Varelexikon Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold
Forfatter: , J. Hjorth
År: 1883
Forlag: P. G. Philipsens forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 1022
UDK: 620.1(03) Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000101
indeholdende i alfabetisk Form en nøiagtig Beskrivelse af de i Handelen forekommende Varer og Producter, en Fremstilling af deres Bestanddele, Sammensötning og Anvendelse, Oplysninger anggaaende deres Productionssteder, Hovedmarkeder, Forfalskninger, Forsendelsesmaader osv. osv.
Pinangnødder.
627
dels forvirret imellem hverandre løbende,
meget skjøre Trævler, og er sandsynligvis
bleven dannet ved pludselig Indvirkning af
Vanddampe paa glødende trachytagtige Lag.
Dens Haardhed er = 6, og dens Masse har
egentlig en specif. Vægt = 2,19—2,20; men
paa Grund af de mange Hulheder, som fin-
des deri, er dens Vægtfylde ofte kun =
0,914, saa at den kan flyde paa Vand. Den
er som oftest hvidliggraa, men undertiden
ogsaa mørkegraa, blaalig, grønlig, rødlig eller
brunlig, og i sine Bestanddele er den saa
daard, at den ridser Glas og de fleste Me-
taller. Kun ved Kanterne er den noget gjen-
tiemskinnende og noget smeltelig; forresten
blærer den sig op i Ilden. Den findes i Re-
gelen i alle vulkanske Egne i større eller
®indre Lag, navnlig paa de lipariske Øer,
Vfd Neapel, Rom, i Omegnen af Andernach
ved Rhinen, i Ungarn, paa Island, flere af de
græske Øer, Teneriffa, i Auvergne, Mexico etc.
Den har ligesom Sandsten en naturlig Ru-
bed, og den benyttes derfor især til Slibning
%p Polering af Metaller, Marmor, Glas, Ei-
nüben, Pergament, Læder, Ben, lakerede
^arer, Træ etc., endvidere til Tandpulver,
Padérpulver, Mørtel, Pimpstenssæbe etc. Den
isendes nedpakket i Straa i Fade ; den hedste
er den hvide/ som bør være saa let og blød
muligt. — Der forekommer ogsaa en
bflnstig Pimpsten, som er sammensmeltet af
Drartssand, Lér- og Kalksand og som sælges
Onder Navn af Wiener Pimpsten i hvide Pla-
ner af l_5 Punds Vægt; den bestaar af saa
Ensartede Korn, at den til forskjelligt tech-
/sk Brug, navnlig af Træarbeidere, foretræk-
j/s for den naturlige, og den erholdes baade
nkornet og grovkornet. Den bedste Sort
abrikeres af Hardtmuth i Budweis.
|iiiangnodder s. Arekanødder.
; finasses eller Pinas kaldes en Art ost-
Ddislce Tøier og Lommetørklæder, som be-
ll'?9’ helt af Træbast og mest ere af brun
Jjer gul Farve. Ligeledes gives dette Navn
11 et kipret Bomuldsstof med blaa Kjede-
aade og hvid Islæt, som tidligere kun kom
■'a Ostindien, men som nu ogsaa forfærdiges
. b rankrig og England, især for Handelen
\ Afrika.
v.jAinastrøevler kaldes undertiden Ma-
ülMampe
tø
Ciuchi» ak
er en guldlignende, smidig
, som bestaar af 128 Dele
So —er, 7 Dele Messing og 7 Dele Zink, men
-.ni ved Fremstillingen behandles paa en
u ^composition
>bber. 7 Dele IV
/Ond
ommelig Maade. Efter andre Kilder be-
0 dar den af 100 Dele Kobber, 80 Dele Zink
flO Dele Jern eller af
Den
iJbele Kobber.
V i ved en smukkere
,/0<lbagelighed
1 Del Messing og
adskiller sig fra Torn-
Farve og en større
-'“•soij.gneu for Politur, ligesom den og-
La er mindre udsat for at anløbe. Sit Navn
r den efter Opfinderen Pinchbak, en Me-
u ^iker i London. Baade i England og Tysk-
c|f^b forfærdi ger man lignende Gjenstande
som af Tombak.
