede, ovale, c. 2 Ctm. lange, meget saftige og velsmagende Frugter ere i Begyndelsen grønne, derefter røde og tilsidst violetsorte; de spises baade raa og syltede, °g i Tyrkiet benyttes de til Fabrikation af Werbet. Man anvender dem ogsaa til Farv- ning af røde Vine, og i Apothekerno tilbe- reder man deraf Morbærsirup, Syru pu s Mori. Hos os blomstrer Træet i Juni, og Frugten modnes i Slutningen af September. Vedet benyttes paa samme Maade som det oven- nævnte; dog er selve Træet temmelig skjørt. Det trives bedst i en porøs, næringsholdig °g solbeskinnet Jordbund, men ikke godt i stærkt leret Jord. — 3) En i den nyere Tid fra Philippinerne indført Art af Morbærtræet er Morus multiplantis, hvis Blade ere 4—5 Hange saa store som det hvide Morbærtræs; de benyttes i China til Opdræt af Silkeorme. — 4) Papirmorbærtræet, Morus papyrifera, voxer navnlig i China og Japan, hvor det naar en Høide af c. 10 Meter og er af stor øeonomisk Betydning; man erholder deraf silkeagtigt glinsende Trævler, som stampes i en Stenmorter og derpaa forvandles til Pa- pirmasse enten med almindeligt Vand eller med Risvand. Træet voxer nu ogsaa flere Steder i Sydeuropa og dyrkes ogsaa temme- lig almindeligt som Prydplante i vore Haver ; det har meget forskjelligt formede, bugtet lappede Blade. — 5) Farve - Morbærtræet, Morus eller Broussonetia tinctoria, Madura tinctoria, hører hjemme i Vestindien og Mel- lemamerika, hvor det kan blive indtil 20 Me- ler høit. Træets Ved afgiver det bekjendte gule Brasilietræ, som benyttes til Farvning (s- Gultræ), og Bladene skulle afgive et lige- saa godt Foder for Silkeorme, som det hvide Morbærtræs Blade. — 6) Det røde Morbær- træ, Morus rubra, hører hjemme i Nordame- rika, bliver c. 20 Meter høit og taaler Kul- den bedre end de øvrige Arter. Bladene ere større, paa Overfladen mørkegrønne og paa Underfladen hvidlige, ægrundt hjerteformede, tilspidsede, trelappede, ensformigt tandede og bruges som Foder for Silkeorme. De 3 Ctm. lange, lyserøde, smaakornede Frugter ere syr- lig søde og meget velsmagende. — 7) Det indiske Morbærtræ, Morus indica, har kort- stilkede Blade, som dels spises som Grønt- sager og dels benyttes til Opdræt af Silke- orme; Frugterne ere brunrøde. En lignende Art er det tartariske Morbærtræ, Morus tartarica, hvis Frugter benyttes raa eller tør- rede og afgive god Vin og Brændevin. Morbærfigentræet s. Figentræet. Mordants s. Beitse. Moreas kaldes nogle ensfarvede Halv- silketøier med Bomulds Kjede. Morelsalt er intet Andet end Jernilte og benyttes som Farvemiddel; det har de samme Egenskaber som Engelskrødt. Morenos, Lienços Morenos, er Navnet paa flere Sorter franske ublegede, mest ordi- naire Hør- og Hampelærreder, som navnlig forfærdiges i Dep. Orne og Charente. Morlil eller Marfil kaldes i Frankrig Elephanttænder. Morgenfrue (Calendula officinalis) T. Ringelblume, Stinkblume, er en hyppig i Haver dyrket Plante med kurveformede Blom- ster af en eiendommelig Lugt, som gaar bort ved Tørring. De tungeformede, gule eller orangefarvede Blomsterkroner, Flores Calen- dulæ, anvendes i Apothekerne, især til at farve Røgelsepulvere. 1 Medicinen har Saf- ten af den friske Plante fundet Anvendelse som blodstillende Middel ved aabne Saar. Blomsterne farves ogsaa røde, sønderdeles paalangs ved Hjælp af en Maskine, fugtes med Olie for at give dem Glans og rulles da sammen ved Hjælp af Varme, hvorefter de komme i Handelen under Navn af Föminei eller Fluminel for at benyttes til Forfalsk- ning af Safran og tilFarvning af kunstigt Smør; til dette Brug dyrkes de flere Steder i Tysk- land, saaledes paa Markerne i Omegnen af Erlangen og Schweinfurt. Morin kaldes det farvende Stof i Gul- træ. Man vinder det af det afdampede, van- dige Udtræk af Vedet som et hvidgult, kry- stallinsk Pulver, som er kun lidet opløseligt i Vand, mere i Alkohol, men bedst i Æther (s. Gultræ). Morin er Navnet paa en hvid, fin, fyrig og velsmagende Anjouvin af 1ste Klasse fra Omegnen af Saumur i Dep. Maine et Loire. Morinderod erholdes af Morbida arbo- rea eller af M. citrifolia, en i Ostindien hyp- pig vildtvoxende Busk, som bærer Stenfrug- I ter, der steges i Aske og spises, ligesom de ; ogsaa anvendes som et Lægemiddel. Rød- ! derne komme i Handelen fra forskjellige Egne ! i Indien, hvor de kaldes Al, Suringi eller Soranjee, og anvendes der til Rødfarvning ligesom Krap; de ere udvendig blegbrune, paa enkelte Steder livlig ferskenblomstrøde, paa Snitfladen svovlgule, paa gamle Rødder orangefarvede. Af dem fremstilles Morindin, som sublimerer i røde Krystaller, som kaldes Morindon, og som med Alkalier give en meget