Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Forfatter: , J. Hjorth

År: 1883

Forlag: P. G. Philipsens forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 1022

UDK: 620.1(03) Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000101

indeholdende i alfabetisk Form en nøiagtig Beskrivelse af de i Handelen forekommende Varer og Producter, en Fremstilling af deres Bestanddele, Sammensötning og Anvendelse, Oplysninger anggaaende deres Productionssteder, Hovedmarkeder, Forfalskninger, Forsendelsesmaader osv. osv.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1036 Forrige Næste
Phosphorbronce. 623 Piassava. saakaldte »Lygte- ved Aftentid paa formenes at frem- paa hvilken Maade de mænd«, som vise sig Moser og Kirkegaarde, «omme. Phosphorbronce s. Bronce. Phosphorit s. Apatit. Phosphorolie (Oleum phosphor aium) et giftigt Lægemiddel, som dog kun sjel- oen anvendes; den fremstilles ved at opløse Phosphor i Mandelolie. Phosphorsalt, phosphorsurt Natron- Ammoniak, erholdes ved at blande de con- eentrerede Opløsninger af phosphorsurt Ammoniak og phospliQrsurt Natron, og paa- tølgende Inddampning og Krystallisation. Det hanner hvide, tavleformige, i Luften hen- ledende Krystaller, og anvendes i den ana- Vtiske Chemi, navnlig til Blæserørsforsøg. Phosphorsyre (Acidum phosphori- findes aldrig i fri Tilstand i Naturen, stedse bunden til Kalk, Jern, Magnesia osv. i Mineralriget er den meget udbredt; dea forekommer som Kalkphosphat eller phos- Phorsur Kalk, som store Lag Apatit og Phos- Phorit (med Chlor- og Fluorcalcium), Som- Qrerit (en fossil Guano paa Antillerne) og i aGexlende Mængder i forskjellige andre Mi- jjeralier. Pliosphorsyren kan fremstilles paa here Maader, saasom 1) ved Forbrænding af phosphor i Luften; 2) af brændte Ben; 3) ®d at behandle P. med Salpetersyre. Phos- phorsyren har den Eiendommelighed at op- r»de i forskjellige Modificationer, nemlig: pi) a - Phosphorsyre, Meta- eller énbassisk hosphorsyre. Naar man forbrænder Phos- Phor i fuldkommen tør Luft, erholder man Ørst Phosphorsyreanhydrid, en hvid, sné- hgnende Masse; opløser man denne i Yand, Aa danner Metaphosphorsyren sig. Den er Arveløs, af sur Reaction; efter nogen Tids .Prløb gaar den af sig selv over til c-Phos- khörsyre. Den friske Opløsning coagulerei- ytghvide og giver med Barytvand et gelée- o^rgt, hvidt Bundfald, ligesom ogsaa med Ølvnitrat med hvid Farve. Ij -1 b - Phosphorsyre, Pyrophosphorsyre, to- ,asisk Phosphorsyre, fremkommer ved Op- ening af c-Phosphorsyre til 215° C. Den (paner en glaslignende Masse, hvis vandige jPløsning imidlertid hverken fældes ved Æg- i rde eller ved Barytvand. Opløsningen af s»nS fælder derimod Sølv- og Baryt- ue i hvid, pulverformig Tilstand, pp) c-Phosphorsyre, almindelig trebasisk P°sphorsyre, opstaar ved Iltning af Phos- Q Øret ved Salpetersyre eller ved Kogning af Pløsningerne af Meta- og Pyrophosphor- Den danner en farveløs, klar, sirups- ÿ.Vædske fili w ^ Af/ med Barytvand; Opløsningen af dens fall giver me(f Sølvnitrat et gult Bund- ^ase ^a^ene indeholde indtil 3 ^Equivalent j*Uotas s. Pechtmales. » kunstig Mineralolie eller f'erolie, Hydrocarburus. Under dette Navn Øhommer i Handelen en Blanding af for- som krystalliserer i gjennem- . prismatiske Krystaller. Dens Van- Gif’6 Opløsning fældes hverken med Æghvide T med Bi ' - ‘ • giver med Sølvnitrat et skjellige Olier, som vindes ved tør Destilla- tion af Tørv, Brunkul, bituminøs Skifer og navnlig af Tjære, og som just paa Grund af dens forskelligartede Sammensætning baade har et forskj elligt Kogepunkt og en forskj el- lig specif. Vægt. Det første ligger imellem 100° indtil 262° C., den anden imellem 0,80 og 0,81. Naar den i Handelen forekommende Photogen kun har en Vægt af 0,78, indehol- der den Kulbrinter, som koge under 60°, og er derfor brandfarlig. Det er en farveløs eller lidt gullig, tyndtflydende, let brændbar Olie, som giver en klart lysende Flamme og kun forkuller Vægen lidet, men den har en yderst modbydelig Lugt. Den opløser Har- pixer, Fedtstoffer og Kautschuk, ligesom og- saa Svovl, Jod og Phosphor, og brændes i Lamper, som have en forneden staaende Olie- beholder. Den bedste er den, som ved et høit Kogepunkt har en forholdsvis lav specif. Vægt. Paa Grund af dens store Ildfar lighed benyttes den ikke mere som Belysnings- materiale , men kommer i den nyere Tid igjen i Handelen som Benzol, Benzin, Ben- zolin, Naphta, Ligroin, og benyttes som Pletvand, til at fjerne Fedt fra Uld, som Surrogat for Terpentinolie, til Karbure- ring af Belysningsgas for at forhøie Lys- styrken etc. Den af Tørv udvundne Photo- gen, som ogsaa kaldes Tørveolie, har en Vægtfylde = 0,835; den brænder ikke i Luf- ten, men er et kraftigt Opløsningsmiddel for Kautschuk etc. Phtalsyre er en fast, krystallinsk Syre, som vindes ved Iltning af Naphtalin og be- nyttes til Fremstilling af Benzoesyre. En stor Del af den i Handelen forekommende Benzoesyre vindes paa denne Maade. Af Phtalsyren fremstilles endvidere flere smukke Farver, saasom Alizarin, Eosin etc. Pianoforter s. Musikinstrumenter. Piassava, Pikabahamp, som ogsaa be- nævnes Monkey grass eller Para grass, stam- mer fra den i Brasilien og Venezuela vox- ende Piassavapalme, Atialea funlfera, og be- staar af de seige Trævler af Bladskederne, som efteråt de øvrige Dele af Cellevævet ere destruerede af Atmosphæren, hænge frit nedad Palmetræernes Stammer. De have et meget ensartet Udseende, en dyb, brun Farve uden Glans, ere fiskebensagtig elastiske og naa en Længde af indtil en Meter og ofte derover. I Brasilien har man allerede i mange Aar deraf forfærdiget Maatter, Snore og Toug- værk etc., hvilket sidste udmærker sig ved en høi Grad af Fasthed og Varighed og er saa let, at det flyder paa Vandet. I den nyere Tid have disse Trævler ogsaa fundet en udbredt Anvendelse i Europa til Forfær- digelse af Koste, Børster, Skrupper etc.; de benyttes t. Ex. til de Feiemaskiner, hvormed Gaderensningen foretages i London. Varen har allerede længe udgjort en selvstændig Handelsartikel og forsendes i hele Skibslad- ninger navnlig fra Bahia; en finere Sort Piassava kommer i mindre Partier og anven- des især til Børster; den koster næsten dob- belt saameget sem den almindelige. En an- den i Brasilien hjemmehørende Palme, Leo-