Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Perusølv. 621 Phormium tenax. 5 78,189 Dollars. — God Perubalsam er letflydende som brun Sirup, sortebrun, i yndere Lag gjennemskinnende med en pur- P.nrrødbrun Farve; den er fedtet at føle paa, Slr'ip saglig, surt reagerende, tørrer i Luften °k klæber ikke ved Fingrene. Den har en sPecif. Vægt af 1,15—1,16, en behagelig, va- nileagtig Lugt og en i Begyndelsen mild, j"ei1 senere brændende bitter og længe ved- njdende Smag. I Chloroform og absolut /-.kohol opløser den sig fuldstændigt; i al- nnndelig Vinaand er kun 1/0 opløselig, og der ^skiller sig da et graabrunligt, pulveragtigt jindfald. Den indeholder ingen ætherisk .ne, men istedetfor et eiendommeligt, fly- ede, vellugtende Stof, Cinnamein, og des- Benzoe- og Canélsyre, Harpix etc. Man ilender Perubalsam, hvoraf Forbruget stedse utager, til Parfumerier, i Chocoladefabrika- ,l°Qen istedetfor Vanille, som Kjøkkenkry- >,erù til Haarolie, vellugtende Salver etc. I .Medicinen benyttes den kun sjelden til Udvortes Brug, men oftere som et for- pligt udvortes Middel imod Frostbyl- ®ri ondartede Saarskader, mod Fnat, Bing- jP etc. Den forekommer ikke sjelden ytfalsket med Copaivabalsam, Kicinusolie, lnaand eller Terpentin. Forfalskninger Ußd Alkohol forraade sig ved den ringere jPßcifiske Vægt; Iblanding af fede Olier P man opdage ved at ryste den med stærk JPititus, som opløser Balsamen, men ikke 16U fede Olie. En Tilsætning af Copaiva- ,al8am eller Terpentin kan opdages ved at ; Piliere den mistænkelige Balsam med Vand, j ætherisk Olie da vil udskille sig i Van- P. hvilket ikke er Tilfældet med ren Poru- psam, og Forfalskningen kan dakjendespaa %ten af Destillatet. ^ yerusølv er ligesom Chinasølv forar- get og galvanisk forsølvet Nysølv (s. d.). peruviansk Balsam s. Perubalsam. 0 **etenuche kalder man i Frankrig den jhlinaireste Floksilke eller Silkeblaar, som P kan anvendes til simple Tøier, Baand, resser o. dsl. I Italien kaldes den Pete- "11221. p etinet er et gazeagtigt Stof af Bom- j u og Silke, der ogsaa benyttes til at bro- paa. Det forfærdiges paa Strømpevæve- w°len af én Traad, som slynges i aabne ■.asker, og det har derfor den Ulempe, at .taskerne let forskyde sig i Vask, hvilket ke er Tilfældet med Bobinet, som or sam- 6Usat af 3 Systemer af Traade og saa fast Pmenføiet, at Maskernes Form ikke for- skes i Vask. Petinet var den første Op- fjUdelse i Netvævning og var Grundlaget for 1 eU senere opfundne Bobinetvævning. De } l!%e Maskinkniplingor forfærdiges i Mængde hagland paa Petinetstolen. eil“etinetglas, Traadglas, Filigranglas , Er reticuleret Glas, Vaser, Drikkeglas etc., yUcles saadanne Glas, hvori der er indsmeltet ,'hkehvide eller farvede Striber, der slynge 3 skrueformigt og give Glasset Udseende PUfint Netværk. Det fremstilles ved først stille et Antal Stænger af farveløst Glas Siden af hverandre i en rund Form og derpaa smelte dem sammen, saa at de danne en rifilet Hulcylinder, der under Glødning dreies saaledes, atBiflerne komme til at løbe Side om Side i Skruevindinger. Ved at an- bringe to saadanne Cylindre, af hvilke den ene er snoet tilhøire og den anden tilvenstre, indeni hinanden og forbinde dem ved Glød- ning, vil der fremkomme en Mængde Luft- blærer, hvor Striberne krydse hverandre, hvor- ved Glasset faar sit smukke Udseende. Petit Bourgogne eller Petit Bur- gunder kaldes undertiden i Handelen degode røde Burgundervine fra Dep. Gard; de staa omtrent ved Siden af Burgundervinene af 3die Klasse, men ere mere fyrige. Petit-1>rap kaldes i Frankrig forskjel- lige tynde, lærredsagtige uldne Tøier. Petite étoffe, Basse étoffe, claire soudure, ere de franske Benævnelser paa nogle Legeringer af Bly og Tin. Petite Toile er en Sort tætvævet, sædvanlig med Bomuld blandet og med hvide og blaa eller hvide og røde Striber eller Kva- drater forsynet Lærred, som navnlig forfær- diges i Dep. Nedre Seine. Petit-gris kaldes i Frankrig dot ameri- kanske Egerns Vinterpels; disse Skind staa ikke i saa høi Pris som det russiske Egerns. Benævnelsen bruges ogsaa om de smaa graa Fjer, som findes paa Bugen af Hunstrudsen. Petit-velours kaldes det franske Bom- ukMøil. Petroleum s. Jordolie. Petroleumsæther s. Benzin. Pewter s. Britanniametal. Phantasigarn kalder man Uldgarn, som er spundet af kort, fin Uld og Bomuld (Vigogne), undertiden ogsaa af Kamuld og Floretsiike eller af Mohair og Alpaca. Pharo s. Faro. Phenol, Phenylalkohol, Phenylsyre s. Carbolsyre. Phenylamin er identisk med Ani- lin (s. d.). Phenylhrunt, Phénicienne, erholdes ved Indvirkning af en Blanding af Svovlsyre og Salpetersyre paa Carbolsyre; det danner et amorpht Pulver, som anvendes i Silke- og Uldfarveriet. 1* is en y I Far ves to ffer kalder man de af Phenol (Carbolsyre) og Phenolforbindelser fremstillede Farvestoffer, saasorn Pikrinsyre, Phenylhrunt, Granatbrunt, Corallin og Apu- lin, som findes omtalte i særlige Artikler. Phonolith eller Klingsten er en meget finkornet platonisk Bjergart, som har faaet sit Navn af den klingende Lyd, som frem- kommer ved Slag med Hammeren imod de pladeformige Stykker, hvori denne Bjergart let lader sig kløve. Den er tæt og tilsyne- ladende ensartet, men bestaar dog af for- skjellige Mineralier, Felsit og Zeolith; dens Farve er grønliggraa, men i forvitret Tilstand hvid. Den efterlader ved Forvitringen en Slags Lér, som skal være et gunstigt Jords- mon for Vinranken. Phenolith danner sam- menhængende Bjergmasser i Böhmen og Un- garn. Phormium tenax s. Hørlilie.