Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Pikrinsyre. 625 Pil. boeuf-Designalles, Fontainekrudt, o g er af stor Virkning. Pikrinsyre, Trinitophenol, Nitrophe- nylsyre, Pikrinsaîpetersyre (Acidum picro- nitricum eller carbazoticum) fremstilles ved. Indvirkning af Salpetersyre paa Phenol eller bedre ved Behandling af krystalliseret sul- phophenolsurt Natron med Salpetersyre samt paafølgende Krystallisation; den er en stærk Gift og danner lysegule, glinsende Smaa- blade, som smelte ved at opvarmes og som ved forsigtig Ophedning sublimere uden at decomponeres. I koldt Vand er den temme- lig vanskelig opløselig, lettere i kogende Vand, Alkohol og Æther; Opløsningerne ere gule og have en intensiv bitter Smag. Tid- ligere kunde Pikrinsyre kun fremstilles af Indigo, og da den derfor var meget kostbar, anvendtes den sjeldnere og kun til Farvning af Silke ; men efterat man lærte at tilborede denne Syre i stor Mængde og til billig Pris, bar den fundet en mere udbredt Anvendelse til Farvning af Silke og Uld, imedens der- imod Bomuld og Linned ikke ere modtagelige derfor. Den bar en meget betydelig Farve- kraft; 1 Kvint Pikrinsyre er tilstrækkeligt til at farve 10 Pund Kaasilke straagult. Det i Handelen forekommende Pikringult er ikke i'en Pikrinsyre, men indeholder desuden ad- skillige pikrinsure Salte; da det er et let exploderende Stof, maa man være forsigtig nmd at behandle det. Med Cyankalium til- bereder man af Pikrinsyre Phenyl- eller iso- Purpursyre, som danner smuktfarvede Salte, af hvilke isopurpursurt Kali bruges til Farv- ning af Uld og Silke under Navn af G re nat soluble eller Granatbrunt. Da det i tør Til- stand allerede ved Gnidning exploderer med stor Heftighed, kommer det i Handelen i Heigform (en pâte), og er tilblandet Glycerin I°r at forhindre Udtørring. En Opløsning af Pikrinsyre og pikrinsure Salte tilsat med Indigo, Anilingrønt (Jodgrønt) eller Berliner- blaat, giver en smuk grøn Farve, der benyt- tes til Farvning af Silke og Uld. De pikrin- SUl'o Salte ere alle smukt farvede, røde eller gule ; ved at ophedes forpuffe de Heste meget heftigt, nogle af dem endogsaa kun ved Stød Hier Slag, hvorfor ogsaa enkelte, saasom det Pikrinsure Kali, finde Anvendelse til explo- derende Blandinger, Krudt etc. Pikroiith s. Serpentin. i'ikrotoxiii s. Kokkelskorn. Pikul, Pekul eller Pikol er en Handels- vægt i Østasien. 1 Pikul i China har 100 Kettis og veier 60,479 Kilogram; i Japan er den = 57,96, paa Java 61,8 og paa Philip- pinerne 63,27 Kilogram. Pilchard (Clupea Pilchardus) er en Art store Sardeller eller Smaasild, men tyk- kere, federe og mere velsmagende end de sidstnævnte, hvorfor de ogsaa foretrækkes lor dem. De forekomme i stor Mængde i don første Halvdel af Juli ved Sydkysten af England og Nordkysten af Frankrig og for- blive der indtil Oktober; i denne Tidsperiode langes de især af Kystbeboerne af Cornwallis °g Devonshire. De fleste forsendes til Ud- landet. især til Spanien og Italien, i Fou- J. Hjorth: Varelexikon. stager, som indeholde omtrent 2000 Stykker. Hovedafsætningsmarkedet er Venedig, der- efter følger Ancona. I selve England spiser man ikke disse Fisk undtagen just i de Egne, hvor de fanges. Pi I (Salix), T. Weide, E. Willow, Fr. Saule, er en af talrige Arter og baade som Træ og som Busk voxende Planteslægt med spredte, mest smalle, lancetformede Blade, ufuldstændige Blomster og en to klap- pet Kapselfrugt, der indeholder mange smaa Frø, der ere forsynede med Frøuld. Det hvide, bløde og lette Ved af mange af Ar- terne anvendes til forskjellige Eedskaber, og navnlig benyttes Grenene til alt Slags Kurve- magerarbeide ; ogsaa som Brændselsmateriale har Veddet Betydning, ihvorvel dets Brænde- værdi neppe er større end Halvdelen af Bøge- vedets. Pilebarken anvendes meget til Garv- ning og i Farverierne, og af Barken af nogle Arter, navnlig af Purpur- og Mandelpilen, fremstilles Salicin (s. d.). Bladene af nogle Arter anvendes til Kvægfoder, Frøulden til Filt og Udstopning, Blomsterne ere af stor Betydning for Biavlen, og Grenene og Kvi- stene benyttes til Gjærder, Faskiner, Feie- koste og fremfor alt, som ovennævnt, til Baandkjæppe, Kurvestokke og Kurvefletning. Den Art, som er den mest tjenlige til grovere Kurvemagerarbeide, er Baand- eller Fisker- pilen, S. viminalis, et21/2—5 Meter høit busk- agtigt Træ med lange smalle, paa Under- siden sølvglinsende Blade. Hertil anvendes dog ogsaa ofte Grenene af den hvide Pil eller Sølvpilen, S. alba, som er et nøisomt og haardført Træ, der kan blive 19—25 Meter høit og som sædvanlig kappes hvert 3die eller 4de Aar. Med Barken af dette Træ garves sædvanlig de bekjendtc Kanders-Handsker; den med Alun indkogte Lud deraf giver en brun Malerfarve, og af Blomsterraklerne kan man ved Destillation vindo en Slags vellug- tende Vand. Foruden disse to Arter findes der her i Landet over 20 andre, af hvilke følgende ere de vigtigste: Vidiepilen, S. ca- prea, voxer most i Moser og Skove, under- tiden som et høit Skovtræ; lancetbladet Pil, S. lanceolata, ogsaa kaldet »hollandsk Baand- pil«, plantes mest i levende Hegn; Rødpilen, S. rubra, er en meget god Kurvepil; Purpur- pilen, S. purpurea, en lavere Busk, plantes sædvanlig i Hegn og er den bedste Art til finere Kurvemagerarbeide; Mandelpilen, S. amygdalina, en stor Busk, der voxer i Hegn og ved Søbredder; bølgebladet Pil, S. undu- lata, taaler godt at voxe i Vandet; Taare- pilen, S. babilonica, har nedhængende Grene og plantes mest ved Gravsteder. Af flere Arter, navnlig af Skjørpilen, S. fragilis, men ogsaa af S. alba, pentandra, viridis o. fl. an- vender man den bittert og sammensnærpende smagende Bark af de to- eller treaarige Grene, Cortex Salicis, baade indvortes og udvortes som et styrkende og adstringerende Middel og tidligere benyttedes den som Surrogat for Chinabark; den bedst hertil anvendelige er den af S. pentandra, Laurbærpilen. — Til Danmark indføres der aarlig fra Udlandet I maaské for flere hundrede tusinde Kroner 40