Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Peber. 612 Pebermynteolie. Tilstand forekommer Peber ogsaa enten grovt stødt eller fint stødt; men den er da ofte forfalsket og kan i Regelen ikke ansés som en reel Vare. Det Støv, som man erholder ved Sigtningen af Peber og som hovedsage- lig bestaar af itubrukne Skaller, kommer i Handelen under Navn af Peberstøv og an- vendes især til at blande imellem stødt Pe- ber. Det har en meget svagere Smag end virkelig Peber, da det foruden Skallerne ofte tillige er blandet med andre fremmede Be- standdele, saasom revne Rapskager, Brød- skorper etc., hvilket bedst kan opdages ved Hjælp af Mikroskopet. Hvid Peber giver ved Forbrænding kun ca. 2 pCt. Aske og sort Peber 4—5 pCt.; en større Mængde vil antyde Porfalskning. — Peber indeholder en skarp, grønlig Harpix, som hos det sorte Peber udgjør indtil omtrent en Ottendedel af Vægten og som er Grunden til dets bræn- dende Smag; endvidere en mild, ætherisk Olie, samt et eiendommeligt Stof, som kaldes Piperin; dette danner for sig selv bleggule, prismatiske Krystaller, er uden Lugt, har en skarp Pebersmag, er næsten ikke opløseligt i Vand, men let i Vinaand og anvendes i Medicinen. Dets skarpe Smag hidrører kun fra den vedhængende Harpix og kan fjernes ved Behandling med animalske Kul, hvorved det tillige bliver farveløst. Danmarks Indførsel af Peber udgjorde i Aaret 1879 c. 183,000 Pd., hvoraf c. 166,000 Pd. fra England, 10,000 Pd. fra Tyskland og 6000 Pd. fra Holland. Der udførtes i samme Aar c. 14,000 Pd., næsten Alt til Sverig. Norge indførte i 1879 c. 93,000 Pd. Peber til en Værdi af 29,600 Kroner, og Sverig i 1878 c. 509,000 Pd. til en Værdi af c. 168,000 Kroner. Englands Indførsel udgjorde i 1876 c. 26 Millioner Pund, v. 462,084 £., imedens Landet i samme Aar udførte lidt over 17 Mill. Pd., v. 321,687 £. Peberbusk eller Pebertræ s. Kjæl- derhals. Peber, indisk s. Piment. Peber, lang (Piper lougum) kaldes de askegraa (naar de ere vaskede rødbrune), val- seformede, umodne Prugtkolber af Chavika- peberplanten, Chavica oificinarum eller Piper oilicinarufii, der hører hjemme paa Øerne i det indiske Archipelag, som Java, Sumatra, Celebes, Timor etc., og af Chavica Roxburghi eller Piper loiigum, som hører hjemme paa Malabar, Ceylon, i det østlige Bengalen, paa Timor og Philippinerne. Den dyrkes paa de østlige og vestlige Kyster af Indien. Frugt- kolberne af den første ere 4—5 Ctm. lange og 8—14 Mm. brede og ere de bedste, ime- dens Peberen af den sidstnævnte Plante, der dyrkes i de engelske Colonier, kun er 2—3 Ctm. lang og mere bestøvet; denne ansés som mindre god. Kolben bestaar af en Mængde smaa, énfrøede, rødbrune Bær, som sidde tæt sammentrængte omkring Stilken, sædvanlig i otte Spiralrækker, De lugte som Peber, men svagere; de have derimod en endnu mere brændende og skarp Smag end den sorte Peher. De bruges mindre hyppig end dette somKryderi; Størstedelen anvendes i Ostindien og China. Den udføres især fra Penang og Singapore, hvortil den hovedsage- lig er bragt fra Java og for en mindre Del fra Rhio. I 1871 udførtes fra Singapore 3,366 Cwts., hvoraf dog kun 447 Cwts. gik til England og Resten til britisk Indien. Penang udfører aarlig 2000—3000 Piculs. Ogsaa fra Calcutta udføres endel lang Peber. Ogsaa Roden og den nederste Del af Steng- ierne udgjøre i Ostindien, hvor de ere høit ansete som Lægemiddel, en ikke ubetydelig Handelsartikel. Lang Peber indeholder de samme Bestanddele som sort Peber, dog kun yderst lidt ætherisk Olie, og giver 872 pCt. Aske ved Forbrænding. Pebermynte (Mentha piperita) er en énaarig Plante med æglancetformede, saug- takkede, spidse, kortstillede Biade, som ere glatte paa Overfladen og svagtbehaarede paa Undersiden, især paa Ribberne; Blomsterne ere blaalig violette og staa i afbrudte Ax. Den findes vildtvoxende i England, Græken- land, Sydfrankrig etc. og dyrkes navnlig i England, Amerika og Tyskland samt ogsaa af og til i Haver i Danmark; den dyrkede er høiere og mere grenet end den vildtvoxende, og den har en svagere Lugt og Kraft end denne. De kort før Blomstringen indsamlede Blade af den dyrkede Plante, Folia (Herba) Menthæ piperitæ, føres i Apothekerne og an- vendes dels til en styrkende og varmende Thé og ogsaa til udvortes Brug, og dels til Fremstilling af Pebermynteolie (s. d.). De benyttes meget i Medicinen og have en stærk, behagelig krydret Lugt, som bliver stærkere og længere vedholdende, naar de ere tørrede, samt en behagelig campheragtig Smag, som i Begyndelsen varmer, men derpaa fremkalder en kølende Smag paa Tungen. Pebermynteolie (Ætheroleum Men- thæ piperitæ) er den af Petermynten ved Destillation udvundne ætheriske Olie, som er tyndtflydende og klar, farveløs, gullig eller grønlig, naar den er frisk og ren, imedens den med Tiden bliver mørkere og omsider gulbrun og seig; den har Pebermyntens Lugt og Smag i forstærket Grad, og bevirker en Føleise af Kulde paa Tungen. Den er et hyppig benyttet smertestillende Lægemiddel og forekommer i tre Sorter, nemlig 1) En- gelsk P., som er den bedste og dyreste, meget stærk og af en aldeles ren Smag, hvilket hidrører fra, at man i England kun destillerer Bladene, imedens man til begge, de andre Sorter benytter hele Planten. At den engelske er igjen den mest søgt, som destilleres i Mitcham i Surrey. Den er far- veløs, besidder en meget ren og forfriskende Lugt og anvendes hovedsagelig til fine Li- kører samt i Medicinen. En anden engelsk Sort, der kun staar lidet tilbage for Mitcham, er Cambridge. 2) Amerikansk P. er gullig og har en meget stærk og mere harpixagtig Lugt; førend den benyttes, maa den derfor renses ved en gjentagen Destillation, hvorved man sædvanlig tilsætter lidt Pebermynteurt. 3) Tysk P. tilberedes især i Thüringen og