Varelexikon Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold
Forfatter: , J. Hjorth
År: 1883
Forlag: P. G. Philipsens forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 1022
UDK: 620.1(03) Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000101
indeholdende i alfabetisk Form en nøiagtig Beskrivelse af de i Handelen forekommende Varer og Producter, en Fremstilling af deres Bestanddele, Sammensötning og Anvendelse, Oplysninger anggaaende deres Productionssteder, Hovedmarkeder, Forfalskninger, Forsendelsesmaader osv. osv.
Peltres.
615
Peras.
Ser °g î'Jerp
F'lsrnarked fo
lørøsammen: Zobel, Nerz, Maar, Ilder, Her-
§eHn, Graaværk, Bisam, Hamster, Chinchilla,
I ®Ve, Vaskebjørn, Stinkdyr, Opossum, Bjørn,
køYer, Tigere, Leoparder, Losser, Ulve, Jerv
fher Vielfras, Grævling, Bæver, Odder, Sæl-
^Dde, Koipu, Harer, Kaniner, Katte, Lam,
elsværk. — Det vigtigste Han-
or Pelsværk er Leipzig, idet
n alle de Pelsvarer, der i den fore-
gående Vinter ere samlede i Tyskland, Busland,
? Aerien, Nordamerika, Norge, Sverig og Eng-
bringes dertil. I Gjennemsnit ans laar man
^tallet af de Skind, som hvert Aar føres
1> Leipzigermessen, til 4 Millioner Skind af
Harer, 400,000 Vaskebjørne, 450,000 Maar,
7°>000 Bævere, 160,000 Hermeliner, 40,000
^°bel, 2 Millioner Bisam, 50,000 Sælhunde
S 6,000 Bjørne, Alt til en Værdi af over 18
^Ilioner Kroner. Den største Omsætning
p6h denne Leilighed gjøre de nordamerikanske
mishandlere.
Peltres er Navnet paa en Sort Hamp-
jfhdugj der især forfærdiges i det franske
UePartement Isle et Vilaine.
, Pemniikan eller Pemmekiu kal-
man i Nordamerika det paa en egen
5aade tilberedte og derved concentrerede og
Jddbart bievne Kjød af Bisamoxerne. Bag-
Jsrdingerne af disse blive nemlig skaarne i
ynde Striber, tørrede i Solen og pulveri-
®rede, derpaa sammenæltede med Halvdelen
deres Vægt Fedt og fast pressede i Læder-
jakke, som indeholde c. 90 Pund. Naar man
al bruge dette Kjød, koger man Noget
6j-af sammen med Havremél, Peberrod, Ko-
rder eller tørrede Bær, om Foraaret ogsaa
iled Epilobium angustifoliuiu. Det skal kunne
()°jde sig flere Aar og er ofte for lang Tid
0ea eneste Næringsmiddel, som de Roisende
i? Jægerne i de nordlige Egne af Amerika
6ve af.
|*engawar-D.jambi s. Fyrsvamp.
j*enistones s. Forets whites,
c, “enny, engelsk Skillemynt; 1 Pund
miing — 20 Shillings à 12 Pence.
0 “easier ere dels bestemte til Maling
S dels til Anstrygning, Lakering, til Paa-
rt rsøl af Lim, Klister etc. og de forfærdiges
,/m°r af forskiellig Slags og Størrelse. De
|>iß8 hovedsagelig i Børstenbinderpensler og
a/ç,1'. e^er Malerpensler. L)e første bestaa
Svinebørster, som til de større Mur- og
7erpensler kun ere sammenbundne med
s.e%arn, Beg eller Blikstrimler eller befæ-
jj ede til et Træskaft. Fabrikationen af de
8^ere til al Slags Knnstmaling bestemte Pen-
s'31' udgjør derimod en særegen Industrigren,
a ^ kræver en ikke ringe Færdighed og Nøi-
#tighed i Behandlingen af smaa Gjenstande.
