Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Peberstøv. 614 Pelsværk. og ligeledes udføres. — Der gives en stor Mængde Capsicumarter, som bære forskjelligt udseende Bær; de stemme dog alle overens deri, at de benyttes enten som Kryderier eller til Nedlægning af andre Frugter (s. Cayennepeber). Peberstev s. Peber. Pebertræ s. Kjælderhals. Pechtmales kaldes nogle Bade- og Haandklæder, som bruges meget i Levanten og som mest førfærdiges i Tyrkiet af for- skiellig Størrelse og af forskj ellige Stoffer. Den største og dyreste Sort, som kaldes Phetas, er helt af Silke, med carmoisinrød Grund, farvede smalle Striber og blaa Kan- ter; en anden Sort, som navnlig forfærdiges i Kairo, er af hvidt Linnedgarn, med Striber og Kanter af Silke, og en tredie Sort, som kaldes Kirkalems, er af Bomuld, blaa med smalle carmoisinrøde Striber af Silke. Den simpleste Sort er helt af Bomulds- eller Lin- nedgarn og sædvanlig ogsaa blaa. Peck, er et Hulmaal i England; 4 Pecks = 1 Bushel (s. d.). Pedro Ximenes er en fortrinlig, hvid spansk Yin, som især avles i Omegnen af Malaga og stammer fra en Art Malvasier- drue, som i Spanien kaldes Ximenes. Den blandes sædvanlig sammen med andre fine Malaga- og Muskatvine. Pegmatit s. Granit. Pekan, som i den engelske Pelshandel kaldes Woodschoks, ere Skindene af den ca- nadiske Ædelmaar (s. Maarskind). Pekaimedder ere de graabrune, 3—5 Ctm. lange, hasselnødlignende, tilspidsede Frugtkjærner af et i Louisiana, Texas etc. voxende Træ, Carja olivæformis. De inde- holde en hvid, velsmagende, olierig Kjærne med en lysebrun Overhud, der ligner Val- nøddernes; de spises ofte paa Voxestederne, ligesom ogsaa paa Cuba. De komme under- tiden til Europa, hvor de spises som Dessert. Peliom s. Cordierit. Pelo s. Pelsilke. Pelotage kaldes i Frankrig den rin- geste Sort Vigogneuld, som kun forarbeides til Hatte. Pelote er Navnet paa en Art raa Silke fra Messina. Pelsilke, Ital. Pelo, er en Art ordinair Organsinsilke, som mest forarbeides til Halv- silketøier. I Italien skjelner man imellem Pelo d’argento, en hvid, og Pelo d’oro, en gui Sort, som begge især benyttes til Guld- og Sølvtresser; endvidere Pelo friso, løst doubleret, og Contra-Pelo, der er snoet til- venstre, hvilke begge mest anvendes til fine Guld- og Sølvbroderier. Pelsværk, T. Rauchwaaren, Fr. Four- rure, E. Fur, kalder man de ikke for Haa- rene befriede, men behørig tilrettede dyriske Huder, Skind eller Bælge, som benyttes til Klædningsstykker eller til andet Brug, saa- som til Fodtæpper, Kanetæpper, Hestedække- ner etc. Pelsværks forskjellige Beskaffenhed beror ikke alene paa de forskjellige Dyre- arter, hvorfra det stammer, men ogsaa det Klima, hvori Dyrene have levet, deres Alder, Kjøn, Levemaade, Aarstiden, naar de ere dræbte etc. have Indflydelse paa Varens God- hed. Da de fleste Dyr fælde deres Haar odi Sommeren, ere Skindene kun af ringe Værdi paa denne Aarstid. Mange Sorter Pelsværk ere Modeartikler og ere betingede af de for- skjellige Nationers Lune og Smag; endvidere er den større eller mindre Tilførsel af Pels- værk som et Naturproduct afhængig af Vei- ret og andre Omstændigheder, hvorfor det ofte hændes, at mange Slags Pelsværk til enkelte Tider kommer i Handelen i Mængde og til andre Tider næsten forsvinde fra Mar- kedet, saa at denne Handelsartikel varierer mere med Hensyn til Prisen end de fleste andre. Man skjelner imellem raat og tilbe- redt Pelsværk. Man kalder det raat, naar det endnu er grønt, det vil sige, naar det kun er flaaet af Dyret og ikke er undergaaet nogen særlig Bearbeidning. De raa Pels- varer bringes hovedsagelig i Handelen fra de koldere Egne ; det nordlige Europa, Asien og Amerika have de fleste og smukkeste Pels- dyr. Eaat Pelsværk anvendes kun sjelden umiddelbart, men undergives først flere for- skjellige Behandlinger, som dels have til Hensigt at give det en større Varighed og et bedre Udseende og dels gjøre det mere bekvemt til at benyttes; man tilbereder det derfor ved at garve det og i mange Tilfælde ogsaa farve det. Det kan ofte have en Farve, som ikke svarer til Publikums Smag; mange Skind af de ædle Pelsdyr, saasom Zobelen, Ædelmaaren, Odderen o. fl., have ofte en ringere Værdi, fordi deres Yderhaar enten ere for lyse eller — om de ogsaa ere mørke — dog saa korte og sparsomme, at de lyse Grundhaar skinne paafaldende igjennem. Andre Skind, t. Ex. de af de graa og plottede Katte, udmærke sig vel ved deres bløde og tætte Haarlag, men finde ingen Kjøbere paa Grund af deres uanselige Farve; meget Pelsværk har dernæst Pletter eller stærkt fremtrædende schatterede Striber; ogsaa Moden forlanger Pelsværk snart af én og snart af en anden Farvenuance, hvorfor man ofte forædler det ved Farvning, en Kunst, som finder en ud- strakt Anvendelse og udøves af særegne Pels- farvere. — Pelsværk erholdes mest af vilde Dyr, da der kun er faa tamme Dyr, hvis Skind egne sig dertil, idet deres Haar sæd- vanlig ere for stive, korte og uanselige; de hyppigst benyttede ere Faareskind og de saa- kaldte Baranker (s. d.) eller ufødte Lamme- skind, som staa i høiere Pris. Af de finere Sorter Pelsværk forlanger man, at Haarene skulle være lange, fine og bløde, have en smuk Glans, og at de, naar de stryges med Haanden, skulle lægge sig ensartet til alle Sider. Opbevaringen af Pelsværk kræver megen Forsigtighed, da det let angribes at Møl og andre Insekter; det bedste Middel er jevnlig at banke og børste det, samt at ned- pakko det sammen med stærktlugtende Stoller. — Med Hensyn til de forskjellige Sorter Pelsværk henvise vi til do særlige Artikler derom, og vi skulle kun her nævne de vig- tigste i den Rækkefølge, hvori de nærmest