Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Perler. 618 Perler. olier orientalske, og iblandt disse udmærke sig igjen de chinesiske, som foruden fra China ogsaa komme fra Manilla; de ere store, fine, have en smuk Glans, et udmærket Farve- spil og gule Kanter. De øvrige ostindiske fra Singapore, Suluøerne, det røde Hav etc., ere noget mattere i Farven og udvendig kaffebrune; de fra Bombay ere mere ordi- naire. I det røde Hav fiskes der en stor Mængde Muslinger kun for Skallernes Skyld ; de forsendes mest fra Dschidda i store Kvan- titeter, dels til Jerusalem og dels ogsaa til Europa. Af ringere Kvalitet ere de ægyp- tiske og græske, som ogsaa kaldes raiziske; de ere udvendig sortegraa, stundom med sorte, fra Hængselet udgaaende Straaler; den indre Del er sortagtig, undertiden ogsaa grøn- lig med et sortagtigt Skjær, og de have kun lidon Glans og Haardhed. Den billigste Sort, som indeholder meget smaa, skjøre og slet formede Skaller, men som er den hyppigst i Handelen forekommende, er Perlemor fra Pa- nama og Vestkysten af Mexico; derimod vur- deres de røggraa eller sortagtige fra Chili høit. De raa Perlemorskaller forsendes i Fou- stager eller Kister, eller ogsaa løse i Skibs- underrummene; man erholder dem mest over England og Holland, de ægyptiske og græske over Triest og Livorno. I Regelen sælges de efter Vægt, de største undertiden ogsaa efter Stykketal. Den Brusk, hvormed begge Skallerne ere forbundne med hinanden, er mørkeblaa og viser et udmærket smukt Farve- spil med Guldglans; den indfattes derfor un- dertiden som Ringstene o. dsl., men den er ikke holdbar, da den med Tiden udtørres og slaar Ridser. Tidligere solgtes den som en Ædelsten under Navn af Helmintholith eller Paafuglesten. Foruden Perlemuslingen afgive ogsaa flere andre Muslingearter Perlemor, t. Ex. Øre- muslingen, flaliotis, som forekommer i de ostindiske og afrikanske Have, ved Kysterne af Californien etc.; den er oval, mere hul end Perlemuslingen og har sædvanlig smaa Huller ved Randen. I China forarbeider man hyppig en Art Kæmpemusling, Chaîna Gigas eller Tridacna Gigas, som kan have en Vægt af indtil 500 Pund; den er hvid eller lyse- blaa, meget haard og modtager en smuk Po- litur. I Indien har man de under Navnet »Chanks« (s. d.) bekjendte Muslingeskaller af Turbinella Pyrum L., og endelig udgjøre de saakaldte Cauris (s. d.) en vigtig Artikel for Handelen med Afrika. Perler (Perlæ, Margarita), Fr. Perles, E. Pearls, ere haarde, runde, buklede eller uregelmæssig formede Legemer, som navnlig findes i den ægte eller Havperlemuslingen, lllytilus inargaritiferiis eller Meleagrina mar- garitifera; de ere i Regelen hvide, men ofte med et graat, blaaligt, rødligt eller gulligt Skjær. I disse Muslinger sidde de dels fast paa den indvendige Side af Skallerne, især nærved disses ydre Rand, dels hænge de løse ved Dyret og dels findes de ogsaa undertiden i dets Legeme. Den indre Kjærne af enhver Perle dannes af et lille fremmed Legeme, t. Ex. et Sandkorn, omkring hvilket der efter- haanden har afsat sig Lag af kulsur Kalk; ogsaa synes nogle smaa, parasitisk i Mus- lingen levende Dyr at kunne være Aarsagen til Perlernes Fremkomst. Perlefiskerne i China og ved flere af Asiens Kyster skulle kunne bevirke Dannelsen af Perler ved for- sigtigt at aabne Dyrets Skaller og indbringe smaa haarde Legemer deri, som da efter nogle Aars Forløb ere bievne til smukke Perler. Flodperlemuslingen, Unio margaritifera, som forekommer i mange af Europas Floder, af- giver ogsaa brugbare Perler; men de ere sædvanlig kun smaa og deres Farve er sjel- den ren. Denne Musling har tykke, aflangt ægformede Skaller, som udvendig ere mørke- brune, imedens den indre Flade er rødlig; hvid og svagt iriserende. Den findes i Mængde i Floderne i Baiern, Böhmen, Sach; sen, England, Finland, Norge og Sverig, i hvilke sidste Lande den forekommer helt op til 67 °n. Br. I Norge var Perlefiskeriet tid- ligere et Regale, indtil det i 1845 bestemtes, at det skulde tilkomme Grundeierne; i den nyere Tid skal der især i de sydlige Egne være fisket endel Perler, men Fangsten hal sædvanlig ikke svaret til det dermed for* fundne Arbeide. I Sverig drives Perlefiske- riet navnlig i Lapland, hvor Muslingerne fin- des i en Dybde af 3—4 Meter; de fiskes h01' sædvanlig med et med en Tang forsynet Red- skab. En stor Del af de Perler, som komm0 i Handelen i de nordiske Lande, erholdes ai de her omtalte Ferskvandsmuslinger. De saakaldte ægte Perler have stedse været meget efterspurgte til alle Slags Smykker, og de staa endnu bestandig i høi Pris, navn- lig de orientalske, der anvendes ligesom Ædelstene og enten trækkes paa Snore eller indfattes til Ørelokker, Colliers, Armbaand etc.; de have imidlertid den Feil, at de efter en Aarrække tabe meget i Glans og Ud- seende. I høiest Pris staa de runde, oval0 eller pæreformede; hvad Farven angaar, saa foretrækker man i Ostindien de rosenrøde, 1 Asien de gule og i Europa de graalig hvid0- Desuden haves der ogsaa undertiden brun- lige og sortagtige eller ganske sorte Perler, hvilke sidste dog ere meget sjeldne. De »gt0 orientalske Perler, som stamme fra den oven- nævnte Perlemusling (Meleagrina margarita fera L.), udvindes fortrinsvis ved den ara- biske og persiske Havbugt, ved Vestkyst011 af Øen Ceylon og i det chinesiske Hav, hvor Muslingerne danne de saakaldte Perlebanker i en Dybde af 20—25 Meter; da de suge sig fast til Klipperne paa Havbunden, er dø forbundet med meget Besvær at indsamj0 dem, og ikke sjelden med Livsfare. Nogie af de rigeste Perlebanker ligge ved Ceylon* hvor Perlefiskeriet er Regeringens Monopoh og hvor den betydeligste Markedsplads e Aripo; Perlefiskeriet er her en Slags Folk0' fest, som afholdes hvert Aar i Begyndelsen af August og vedvarer i 3 Uger. Baaden0, med ti Dykkere i hver, begive sig ud til de Sted, hvor Bankerne findes, og Dykkern skiftes derpaa til at gaa tilbunds; de ha'rø en Kurv eller Sæk om Livet til Indsamling