3 Mængde forskj ellige Dyrearter maa af-
pVe deres Haar til Fabrikation af . Maler-
Uslnr; flog kunne Svinebørster heller ikke
q tværes hertil, idet der til Oliemaling paa
^ud af Farvernes Seighed kun kan benyt-
8 8 Pensler af Svinebørster, og alle Arbeider,
f 111 ikke kræve en høi Grad af Finhed, ud-
derfor med disse. Til Forfærdigelsen
j dem benyttes de blødeste Børster af det
Aßie Svin; de bedste erholdes fra Cham-
pagne. Endskjøndt Pensler til Oliemaling
i Størrelse nærme sig de almindelige Bør-
stenbindervarer, udkræver dog deres Tilvirk-
ning den samme Omhu som de finere Haar-
pensler og skér ogsaa paa samme Maade, kun
med den Forskjei, at Børsterne ikke anbrin-
ges i en Pennepose, men i et Blikrør, som
senere forsynes med et Træskaft. Til de
fine, bløde Pensler benytter man sædvanlig
Halehaar; kun af nogle faa Pelsdyr kan man
bruge hele Haarbeklædningen. Man udvasker
med Alunvand Fedtet af Halerne eller Skin-
dene, lægger dem derpaa i Vand i 24 Timer,
udpresser Vandet ved at stryge i Betning
med Haarene og tørrer dem. Derpaa fattes
Haarene med en Tang og afklippes i smaa
Knipper med en Sax tæt ind til Skindet.
Haarknipperne sorteres nu efter Længden,
idet alle Haarene til en Pensel bør have
samme Længde. Senere stilles de smaa Knip-
per med Spidserne nedad i en lille Beholder
med concav Bund, hvorved Penslernes Spid-
ser blive halvkugleformede. Til Fabrikation
af Malerpensler benytter man mere eller
mindre fine Haar af Geder, Ræve, Grævlin-
ger, Ildere, Bævere, Zobler, Egern etc. De
saakaldte Fiskepensler burde egentlig benæv-
nes Fitchpensler, idet Navnet kommer af
Ordet »Fitch«, som er den engelske Benæv-
nelse paa Ilderens Hale; de almindelige faas
af en indenlandsk, de fine af en russisk Sølv-
ilder. Af Maarpensler haves baade røde og
brune, de sidste af den almindelige, de første
af den røde Maar, der forekommer paa de
asiatiske Stepper og i Nordamerika. Græv-
lingepensler tilvirkes enten af amerikanske,
tyske eller polske Græ\ lingehaar ; af disse
ere de sidste de simpleste. De bedste og
dyreste Sorter ere de sorte russiske Zobel-
pensler, som ere uundværlige i Miniaturma-
leriet. — Tidligere erholdt man de fine Pen-
sler næsten kun fra Paris, men i den nyere
Tid fabrikeres de ligesaa gode i mange andre
større Byer, saasom München, Berlin, Wien,
Leipzig, Amsterdam, Lyon etc.
Pepsin (Pepsinum) er. et dyrisk Stof,
som erholdes af Maveslimhinden af Kalve
eller Svin. Det danner i indtørret Tilstand
et gullighvidt Pulver, som er opløseligt i
Vand og fældes i Vinaand og udskilles paa
Overfladen af en concentreret Kogsaltopløs-
ning. Det Pepsin, som udvindes af Svine-
nes Maver, ansés som det mest virksomme,
da det kommer den menneskelige Mavesaft
nærmest. Pepsin er et virksomt Ferment,
som opløser Proteinstofferne til Peptoner, der
da let kunne fordøies. Det anvendes derfor
i Medicinen imod Mavesygdomme, navnlig
Fordøielsessvagheder, og forekommer i Han-
delen mere eller mindre rent og i forskj ellig
Form, enten som Pulver, Vin, eller som Pa-
stiller, der ere tilberedto med Stivelse eller
Sukker. I Handelen gaar fransk, tysk og
amerikansk Pepsin.
Peras kaldes udvaskede og pulveriserede
Smaakul, som ere blandede med varm Sten-
kulstjære og derefter pressede i Forme; disse
saakaldte kunstige Stenkul ere ikke saa skjøre