Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Perler. 619 Perler. af Muslingerne, og en skarp Kniv til at af- skrabe dem og til at forsvare sig imod de i disse Farvande hyppig forekommende Haier. Sædvanlig opdrages disse Dykkere til Perle- fiskning fra Barnealderen, idet de navnlig øves i at holde sig længe under Vandet. Førend Dykkeren springer i Vandet, tilstop- per han Næse og Øren med Bomuld, som er dyppet i Olie, tager en med Olie fugtet Svamp i Munden og indaander saamegen Luft som muligt. Naar han har fyldt sin Kurv eller ikke kan udholde at være længere Tid under Vandet, rykker han i en til ham fast- gjort Line, og han bliver derpaa hurtigt hukket op af Havet. Arbeidet foregaar paa denne Maade uafbrudt i 5 à 6 Timer, og hver af Dykkerne, som gjennemsnitlig blive l_å 2 Minuter under Vandet ved hver Dyk- ulng, kunne i Dagens Løb samle ét eller flere tusinde Muslinger, af hvilke dog kun pudél indeholde Perler. Naar de ere bragte iland, spredes de i Sandet ved Havbredden, hvor den brændende Solhede snart dræber dem og bringer dem til at aabne sig og gaa ^Forraadnelse. Den stinkende, grødlignende Masse gjennemsøges nu omhyggeligt af Perle- Askerne, men det hændes ofte, at Udbyttet af Perler kun er ubetydeligt, skjøndt hver enkelt Baad i Løbet af do 3 Uger skal fiske A à 400,000 Muslinger; men om ogsaa de allerfleste af disse ingen Perler indeholde, ore de dog ingenlunde værdiløse, idet Skal- lerne afgive det foran omtalte Perlemor (s. d.). De fundne Perler sorteres efter deres Stør- re, Form, Farve og Glans; efter Størrel- sen skjelnes der imellem 10 forskjellige Sor- fer ved Hjælp af ligesaa mange Metalsigter, der efter Hullernes Antal paa et ligestort hum benævnes 20, 30, 50, 80, 100, 200, 400, WO, 800 og 1000. Perler fra Nr. 20 til Nr. fjO kaldes Meli, fra Nr. 100 til 1000 Vadivu. Disse to Hovedklasser deles igjen efter deres ■Egenskaber i 8 Sorter, nemlig Annis, Anna- li, Kayeral, Samadiem, Kallipu, Kurwel, Pesul og Tul, hvilke sidste ere de mindste. Andre allerede fra Oldtiden bekjendte Porlebanker findes ved det ostindiske Fast- end ved Titicoria. I Amerika vinder man Perler i Bugten ved Californien og ved Perus Dyster, endvidere paa Øen Margarita ved Umana, samt ved Panama; men de ameri- kanske Perler staa tilbage for de orientalske, Gavnlig med Hensyn til deres Farve, ligesom Øgsaa Perlefiskeriet der skal være i stadigt Altagende. Det nyeste Findested for Perler hgger ved de vestlige Kyster af Australien, hvorfra der i de senere Aar skal være kom- met temmelig værdifulde Sendinger til Eng- land. Som ovennævnt forekommer Perlerne af heget forskjellig Størrelse, idet enkelte kunne ^re saa store som et Kirsebær og andre kun som et Valmuefrø; de største ere selv- følgelig Pragtstykker og store Sjeldenheder, äaasom de saakaldte Paragonperler. Fuld- kommen runde Perler, saaledes som de un- dertiden findes i Dyrenes Kjød, kaldes Draa- aør, naar de ere saa store som fra en Ært hl et Kirsebær, imedens de mindre benævnes Styk- eller Netperler og naar de ikke ere ganske runde Internetperler. Desuden haves Løgperler, Pæreperler, Kantperler eller Perleøine, som ere flade paa den eno Side, Barokperler, som have en skjæv Form og sædvanlig sælges efter Vægt; Monstres ere store, uformelige Perler, af hvilke de største ofte sælges til Naturaliekabinetter, Lod- eller Unzepeber ere smaa, sælges efter Vægt og anvendes mest til Broderier; Støvperler kal- des de mindste, som kun have ringe Værdi. — Tidligere var Amsterdam Hovedmarkedet for de ægte Perler, men i den nyere Tid har Paris indtaget den første Plads; ogsaa i London, Hamborg og paa Leipziger Messe gjøres der store Forretninger med denne Ar- tikel. De større Perler sælges enkeltvis efter Karatvægt ligesom Ædelstene, men Prisen stiger betydeligt i Forhold til Størrelsen; naar t. Ex. en Perle af */? Karats Vægt koster 10 Francs, saa vil Prisen paa en lig- nende Perle paa 1 Karat være 50 Fr. Ved Perler af over 1 Karat multiplicerer man efter den gamle, for Diamanter gjældende Begel, som dog ikke altid slaar til, Perlens Vægt med sig selv og det udkomne Product med Prisen paa 1 Karat, dog selvfølgelig under fornødent Hensyn til Form, Glans etc. Mindre Perler under 1 Gran sælges samlede lodvis i Forhold til det Antal, som der gaar paa et Lod; men ogsaa her have Form og Farve en væsentlig Indflydelse paa Prisen. Koster t. Ex. 1 Lod runde (= 71 Karat) af 200—300 Stk. 270 Kroner, eller 1 Lod af 600—700 Stk. 130 Kroner, saa koste kantede eller uregelmæssige af den første Størrelse 45 Kroner og af den anden Størrelse 40—55 Kroner. Ligeledes ere Snore af ensartede Perler forholdsvis dyrere end enkelte ligesaa store, fordi det er vanskeligt at samle større Bækker af ensartede Perler; naar t. Ex. en enkelt af 70—80 saadanne paa en Snor trukne Perler af en Ærts Størrelse maaské koster 160 Kroner, vil en saadan Perle enkeltvis kun blive betalt med forholdsvis det Halve. En af de største Perler, som man har fundet, kom i Aaret 1620 fra Indien ; den veiede 126 Karat og den betaltes med 80,000 Ducater, og en anden paa 134 Karat blev vurderet til 50,000 Ducater. Paa Londoner Udstillingen i 1862 saa man en Kæmpeperle paa 450 Karat; den var 1,93 engl. Tommer lang og 4VS Tom. i Omkreds. — I ældre Tider anvendte man ogsaa Perler i Medicinen, idet man pulveri- serede de ganske smaa og kantede; men de have ingen anden Virkning end almindelig Kalkjord, hvoraf ogsaa Perlerne og Muslinge- skallerne hovedsagelig bestaa. I Asien be- nyttes saadanne smaa, ellers uanvendelige Perler til den saakaldte Perlekalk, som de Bige tygge som Skraatobak sammen mod Betel og Areka. — Kunstige eller uægte Perler forfærdiges paa flere Maader til Ef- terligning af de ægte. De fuldkomneste ere de saakaldte franske Perler, som i Udseende næsten ikke ere til at skjelno fra de ægte; de fremstilles ved at give hule Glaskugler et indvendigt Overtræk med Perleessens (s. d.). De i Eom i Mængde forfærdigede