Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

men den Parmesanost, som forsendes til Nordeuropa, er i Regelen temmelig mager. Den anvendes mest fintreven som Krydderi paa Maccaroni etc. — Stracchinoosten, som forfærdiges i Omegnen af Brescia, er af endnu fortrinligere Kvalitet end Parmesanosten, mindre gul end denne og næsten saa filød som Smør; efter et Aars Forløb filiver den dog fastere og skikket til at forsendes. Man inddeler den i enkelt, hvortil der er benyttet ikke afskummet Melk, og dobbelt Flødeost (di due panne), hvortil der desuden er tilsat Fløde. Den er formet i Stykker af c. 50 Ctm. Længde og 30 Ctm. Bredde, der veie henved 50 Pund. I Omeg- nen af Vaprio ved Floden Adda tilbereder man to forskjellige Sorter Ost, som have megen Lighed med Parmesanost og som og- saa ofte forsendes til Udlandet under dette Navn, imedens de paa Productionsstederne benævnes Robiole, Mascarponi og Robiolini; de ere imidlertid i Regelen mindre end Par- mesanostene. I Lavizzaridalen forfærdiger man den saakaldte Straaost, Formaggio di jiaglio, som er saa blød, at den ved Forsen- delse maa omvikles med en Mængde Straa. — Den søde Schweizerost forfærdiges især i de nordlige Alpedale samt i det Yenetianske. Øen Sardinien udfører mange Faareoste til Italien, hvoraf en Sort, som er tørret i Røg, har en Slags Lighed med Parmesanost. I Toscana forfærdiger man en Sort Ost, som er meget afholdt og som man kalder Marzo- lino (Martsost). I Omegnen af Rom produ- ceres kun Faareoste af ordinair Kvalitet. I det Neapolitanske har man navnlig den saa- kaldte Bøffelost, Caciocavallo, som er ganske hvid, og en Sort Gedeost, som kaldes Massa- nello. 5) Fransk Ost tilberedes i Frankrig af meget god Kvalitet og i forskjellige Sorter; men der gaar ikke meget deraf til Udlandet, hvorimod Landet selv indfører betydelige Kvantiteter Ost fra Holland, Schweiz, Italien og England. En af de fortrinligste Sorter er Osten fra Sassenage i Dep. Isère; den forfærdiges af Ko- Faare- og Gedemelk og forekommer som 12—15 Ctm. tykke og 6—8 Pund vægtige, runde Kager, som indvendig fremvise blaa Aarer. Osten fra Roquefort i Dep. Aveyron er berømt for sin eiendomme- lige pikante Smag og forsendes vidt og bredt, endogsaa til Ost- og Vestindien. Den til- beredes af Faare- og Gedemelk med Tilsæt- ning af Brødkrummer, veier 6—8 Pd. pr. Stk., er svær, fast, hvid og indvendig blaat marmoreret af Skimmel, hvorfor den ogsaa undertiden benævnes persillé. En ganske fortrinlig, fed, men ikke meget holdbar Art deraf kaldes Creme de Roquefort. — For- uden de forannævnte Arter kan endnu mær- kes følgende: Osten fra Cuyole og fra Lag- niolle i den sydlige Del af Dep. Aveyron har Lighed med hollandsk Ost; Fromage de Gex forfærdiges i Septmoncel i Dep. Jura af Gede- og Komelk i møllestensformede Kager paa 12—24 Pund; den har Lighed med Ro- quefortost og henregnes ogsaa undertiden til Schweizerostene. En lignende Sort fed Ost forfærdiges ved Roanne i Dep. Loire al Komelk som runde, udvendig rødlige Oste. Endvidere maa nævnes den fede Gedeost fra Montd’or i Dep. Puy de Dôme, som veier 10—20 Pd. pr. Stk. og forsendes i runde Æsker; Cantalost eller Parabel fra Dep. Cantal forekommer dels i flade, runde eller firkantede Stykker paa 10—20 Pd., ug dels som store, næsten kuglerunde Oste paa 90— 100 Pd., som ogsaa benævnes Têtes de moine (Munkehoveder); Geromé fra Districtet Re- miremont og navnlig fra Landsbyen Gérard- mer i Dep. Yogeserne, er sædvanlig tilsat Kommen, undertiden ogsaa Anis, og formet i Stykker paa 6—8 Pd. med en blegrød Skorpe, og forsendes i runde Æsker; frem- deles Fromages de Vachelin, som tilberedes paa samme Maade som Gruyèreost, især i Dep. Doubs og Jura. Fromages de Brie fra Omegnen af Brie og Coulommiers i Dep. Seine et Marne ere fede Kooste i Skiver af 30 Ctm. Længde og 3 Ctm. Tykkelse og af forskiellig Godhed og Holdbarhed; mange af dem kunne dog holde sig over et Aar. Endnu kan anføres den fine Neufchatelost (Bondons de Neufciiatel) fra Egnen omkring Rouen, Ostene fra Pont l’Evéque (Calvados) etc. 6) Belgisk Ost. Af de i Belgien produ- cerede Sorter Ost maa navnlig omtales den bekjendte saakaldte Limburgerost, som hoved- sagelig forfærdiges i Omegnen af Byen Hervé i Provinsen Lüttich, og som har sit Navn af, at Byen Limburg driver den største Han- del dermed. Den er fonnet i firkantede, indvendig gule, bløde Stykker, 15—18 Ctm. i Kvadrat, 9 Ctm. tykke og P/2—2Pd. væg- tige. Ved Veurne og Dixmuiden i Vestflan- dern forfærdiges ligeledes gode Oste, som have Lighed med de hollandske. 7) Tysk Ost. I Tyskland produceres flere Sorter Ost, hvoraf de, som komme i den større Handel, mest ere Efterligninger enten af hollandsk Ost eller Schweizerost; de første forfærdiges hovedsagelig i de nordlige Egne, og de sidste i Sydtysklands Alpeegne. Navn- lig tilberedes der efter hollandsk Mønster mange og meget gode Oste i Marskegnene ved Ems og Leda i Ostfrio siand under Navn af Emdener- og Weenerost; de veie sædvan- lig 10—25 Pd. Stykket. De itubrukne stam- per man ligeledes der i Foustager og sælger dem under Navn af Tøndeost. Lignende Sorter forfærdiger man i Slesvig, Holsten, Meklenburg etc. I Bayerns Bjergegne for- færdiges der flere Steder Oste, hvoraf mange forsendes under Navn af Schweizer- eller endogsaa Emmenthaleroste, saasorn i det saa- kaldte Allgäu, i Omegnen af Immenstadt, Sonthofen og Staufen. Ogsaa i det Indre af Tyskland forfærdiger man nogle Steder Oste, som have større eller mindre Lighed med Schweizerostene; fra Mainz og Egnene ved Mellemrliinen erholdes de saakaldte »Hand- käse«, fra Altenburg fine Gedeoste etc. 8) Nordamerika producerer Ost i stor Mængde, navnlig den bekjendte Cheddarost; de vigtigste Productionssteder ere Nowyork, Ohio, Vermont, Maine, Connecticut etc. Alene Nowyork udfører aarlig over 50 Millioner