^“inchina eller Pinchinat er Navnet paa
^rove> klædeagtige Tøier, som for-
eges i det sydlige Frankrig, især i Om-
egnen af Toulon, og som mest gaa til Spa-
nien og Italien.
Pmc«i)§ s. Bomuldsgarn.
Pillée kaldes i Frankrig den bedste Sort
tørrede Stokfisk.
Finies, Pinioler eller Piniekjærner
{Nuces Pineœ), T. Pinien, Arvennüsse, Zir-
belnüsse, ere ITugtkjærnerne af Pinien, Pi-
nus Pinea, en ArtNaaletræ af 13—16 Meters
Høide, som kun voxer i det sydlige Europa,
navnlig i Italien, Spanien og i Sydfrankrig,
samt i Levanten etc. Den bærer 12—15 Ctm.
lange, ved Grunden 8—12 Ctm. brede, py-
ramideformige, glatte, gulbrune Kogler med
4—6 Ctm. lange, foroven tykke Skjæl, af hvilke
enhver indeholder to Frø eller Nødder, Nuclei
Pincæ. Disse have en liaard Skal, ere aflangt
ægformede og indeslutte 11/2 Ctm. lange og
4 Mm. brede Kjærner ; disse ere overdragne
med en tynd brun Hud, hvide, uden Lugt
og i frisk Tilstand besidde de en behagelig,
mandelagtig, sød, fed og olieagtig Smag, som
dog snart bliver noget syrlig og harpixagtig
balsamisk; de blive ogsaa selv hurtig harske.
De komme i Handelen afskallede, de bedste
fra Levanten, desuden ogsaa fra Italien, Spa-
nien, Sydfrankrig, Tyrol etc. og anvendes i
Kjøkkener og Conditorier omtrent som Mand-
ler ; undertiden sylter man dem ogsaa i Suk-
ker. Paa Grund af deres Indhold af Olie
anses de som nærende. Tidligere anvendte
man dem ogsaa i Medicinen til Fremstilling
af Emulsioner o. dsl. I de sydlige Lande
presser man en velsmagende Olie deraf, som
dog ogsaa let bliver harsk.
Finit coloni*, SVIinerallak eller Nellike-
farve, er et fabrikeret mineralsk Farvestof,
et fint, krystallinsk, rødligviolet Pulver, der
saavel benyttes til Fremstilling paa Poreel-
lain af farvet Glasur lige fra Rosa til mørk
Violet, som til Malerfarve. Den tilberedes
ved flere Timers heftig Glødning af 100 Dele
Tinsyre, 34 Dele Kridt, 4 Dele chromsurt
Kali, 5 Dele Kiselsyre og 1 Del Lér, samt
paafølgende Slenming og Udvaskning med
saltsyreholdigt Vand. Pink colours farvende
Evne synes navnlig at skyldes dets Indhold
af det ved Glødning dannede Chromforilte.
Pinksalt, Tinchiorid-Salmiak, er et
hvidt, krystallinsk Pulver, som finder Anven-
delse i Tøitrykkerierne og Farverierne, hvor
det ofte benyttes som Beitse, idet dets for-
tyndede Opløsning i Vand ved Kogning
næsten udskiller alt Tin som Tinsyrehydrat.
Sé ogsaa Tinchiorid, salmiakholdigt.
Filma s. Ananashamp.
Filma marina kalder man i Italien
Muslingesilken (s. d.). I Frankrig og Neder-
landene forfærdiger man ogsaa under dette
Navn en Slags fint, olivenfarvet Klæde med
et gulbruut Skjær, der skal efterligne Mus-
lingesilkens Farve.
Pinolin s. Fyrreharpix.
Fint, engelsk Maal for flydende Varer =
Quart = 0,588 danske Potter; 1 Gallon
4 Quarts.
Pipe eller Butt, engelsk Maal for Vin,
Brændevin, Eddike etc. = 592,6 danske Pot-
ter. I originale Foustager regnes 1 Pibe
40*