Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Ost. 589 Ost. og sælges linder Navn af Potkaas (T. Topf- käse), som dog sjelden forsendes ud af Lan- det. Eidamer-Oste forsendes enten løse eller i Kasser paa 50—120 Stykker af en Yægt fra 3 til 10 Pd. pr. Stk. Den Stolkske eller Goudaske fra Omegnen af Gouda i Sydliol- land og navnlig fra Byen Stolk tilberedes sædvanlig ikke ved Hjælp af Osteløbe, men med Saltsyre, hvorved den faar en skarpere Smag og beskyttes imod Maddiker. Den forekommer i følgende Sorter: Store Mai- og Sommeroste (Holl. Roomkaas), som veie 20 à 40Pd., gaa mest til Tyskland og Rusland; Maioste (Pr. Pâte grasse), 10 à 14 Pd., gaa til Italien, Frankrig, Spanien, Ost- og Vest- indien; Efteraarsoste (Fr. Pâte meule), 10 à 16 Pd., gaa mest til Frankrig. De feil- fulde Mai- og Sommeroste af en Yægt fra 10 til 35 Pd. pr. Stk., forsendes hyppig til Hamborg, Bremen og Kjøbenhavn. Den rød- skorpede friesiske Ost, som ligeledes er en Sødmelksost, er af betydelig ringere Kvalitet ond de ovennævnte Sorter og forbruges mest i selve Landet. Limburøeroste (Backstein- käse) ere bløde og næsten gjærede indtil Forraadnelse ; de ere ildelugtende, men have en meget pikant Smag og komme i Hande- len i firkantede Stykker paa c. l’/4 Pd. Af Surmelksoste gives der flere Sorter, saasom: Delfteroste, med eller uden Kommen, 25 à 30 Pd. pr. Stk., gaa mest til Rhinegnene og England; Leideneroste, altid tilberedte med Kommen og hver Ost mærket med to kors- lagte Nøgler, kaldes i Holland ogsaa Kaute r- kaas; en ordinair Sort af disse kaldes Stich- ter - Leidener. Endvidere maa nævnes de vestfriesiske, hvoraf man har hvide, grønne og gule Kommenoste paa c. 30 Pd., og store kvide uden Kommen samt de saakaldte Læ- deroste (Holl. Hoppe), der ere hvide, seige og ikke velsmagende. Den grønne Kommen- ost er farvet med Urter, den gule med Or- lean. Under Navn af Texeler- eller Texter- ost tilbereder man paa Øen Texel grønne Faareoste paa 3—3 Va Pd- •— Hovedpladserne for Handelen med hollandsk Ost ere Rotter- dam og Amsterdam ; men under samme Navn sælges der ogsaa mange Oste, som komme fra Ostfriesland, Holsten og Meklenburg. 3) Engelsk Ost. I England tilberedes flere fortrinlige Sorter, hvoraf der forsendes store Kvantiteter til Udlandet og navnlig til Kolo- nierne og til Nordamerika. Den bedste er den dobbeltfede Stiltonost, som foruden i Byen Stilton i Grevskabet Huntington ogsaa forfærdiges i flere Byer i Leicestershire; den er formet i tærningeagtige Stykker paa 6, 12 og 20 Pd. og er først spiselig efter at have henligget i to Aar; naar den har an- taget en blaalig Farve af Skimmel, kalder man den ogsaa engelsk Parmesanost. Der- efter følger Chedderosten fra Chedder dalen i Grevskabet Somerset; den har en skarp Smag, der ligner Parmesanostens og veier sædvan- lig c. 30 Pd. pr. Stk. Chesterost produ- ceres i Chesshire og i nogle nærliggende Egne af Shropshire; den har ligeledes en skarp og pikant Smag og bestaar af runde Oste paa 18—20, undertiden ogsaa indtil 100 Pd., af hvilke de ældre Oste foretrækkes for de friske. I Grevskabet Chester produ- ceres der aarlig henved 23 Millioner Pund Ost. Gloucesterost forekommer i hjerte- formige Stykker paa 20—60 Pd. og er farvet gul med Orlean; man har to Sorter, nemlig dobbelt, af ikke afskummet Melk, og enkelt af Melk, hvoraf Halvdelen af Fløden er fjer- net. I Grevskabet Suffolk produceres der meget Ost, som navnlig hyppig medtages paa lange Søreis er til de varme Lande, da den godt kan taale Varmen. Endnu maa nævnes den dobbelt fede Teglstensost og den haarde, men meget fine saakaldte Pine- apple-Ost, der er formet som Ananas. Trods den betydelige Production indfører England dog ogsaa endel Ost fra Holland, Frankrig og Amerika. 4) Italiensk Ost. De bedste Sorter for- færdiges i Lombardiet, som leverer et over- ordentligt stort Kvantum, hvoraf der forsen- des meget til Udlandet. Hovedsorterne ere: Parmesanost, Stracchino og den søde Schwei- zerost. Parmesanosten forfærdiges ikke i Parma, men i Omegnen ' af Lodi, Pavia og Brescia; Navnet gives den mest i Udlandet, fordi den tidligere hovedsagelig blev forsendt over Parma; i det Venetianske kalder man den Piacentino, i Landet selv benævner man den Lodesanost. Den er halvfed og farvet gul med Safran, og ethvert Stykke er for- synet med Øvrighedens Stempel. Den, som forsendes til Udlandet, er formet i runde, slibestenlignende Kager paa 50—100 Pund og kaldes Formost, Formaggio di forma; den er dog ikke tjenlig til Forsendelse førend efter 6 Maaneders Forløb, men tiltager der- efter i Godhed i Løbet af 4 Aar. I denne Lagringstid kaldes den Stravecchio, og da den bedste tilberedes i Mai Maaned, beteg- ner man den yderligere efter det Antal Mai- maaneder, som den har henligget, saasom di tre maggi o: tre Aars gammel Ost; den ældre kaldes vecchio eller gammel. I Mai- land, hvor der drives den meste Handel der- med, kalder man den ægte Parmesanost, til Adskillelse fra de i forskj ellige andre Egne fabrikerede Efterligninger deraf, Formaggio di grana. Den aarlige Production af Ost i Provinsen Mailand anslaas til 11,6 Millioner Pund haard Ost eller Grana (hvorfor den al- mindelige Benævnelse i England er Parme- sanost), og 300,000 Pd. blød Ost, »Strachino di Gorgonzola« og »Strachino Quadro«. Granaostene, som tilberedes af skummet Melk i de 8 eller 9 Maaneder af Aaret, udføres til England, Frankrig, Amerika etc., imedens Gorgonzola- og Strachino-Ostene, der kun tilberedes i Maanederne fra October til Ja- nuar af uafskummet Melk, mest gaa til Eng- land og en mindre Del til Tyskland. Grana- ostene veie i Regelen 100 Pd. pr. Stk.; af 100 Potter Melk erholdes omtrent 12 Pund Ost. Parmesanost holder sig længe god, hvorfor den ofte medtages paa længere Sø- reiser; den skal ogsaa være et godt Middel imod Skjørbug. Indvendig bør Massen i de bedste Sorter være saa fed, at der fremkom- mer Fedtdraaber, naar den gjennemskæres;