Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Peberolie. 613 Peber, spansk. har en temmelig ren Smag; Urten dyrkes ogsaa meget i Omegnen af Leipzig, hvor t. Ex. den lille By Cölleda aarlig producerer over 40,000 Centner af Urten. — Imedens den engelske Pebermynteolie betales med 30 à 40 Kroner pr. Pd., betales den tyske kun med 13 à 14 og den amerikanske med 13 à 16 Kroner; en japanesisk Olie kan faas for 11—12 Kr. Pundet; den har en eiendommelig krydret Lugt, men den staar ikke i stor An- seelse. Af den amerikanske Pebermynteolie anses den fra Fritsche Schimmel & Co. for at være den bedste; derefter kommer den fra Hotchkiss, hvis Production i Aaret 1870 ud- gjorde 57,365 eng. Pund, og fra Hale & Per- shall. — Foruden til Likørtilberedning og i Medicinen anvendes Pebermynteolie navnlig af Conditore og Apothekere til Forfærdigelse af Pebermynte kager, som ere smaa Kager af det bedste raffinerede Sukker, der dreies °g rystes saalænge i en med Pebermynteolie befugtet Cylinder eller Glasbeholder, indtil Olien har gjennemtrængt dem alle; naar Olien først blandes med lidt Eddikeæther, fordeler den sig hurtigere og Kagerne blive °g8aa derved mere velsmagende. — Af Pe- hermynteolien udskiller sig ved Afkøling Pebermyntecampher, Menthol, der er den Del af Olien, som alene frembringer den eien- dommelige Kuldefornemmelse paa Tungen. Fra China kommer en saadan 'Pebermynte- campher i Handelen som en fast, krystallinsk Substants i firkantede Smaaflasker, der be- tales med en meget høi Pris; den smelter ved 35° C. og benyttes som et smertestil- lende Middel imod Neuralgier, især Ansigts- smerter. Feberolie (Ætheroleum Piperi) er den ved Destillation af sort Peber med Yand ud- vundne ætheriske Olie; den er vandklar eller lidt gullig og har en mild, krydret, peber- agtig Smag og Lugt. Den anvendes i Me- dicinen, men kun sj elden. Feberrod (Radix Armoraeiœ recens), T. Meerrettig, den bekjondte lange, valse- formede, hvide, saftige Rod af Peberrods- Planten, Cocblearia Armoracia, der findes vildt- voxende mange Steder i Mellem- og Nord- europa, hvor den ogsaa hyppig dyrkes, navn- lig ved Nürnberg, i Böhmen, Mähren og Steiermark etc. Hos os dyrkes Planten lige- ledes temmelig almindeligt for Rodens Skyld, ligesom den ogsaa ofte forekommer forvildet fra Dyrkning, men ikke egentlig vildtvoxende. Fodbladene ere ægformet elliptiske og indtil Meter lange, den blomstrende Stengel er grenet og kan naa en Høide af 1 Meter, og Blomsterne ere smaa og hvide ; Frøene skulle kun sjelden modnes hos os. Planten for- meres ved Deling af Roden; Prisen paa 100 Planter til Lægning er for Tiden lx/2 à 2 Kroner, imedens Roden betales med 15—20 Øre pr. Pund. Man skjelner her i Landet imellem to Sorter, nemlig den almindelig dyrkede og den forbedrede, hvilken sidste i de senere Aar er bleven mere og mere ud- bredt, idet den har en meget større Rod end den almindelige, som i Handelen ogsaa kal- des den tyske. — Roden er omtrent 1j2 Meter lang, har en skarp, brændende Smag, men kun en svag Lugt i hel Tilstand; naar den derimod sønderdeles, udgaar der fra den et meget skarpt, flygtigt Stof, som fremkalder Taarer i Øinene. Naar den er opgravet af Jorden og renset, kan den opbevares over et halvt Aar uden at tabe noget af sin Værdi, hvilket gjør den særlig skikket til Dyrkning og Forhandling efter stor Maalestok, især da den let lader sig forsende i storo Af- stande. Foruden som Kjøkkenurt benyttes den ogsaa i reven Tilstand som et kraftigt Pirringsmiddel for Huden, undertiden ogsaa indvortes imod Mavekrampe og som et godt Middel imod Skjørbug, hvortil man ligeledes bruger den udpressede Saft. Dens officinelle Navn er Radix Rapitimi rusticani eller Antio- rari*. Naar den bliver tør, har den kun liden Virkning, da den skarpe, ætheriske Olie, som Roden indeholder, gaar tabt ved Tør- ringen. Foruden denne Olie indeholder den Stivelse, en bitter Harpix, Extractivstof etc. Feberror, brunt, er en Art Bam- busrør, som kommer fra Ostindien over Lon- don og Hamborg i brune, 1—U/2 Meterlange og omtrent fingertykke Stykker, som ved Rodenden danne en Knold og stedse bliver tyndere opad, og som bestaa af regelmæssige, ved temmelig flade Knuder fra hverandre ad- skilte Led af nogle Tommers Længde. Det er hult og meget let, men den nogle Linier tykke Rørvæg er meget fast og seig, hvorfor disse Rør hy^ppig anvendes til Parapluie- og Spadserestokke. En anden Art ostindisk Rør af lysegul Farve og med stærkt fremtrædende Knuder kommer til Europa under Navn af hvidt Peberrør; det er endnu fastere og un- dertiden ogsaa meget stærkere end det først- nævnte. Feber, spansk (Fructns Capsici, Piper hispanieum), Fr. Corni des jardins, poivre d’Espagne, d’Inde, E. Pod pepper, Guinea pepper* Chillies, er Frugten af Capsicum a ti- mi um, en i Sydamerika hjemmehørende, men nu i de fleste varmere Lande, paa Grund af dens smukke gli' sende, runde eller aflange, gulrøde Frugter hyppig dyrket énaarig Plante. Frugterne ere sædvanlig 5—8 Ctm. lange og 3 Ctm. brede, men forøvrigt varierer baade deres Form og Farve. De indeholde en meget skarp, blød Harpix. Extractivstoffet deraf, Capsiciu, er en brun, blød Substants al' en meget skarp og brændende Smag. Om- endskjøndt de ere uden Lugt, have de dog en meget skarp Smag, og naar de stødes, bevirker Støvet en heftig Nysen og Ansigts- betændelse. I de varme Lande bruger man spansk Peber som Kryderi paa Spisevarer, til Syltning af Agurker og deslige, ogsaa til at meddele Eddike en skarp Smag; for Be- boerne af de nordlige Lande er den for bræn- dende og skarp. Fra Ungarn udføres der meget deraf, sædvanlig i Baller paa c. 100 Pd. eller i Foustager paa c. 300 Pd. ; ogsaa i det sydlige Rusland dyrkes den meget og bringes i Handelen pulveriseret. Under Navn af Paprika tilberedes i Ungarn et Pulver af spansk Peber, Mel og lidt Kogsalt, som an- vendes til Kryderi paa forskjellige Spisevarer