Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Phosphas calcicus. 622 Phosphorbrint. Phosphat calcicus s. Kalk, phos- phorsur. Phosphas ferrosus s. Jernforilte, phosphorsurt. Phosphas natricus s. Natron, phos- phorsurt Phosphater kaldes de phosphorsure Salte. Phosphin er en Sort Anilingult, som sandsynligvis bestaar af et temmelig rent Ckrysanilin- eller Chrysotoluidinsalt. Dot er opløseligt i Alkohol, men ikke i Yand. Phosphor (Phosphorus) blev først op- daget tilfældigvis af enKjøbmand i Hamborg ved Navn Brand i Aaret 1669, da han vilde fremstille de Vises Sten af Menneskeurin; andre Chemikere forsøgte snart det Samme, indtil omsider Svenskeren Gahn og den be- rømte Chemiker Scheele i Midten af forrige Aarhundrede angav en Fremgangsmaade, ved hvilken man kunde udskille Phosphor af Knog- ler, hvilken Fremstillingsmaade nu er den al- mindelige. Man gav dette Legeme Navnet Phosphor (Lysbærer), fordi det har den Egen- skab at lyse i Mørke. Det findes ikke i fri Tilstand i Naturen, men hyppig i Forbindel- ser, navnlig i Form af phosphorsure Salte. I Mineralriget findes det som phosphorsur Kalk, Apatit, Phosphorit og Sombrerit, og det er ligeledes tilstede i de fleste Jern- ertser etc. Fra disse uorganiske Salte og navnlig fra den phosphorsure Kalk, der i større eller mindre Mængde indeholdes i al Agerjord, gaar Phosphorsyren over i Plan- ternes Organisme, hvorfra den atter optages i Dyrenes Legemer. I det Store fremstilles Phosphor nu stedse af dyriske Knogler, som ved Glødning forvandles til Benaske; denne pulveriseres først meget fint og blandes der- paa med Svovlsyre, hvorved man faar sur phosphorsur Kalk samt Gips eller svovlsur Kalk. Opløsningen, som indeholder den sure phosphorsure Kalk, filtreres fra Gipsen, der næsten er uopløselig i Yand, og inddampes til Sirups Consistents; den blandes derpaa med % Trækulspulver og tørres over fri Ild i Støbejerns Kjedler. Denne Masse ophedes da til Rødglødhede i Retorter af ildfast Lér. Phosphoret undviger nu i Dampe, der ledes under Yand igjennem Lérrør, og Phosphoret fortætter sig da som en sortagtig Masse, der indeholder Kuldele og andre Urenligheder, hvorfor den underkastes en Rensning, idet den smeltes under Yand og presses igjennem Gemselæder; den støbes derpaa i Stænger, hvilket ligeledes maa ské under Vand. For Tiden existerer der egentlig kun to Fabriker, som levere det samlede Forbrug af Phos- phor, nemlig Albright & Wilson i Oldbury ved Birmingham og Coignet et fils i Lyon, som tilsammen producere omtrent 24,000 Centner aarlig, hvortil der medgaar c. 300,000 Centner Knogler. Det sædvanlige Phosphor kommer i Handelen som Stænger og er i frisk Tilstand gulligt eller næsten farveløst; ved en lav Temperatur er det skjørt, men bliver allerede ved almindelig Temperatur saa blødt som Yox. Det har en specif. Vægt af 1,83, smelter ved 44° C., og ophedes det i en iltfri Atmosphære koger det ved 290° C. og danner en farveløs Damp. Det er næsten uopløseligt i Yand og maa ogsaa paa Grund af dets lette Antændelighed stedse opbevares under Vand. Naar det udsættes for Lysets Paavirkning i længere Tid under Luftens Ad- gang, overdrages det med en rød Skorpe. I Æther og Alkohol er Phosphor tungtop- løseligt, noget lettere i ætheriske og fede Olier, men letopløseligt i Svovlkulstof, Chlor- svovl og Phosphorchlorid. I Luften damper det under Udvikling af Varme og udstøder hvid- løgagtig lugtende hvide Dsmpe, som lyse i Mørke og som virke meget giftigt, naar de indaandes, og fremkalde Phosphornekrose, der begynder med Hensmuldren af Kjævebenene og ender med deres fuldstændige Opløsning; naar Phosphor kommer i Maven, virker det som en heftig Gift. Dets lysende Egenskaber hidrøre fra en langsom Iltning under Dan- nelse af Phosphorsyrling. Opheder man Phos- phor til 75° C., antændes det og brænder med en klart lysende Flamme og udstøder tykke Skyer af Phosphorsyre. Naar man ar- beider med Phosphor, maa man derfor være meget forsigtig, saa at det ikke antændes! da det bevirker meget smertefulde og dybe Saar paa Huden, som det er vanskeligt at helbrede. En Opløsning af 0,3 Gm. Søhm1' trat (Helvedessten) i 4,0 Gm. destilleret Vand og nogle Draaber Terpentinolie penslet Pjl et saadant friskt Brandsaar lindrer den første Smerte og gjør Saaret mere godartet; f°r' trinlige Midler ved Phosphorbrandsaar el’e endvidere fortyndede Opløsninger af Chlor' kalk og chlorundersyrlet Natron. Ophed®1 man Phosphor til 230—2500 C. i et Kar ud<m Luftens Adgang, forvandles det til rødt elk1 amorphf Phosphor; i denne Tilstand dann®1 det enten et glansløst, skarlagenrødt indh mørkt carmoisinrødt Pulver eller en rødbo' brun haard Masse, som er skjør, ofte mej*1' lisk glinsende, har et musklet Brud og unde*' tiden næsten er ganske sort paa Overflade^ Det har en specif. Vægt = 2,1, opløser sie ikke i det sædvanlige Phosphors Opløsnings' midler, og naar det er fri for dette, er d<^ ikke giftigt; det forandres ikke ved at hel1 ligge i Luften eller antændes ved at goide ' Ved Ophedning til c. 300° C. omdannes til almindeligt Phosphor. — Phosphor vendes hovedsagelig til Fabrikation afT®11 stikker, Phosphorbronce, i ringere Mængd som Rottegift, samt til Fabrikation af Ph® phorsyre etc. Det røde Phosphor anvend® nu i stor Maalestok til Strygefladerne af , svenske Tændstikker og finder ogsaa end Anvendelse til chemisk Brug. f Phosphorbrint. Naar man kog Phosphor med Kalk- eller Barytvand eh med Kalilud, udvikler der sig en farvel ' som raadden Fisk lugtende Luftart, som ka des Phosphorbrint. Den antændes af ® “ selv, saasnart som den kommer i Luften, grundet paa, at den sædvanlige luftfornhfc Phosphorbrint er blandet med en i'1™, Mængde af den i Luften selvantændelW flydende Phosphorbrint. Den kan ogsaa uj vikle sig af forraadnede organiske Legem®!