Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Perch. 616 Perikon. som de naturlige og lade sig bedre opbevare paa Grund af deres bekvemme Form. Perch er et engelsk Længdemaal; 1 Perch, Pole eller Eod = 5]/2 Yards = 16 ^ Feet. Perches kalder man i Frankrig nogle ordinaire stærke Hampelærreder, ligesom og- saa en Sort ubleget Dreil, som anvendes til Dækketøi og som forfærdiges i det forhen- værende Gouvernement Perche, navnlig i Byerne Alençon, Mortagne, Nogent etc. Perdrigons s. Blommer. Perelle s. Orseille. Peretter s. Citroner. Pergament kalder man en Slags paa en særlig Maade med Kalk og Kridt garvet Læder, som er tyndt, hvidt, glat, haardt, bøieligt og tildels gjennemskinnende; det til- beredes navnlig af Huderne af Æsler, Kalve, Ulve, Svin, Geder eller Faar. Fremgangs- maaden ved Tilberedningen er meget simpel og bestaar kun i, at man udspænder den lige- som ved Hvidgarveriet fra Haarene befriede og rensede Hud i en Kamme, saa at den ikke kan krumme sig eller blive rynket ved Tørringen; derpaa bliver den yderligere ren- set og glattet paa Kjødsiden, som derefter bestrøs med pulveriseret Kridt eller med Kalk, som har henligget længere Tid i Luften, hvorpaa den afgnides i alle Retninger med Pimpsten og tørres i Skyggen imedens den endnu er spændt paa Kammen. Dette giver det sædvanlige Pergament, Parchement, som mest fremstilles af Faareskind, imedens det finere, som i Frankrig kaldes Velin eller Par- chemin vierge og i England Vellum, tilbe- redes af unge Kalve- og Gedeskind eller af dødfødte Lammeskind. Til Pauker anvender man Pergament af Æselhuder, og til Trom- mer sædvanlig af svært Kalveskind. Det Pergament, som skal farves for at anvendes til Bind om Bøger, og som mest tilberedes af Svineskind, bliver efter Tørringen yder- ligere skrabet paa begge Sider med en halv- rund Kniv; derved bliver den oprindelig glatte Flade ujevn, saa at den bedre mod- tager Farven. Det Skrivepergament, hvor- aa man skriver og trykker med Blæk og vortil der sædvanlig tages Skindene af unge Faar og Geder, behandles ligesom sædvanligt Pergament; kun bliver Narven afstødt ved Kengjøringen og det afgnides derpaa med endnu større Omhu med Pimpsten. Forskjel- ligt derfra er detSkrivetavlepergament, hvor- aa man skriver med Blyant eller Sølvstift; et tilberedes vod gjentagne Gange at over- drage Skrivepergament paa begge Sider med et Lag fint Kridt og Limvand, som man da jevner med et Skrabejern eller med Pimp- sten og glatter med Sæbevand. Naar man til det sidste Overdrag tager Linolie, antager Pergamentet en gul Farve og kaldes da Olieskind. Paa det sædvanlige Skriveperga- ment bliver der ogsaa undertiden trykket eller malet, navnlig med Pastelfarver; det for Miniaturmalere bestemte, som kaldes Ma- lerpergament, overdrages med fint Blyhvidt, efterat man først har glattet den skrabede Kjødside med Gummi Tragant. Meget fint Pergament af Lammeskind eller unge Gede- skind kaldes Jomfrupergament. Naar man vil give Pergament Glans, fugter man det med Lim, der sædvanlig er givet en gul Farve med et Afkog af Korsbær. Pergamentpapir, vegetabilsk Per- gament eller Phytoperpergament, fremstilles ved at dyppe Filtrerpapir eller ulimet Papir i en Blanding, der bestaar af 2 Dele con- centrent engelsk Svovlsyre og 1 Del Yand, hvori man lader det blive 5 à 10 Secunder; det udvaskes derpaa med ætsammoniakholdigt Yand, indtil al fri Syre er fjernet, udspæn- des i en Kamme og tørres. Efter denne Be- handling er dets Trævlestof forvandlet til en homogen, næsten hornagtig Masse, som fuld- kommen kan erstatte den dyriske Blære og dertil er baade renligere og billigere. Yed at dyppes i Vand bliver det blødt og bøie- ligt som Lærred; det kan endogsaa lægges i kogende Vand, og naar det er blevet tørt) har det igjen erholdt sine tidligere Egen- skaber. Dette Papir har en 5 eller 6 Gange saa stor Seighed som almindeligt Papir; i Henseende til Cohæsion, Bøielighed og Hygroscopicitet har det stor Lighed med det dyriske Pergament og er ligesom dette kun gjennemtrængeligt for Yædske vedDialyse. I det Store fabrikeres det i lange Stykke* paa den Maade, at Papir afvikles fra en Valse, føres igjennem Svovlsyren og dernæst efterhaanden igjennem Vand, som fjerner den største Del af Syren, Ammoniakopløs' ning, som skal neutralisere Kesten af Sy*e> og Vand, som skal fjerne det dannede Ammoniaksalt. Det presses tilsidst ime^ lem et Par Tøivalser, og Pergamentpapi*et tørres ved at passere dampvarmede Valse*’ Det forekommer af forskjellig Tykkelse °g baade i store Ark og i Kuller. Paa Grund af dets værdifulde Egenskaber har det i de*1 nyere Tid fundet mere og mere Anvendelse til forskjelligt Brug: det benyttes saalede® til Underlag i Senge for Syge og Børn, at binde over Glas og Krukker, til Udforing af Foustager, hvori Smør, Kjød o. dsl. skal forsendes, til Børnetrommer istedetfor Pe*' gament, samt ligeledes som et holdbart Skrip papir til Documenter, der skulle opbevares 1 længere Tid. Man har ogsaa farvet Ferg8' mentpapir, saasom rødt, brunt, grønt og is$* smukt violet; det er gjennemsigtigt og egne* sig fortrinligt til Fabrikation af kunstig6 Blomster, ligesom ogsaa til Bogbinderarbeid6*' Det kan forsynes med pressede Mønstre Hg6' som Bogbindershirting, Maroquinpapir etc- og forekommer i Handelen under Navn aI Pergamentlæder. Der findes betydelige ly' briker, hvor det tilvirkes, navnlig i Berli*1’ Dresden, Düsseldorf, Wien etc. Peridot s. Chrysolith. - Perikon (Hypericum, perforatum), Johanniskraut, Hartheu, en ved Veikante*’ paa Jordvolde og i Kratsko ve hyppig voxende Plante med gule Blomster og modsatte, hel' randede, aflangt ægrunde, stilkløse Biade» som ved at holdes mod Lyset sé ud som oh* de vare gjennemborede med fine Huller, hvil' ket hidrører fra de deri indeholdte gjennen*'