Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Perkal. 617 Perlemor. sigtige Saftkirtler. Frugten er en trerummet Kapsel, som indeholder talrige smaa cylin- driske, grubede Frø og en rød Saft; Koden er haard og træagtig. Den hele Plante har en svag behagelig Lugt og en lidt bitter og sammensnærpende, aromatisk Smag. De blomstrende, 30—60 Ctm. høie Stengier, Dores eller Summitates Hyperici, ere faste, rødlige og grenede; de anvendes sædvanlig bun som et Husmiddel imod Saarskader, til hvilket Brug navnlig den ved Udkogning af Stengierne med Bomolie tilberedte, mørke- røde Perikonolie, Oleum Hyperici, skal være tjenlig. I ældre Tider pleiede man at op- hænge Planten i Stalde for at fordrive onde Aander. Blomsterne have en stærk Lugt og indeholde et gult, og i de smaa mørke Celler, hvormed de saavelsom Plantens Blade ere besatte, ogsaa et rødt Farvestof, af hvilke det første kaldes Anthoxanthin (Blomster- gult), og det andet Ankhokyan (Blomster- blaat) eller Hyperikonrødt; de kunne derfor benyttes til Farvning og give ogsaa den om- talte Olie dens røde Farve, som dog sæd- vanlig forhøies med Alkannarod. Blomsterne benyttes ogsaa til at sætte paa Brændevin, som derved faar en smuk, rødgul Farve og on eiendommelig Bismag. Perkal er en Slags fint, lærredsagtig v&vet, dog undertiden ogsaa ribbet, stribet °g tærnet Bomuldstøi, der er noget tættere end Musselin og kun lidet forskj elligt fra Cambrik, hvorfor det ogsaa hyppig med Hen- syn til Benævnelsen forvexles dermed. Det bom oprindelig fra Ostindien, men forfær- higes nu i de fleste Lande i Europa. Det forekommer hyppigst ufarvet, undertiden og- saa farvet og trykket. Til de forskj ellige hinhedsgrader anvendes Garn fra Nr. 36— P • Trykperkals kaldes de, som ere vævede m de tykkere Garnsorter Nr. 36—60 og som ere bestemte til at trykkes. Snoreperkal er Sort med fine Kibber, som hidrøre fra rykkere Traade i Kjeden. ï*erkan s. Berkan. Perkins Violet s. Mauveïn. Perleaske s. Potaske. Perleessens, Perleglans eller orien- talsk Essens, Fr. Essence d’Orient, er en af hbjællene af Abletten, Cyprinus Allumais, Wberedt perlefarvet Masse, som anvendes til horfærdigelse af de saakaldte franske Perler, bfen blev opfunden i Aaret 1616 af Emailleur "aquin i Paris, som blev opmærksom paa, at rfot Vand, hvori disse Fisk vare vaskede, ved at henstaa afsatte et Bundfald med den sruukkeste Perlemorsglans. Nu tilberedes den 1 Mængde navnlig i Frankrig ved at de sølv- Shûsende Skjæl afskrabes og opblødes i frisk Vand for at fjerne Slimen, hvorpaa de rives sfierkt i en Morter med Vand, og Massen Passes derefter igjennem Lærred. Det gjen- nemløbende Vand afsætter da det perlemor- êhüsende Stof, som efter Udvaskning blan- des med Ammoniakvand, der skal forebygge f °rraadnelse, og med en Husblasopløsning ®°ni Klæbemiddel, og i denne Form kommer da i Handelen. Til 1 Pund Perleesens skal der medgaa 18—20,000 Fisk. Naar man undersøger Essensen nøiere, viser den sig at indeholde smaa regelmæssige, firkantede Pla- der, som ere for elastiske til atbøies, saa at de egne sig fortrinligt til Beklædning af Glasset. Ved Benyttelsen suges noget af Essensen op i et tyndt Glasrør, som stikkes ind i Perlens Aabning, og blæses derefter ind i Perlen; ved at vende og dreie denne faar man da hele dens indre Overflade be- klædt dermed. Derpaa lader man Perlerne tørres i nogle Dage, og dersom man da vil give dem en mat Glans, udfylder man dem endnu med Vox, hvorved de ogsaa blive mere holdbare. For at give dem et gulligt eller rødligt Skjær, farver man Voxet med Gur- gémeie eller Cinnober. De forfærdiges ho- vedsagelig og smukkest i Paris, men desuden ogsaa i Berlin, Wien, Nürnberg, i Italien, Tyrkiet etc. — Barreswill har paavist, at det samme Stof som Perleessens ogsaa findes i Guano (s. d.) og er identisk med det deraf fremstillede Guanin. Perlegryn s. Bankebyg. Perlehvidt s. Vismuthhvidt. Perlemor eller Perlemoder, Fr. Nacre de perle, E. Mother of pearls, kalder man egentlig den indre fine, glinsende, perlefar- vede Del af den ægte Perlemusling, som paa Grund af dens Fasthed, Varighed, Glathed og smukke Farvespil forarbeides til en stor Mængde Luxus og Pyntgjenstande, saasom Armbaand, Etuier, Portemonnaier, Brocher etc., endvidere til Brevpressere, Askebægere, Beltespænder, Manchetknapper, Flacons, Daa- ser o. dsl.; sædvanlig forstaar man dog der- ved de i Handelen kommende hele Muslinge- skaller. Disse ere flade, næsten cirkelrunde, kun ligesom afskaarne paa den Side, hvor begge Skallerne have været forbundne med hinanden; de holde 10—25 Ctm. i Diameter og ere indtil 2 Ctm. tykke. Den ydre Over- flade er grønligsort eller brun, ujevn og bla- det, saa at den let kan aftages; men det indre emailleagtige Lag, som udgjør den største Del af Massen, er hvidt eller lidt blaaligt med en perleagtig Glans og et iri- serende Farvespil, som er en Følge af en Mængde uendelig fine Kidser; henimod Yder- fladerne falder det ganske bort, ligesom det heller ikke viser sig i Snit lodret paa de Lag, hvoraf Skallen bestaar. Skallen bestaar af lutter tynde Blade, som med Staalknive kunne skilles fra hverandre ; sædvanlig skæres den først med Uhrfjedre under Vand i Styk- ker af tilbørlig Størrelse og spaltes først senere. Skallerne forekomme altid enkelte, aldrig parvis; ved Randen, hvor de ere tyn- dest, ere de stedse hist og her itubrukne, og undertiden ere de ogsaa udvendig an- grebne af Orme, hvilket dog ikke skader, naar den indre Del, det egentlige Perlemor, ikke er angreben. Har Ormen derimod ædt sig ind i Nærheden af den indre Flade, hvil- ket man kan kjendo paa nogle blaa Pletter og aflange, mørkeblaa Ophøininger, saa for- ringes Værdien derved betydeligt. Paa den indre Side lindes der ofte runde, ovale eller uregelmæssig formede perleagtige Udvæxter. De bedste Perlemuslinger ere de ostindiske