Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Perlesilke. 620 Perubalsam. romerske Perler ere smaa Kugler af Alabast, der ere dyppede i Vox og udvendig over- dragne med Perleessens, som dog snart slides bort. Endvidere bar man smaa Kugler, som ere dreiede af Perlemor eller formede af Perlemorstøv, der skulle forestille Perler. Perl esilile er Navnet paa en af de bedste Sorter af den persiske Silke. Perlesten s. Obsidian. Perlethé s. Thé. Pernia kaldes den ved Tjærebrændingen først overgaaende Tjære; den er mere tyndt- flydende og har en lysere Farve, fordi den indeholder en større Mængde af de .mere flygtige Stoffer, saaledes uforandret Terpen- tinolie, og den fratages særskilt for at er- holde den egentlige Tjære saameget desto tykkere. Permanentlivitlt s. Blanc fix. Pei •rières er en Nedreburgundervin af første Klasse fra Omegnen af Tonnerre i Dep. Yonne; den er meget fyrig, fin og mild, har en fortrinlig Aroma og en smuk Farve. Naar den har henligget i tre Aar, afproppes den paa Flasker og holder sig da meget længe og vinder stedse i Godhed. Perrlgny er en Burgundervin af 4de Klasse fra Omegnen af Auxerre i Dep. Yonne. Perry kaldes undertiden den af Pærer tilberedte Cider. Persianer s. Baranker. Persic© er Navnet paa en Likør, som destilleres over bittre Mandler, Ferskenkj ær- ner og Ferskenblade. Den indeholder stedse et lille Kvantum Blaasyre, og det er der- for skadeligt for Sundheden at nyde meget af den. Persille, almindelig eller Havepersille (Petroselinum sativum), den bekjendte, i Sydeuropa hjemmehørende og i vore Haver hyppig dyrkede, toaarige Plante, hvis Blade og Bod benyttes som en yndet og sund Spise. Saavel Koden som Bladene, Frøet og den deraf udvundne ætheriske Olie, som alle have en eiendommelig aromatisk Lugt og en mere eller mindre skarp Smag, an- vendes i Medicinen. Bladene ere fjersnit- delte, med dybt indskaarne, kileformede eller lancetformede Indsnit og ægformede, hele eller fligede Lapper; de ere frisk grønne og noget glinsende; Blomsterne ere gullig- grønne, Frugterne bredt ægformede og 5rib- bede. Hos os dyrkes navnlig to Sorter, nem- lig Kodpersille og Kruspersille, af hvilke don sidste er den hyppigst benyttede, maaské fordi den ikke let kan forvexles med Skarn- tyde, men ogsaa fordi Dyrkningen af Bod- persillen er noget vanskeligere. Boden, Ra- dix Petroselini recens, er formet som en fin- gertyk Gulerod og lysbrun med en brunlig eller hvidlig Kjærne; den har en behagelig sødlig, lidt skarp Smag og anvendes kun i frisk Tilstand. Frøet, Fructus P., er lille, krum- met, paa den ene Side fladt og ophøiet paa den anden, mørkegrønt med lysere Striber og har en aromatisk Lugt og Smag. Den lysegule, i ren Tilstand vandklare, meget tyndtflydende ætheriske Olie, Ætheroleuin P., som er lettere end Vand og har en gjennem- trængende Persillelugt, tilberedes hovedsage- lig ved Destillation af Frøet, men ogsaa af hele Planten, i hvilket sidste Tilfælde dea har en noget forskjellig Smag. I Kulde ad- skiller den sig i en fast og en flydende Del. Af den friske Plante og af Frøet destillerer man ogsaa det officinelle Aqua Petroselini, som er en uklar Vædske; endvidere har man deraf fremstillet Apiiti, et meget fint, farve- løst Pulver uden Lugt og Smag, som farves blodrødt ved Jernvitriol. Desuden indeholder Boden hovedsagelig Slimsukker og ætherisk Olie. Persi© s. Orseille. Persi©, sort er Blaatræextract. Persisk Ritlt s. Auripigment. Persisk Insectpnlver s. I. Persisk R©dt eller ægte indisk Rød* kaldes en purpurrød Jernokker, som kommer fra Øen Ormus i den persiske Havbugt. Pertes kaldes nogle franske, dels rak og dels blegede Hampelærreder, af hvilke de grovere anvendes til Seil og de finere til ordinairt Husbrug. De forfærdiges navnlig i Perte og Dinant i Dep. Côte du Nord. Perufoalsam, peruviansk eller indisk Balsam (Balsamum peruvianum eller indi- cum) kaldes saaledes, fordi den tidligere især blev udført fra Callao i Peru ; den indsamles imidlertid ikke i Peru, men udelukkende paa den vulkanske Kyststrækning, som ligger imellem Havnestæderne Libertad og Aca- huatla, og som ogsaa kaldes Balsamkysten, hvor den nu udskibes i Mængde fra Aca- huatla og San Salvador. Den erholdes af det paa den nævnte Kyst voxende Myroxyl#11 Pereiræ, et til Bælleplanternes Familie hen- hørende, vellugtende Træ med stedsegrønne, fjerdelte, læderagtige Blade, hvide Blomster, henimod 12 Ctm. lange, énfrøede, med Bal- samharpix fyldte Frøkapsler og en glat, bal- samrig Bark. Perubalsamen udvindes paa den Maade, at de Indfødte efter Begntidens Ophør banke Træets Bark med Bagsiden af Øxer paa fire Sider i vertikal Betning, saa at Barken løsner sig fra Vedet; i den løs- nede, men endnu ved Træet fæstede Bark, gjøres der med en skarp Kniv eller med Æggen af Øxen Indsnit, i hvilke der lægges Gløder eller Ild, saaledes at Balsamen, der udflyder, antændes. Efter nogen Tid slukkes Flammen og Bomuldslapper indsættes i Huk lerne for at gjennemtrænges med Balsamen. Efter 14 Dages Forløb udtages Lapperne og udkoges med Vand i en Kjedel. Balsamen synker tilbunds som en mørkere og tungere Masse, der da opsamles i Calabasskaller, som bedække3 med Bananblade og de udkogte Tøilapper undorgives ondnu en stærk Pres- ning for at udvinde hele deres Indhold at Balsam. Denne forsendes dels i store, med et Læderhylster omgivne Lerkrukker, der omtrent indeholde 40 Pund, og dels i store Tromler af Jernblik, som rumme 1 à 2 Cent- ner ; Hovedmarkedet derfor er i Europa Lon- don. Et Træ kan benyttes i 30 Aar og giver aarlig omtrent 5 Pund Balsam; fra San Salvador udførtes der i 1876 Balsam til Værdi