Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Forfatter: , J. Hjorth

År: 1883

Forlag: P. G. Philipsens forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 1022

UDK: 620.1(03) Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000101

indeholdende i alfabetisk Form en nøiagtig Beskrivelse af de i Handelen forekommende Varer og Producter, en Fremstilling af deres Bestanddele, Sammensötning og Anvendelse, Oplysninger anggaaende deres Productionssteder, Hovedmarkeder, Forfalskninger, Forsendelsesmaader osv. osv.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1036 Forrige Næste
Pibe. 624 Pikratkrudt. poldinia Piassava, afgiver Trævler, der be- nyttes paa samme Maade. Frugterne afPias- savapalmen komme i Handelen under Navn af Coquillas eller Palmenødder; de ere æg- formede, 8—10 Ctm. lange, af brunlig Farve og have et meget haardt og tykt Indrelag, som modtager en smuk Politur og anvendes meget af Dreierne til Stokkeknappe, smaa Etuier etc. Pibe er et Yinmaal = 3 Ahm à 160 Potter. Pibebusk, vild. uægte eller Bastard- Jasmin (Philadelphus coronarius), er en 2V2—3 Meter høi Busk med hvide, vellug- tende Blomster, som voxer vildt i det syd- østlige Europa og dyrkes hos os i Haver og Anlæg. Af Blomsterne tilbereder man med Behenolie en vellugtende fed Olie, som un- dertiden benyttes til Forfalskning af Jasmin- olie; ligeledes kan man udvinde en ætherisk Olie deraf. De lige Grene benyttes til Pi- berør. Pibeler kalder man en ren, fin Slags Pottemagerier af hvid, graa eller gul Farve; ved at brændes bliver det ganske hvidt. Det anvendes især til Fabrikation af Kridtpiber, men desuden ogsaa i Tøitrykkeriet, til Valk- ning af Klæde, til Puds paa Murværk, til Pastelstifter, hvor det tilsættes med Dæk- farver, Schellak, Yinaand og Terpentin, til Polering af Sølv etc. Det findes paa flere Steder i Belgien og Holland, i Thüringen og Churhessen ved Coblenz, Köln, Aachen etc., i England, hvor det benyttes til Stentøi, i Devonshire, Cornwallis, paa Øen Wight etc. og hos os paa Bornholm. (Sé ogsaa Bolus, hvid). Pibeløg; (Allium fistulosum) er vildt- voxende i det sydlige Sibérien og Høilan- dene i Mellemasien, men den dyrkes mange Steder i Europa som Kjøkkenurt, dog ikke synderlig hyppig i Skandinavien. Den tager tiltakke med saa godt som al Slags Jord og trives lige godt i Skyggen som i Solen. Bladene, Blomsterstilkene og Blomsterhove- derne have stor Lighed med Rødløg; men den er i alle Dele mindre. Bladene anvendes ligesom Purløg som Kryderi paa Mad og af- skæres efter Behov i Løbet af Aaret. Løgene bruges ogsaa istcdetfor Skalotte- og Rødløg, navnlig paa de Tider af Aaret, naar disse ere sjeldne. Pibeved s. Pibebusk. Picamar or et Product, der udvindes af den tunge Tjæreolie; det er en farveløs fed Olie af en bitter og bidende Smag, er tungtflydende og har en specif. Yægt = 1,10. Picante er en hvid mousserende Yin, som har nogen Lighed med Champagne og som produceres i Omegnen af Pavia i Lom- bardiet. Piear dan vine ere en Slags søde Vine, som navnlig produceres i Omegnen af Bezi- ers, Marseillan etc. i det franske Dep. Hé- rault af en særegen Drueart, hvorefter de ere opkaldte. De ere hvide, søde, velsmagende, meget fyrige og have en fin Aroma. Da de ere meget tilbøielige til at gjære paa Fadene, tilsætter man ved Forsendelser sædvanlig noget fransk Brændevin, og de kunne da holde sig meget længe. De anvendes ofte til Forskæring af lettere Yine. Picciolini s. Oliven. Picliurimbøniier (Fabæ eller Semen Pichurim) ere Frøkj ærnerne af to i Brasilien voxende Træer, Nectandra (Ocotea) Puchury major og minor, som høre til de laurbær- agtige Planter med nøgne Grene og aflangt ægrunde, glinsende Blade. Det første af disse Træer afgiver de store, 3—4 Ctm. lange og henved 1 % Ctm. brede Bønner, det andet de mindre, som kun ere halvt saa store. De ere paa den ene Side fordybede, paa den anden hvælvede, udvendig sortebrune og ind- vendig blegrøde og tætte; de lugte og smage omtrent som Muskatnødder, Laurbær og Sas- safras. I Ungarn og de tilgrænsende Lande benyttes de hyppig istedetfor Muskatnødder; hos os er denne Drogue, som tidligere an- vendtes i Medicinen imod Kolik og Diarrhoe, næsten gaaet af Brug. Bønnerne indeholde en ætherisk Olie af smøragtig Konsistents, som hos de ældre Frø fremtræder som hvide, glinsende Krystaller, dernæst fed Olie, Stea- rin (Pichurimtalg), og blød Harpix. Pickel grønt er en grøn Anstrøgsfarve, som fremstilles i mange Fabriker; den til- beredes af Kobberilte og læsket Kalk, me® benyttes nu ikke saameget som tidligere. Pickles, mixed s. M. Picolin s. Hjortetakolie, raffineret! Picrotoxin s. Kokkelskorn. Pierre de Strass s. Glasflusser. Pierry er Navnet baade paa en rød °S en hvid Champagnevin fra Omegnen af Byø® af samme Navn i Dep. Marne. Den røde hører til Vinene af 2den, den hvide til dea1 af 1ste Klasse. Pighvarre s. Flynder. Pigæble (Datura Stramonium), Stechapfel, er en fra Asien stammende, ff;611 nu i hele Europa udbredt vildvoxende e®.' aarig Giftplante med en 60—90 Ctm. hø*> grenet Stengel, store, grønne, ægforfflV^ bugtet tandede eller fligede, ubehaarede BL'10 og lange, hvide, tragtformede Blomster; Kap' selen er af en Valnøds Størrelse, firklapp6^ og beklædt med talrige Pigge og indeholde1 en Mængde fladtrykte, nyreformede, ®et' aarede, mat blaasorte Frø. Af Bladene og Frøet tilbereder man Tineturer og Extract til medicinsk Brug. Hele Planten kar fø8 en modbydelig bedøvende Lugt (Frøet naar det stødes) og indeholder et giftigt -jr kaloid, Daturin (s. d.), og desuden O110’ Gummi, Extractivstof og nogle Salte. Blade®1 og Frøet anvendes i Medicinen; de førS\| have en modbydelig bitter, de sidste en svag bitter og olieagtig Smag. I flere Sygdom®10’ navnlig Asthma, ryges Bladene som Toha eller omviklede med Papir som Cigaretter. Pikabahamp s. Piassava. Piki, græsk Længdemaal — Meter. . Pikratkrudt kaldes Krudtsatser, hvilke Salpeteret enten ganske eller deh1“ er erstattet med pikrinsurt Kali. Det fo®e] kommer ogsaa i Handelen under Navnet B