Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Forfatter: , J. Hjorth

År: 1883

Forlag: P. G. Philipsens forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 1022

UDK: 620.1(03) Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000101

indeholdende i alfabetisk Form en nøiagtig Beskrivelse af de i Handelen forekommende Varer og Producter, en Fremstilling af deres Bestanddele, Sammensötning og Anvendelse, Oplysninger anggaaende deres Productionssteder, Hovedmarkeder, Forfalskninger, Forsendelsesmaader osv. osv.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1036 Forrige Næste
Pinangnødder. 627 dels forvirret imellem hverandre løbende, meget skjøre Trævler, og er sandsynligvis bleven dannet ved pludselig Indvirkning af Vanddampe paa glødende trachytagtige Lag. Dens Haardhed er = 6, og dens Masse har egentlig en specif. Vægt = 2,19—2,20; men paa Grund af de mange Hulheder, som fin- des deri, er dens Vægtfylde ofte kun = 0,914, saa at den kan flyde paa Vand. Den er som oftest hvidliggraa, men undertiden ogsaa mørkegraa, blaalig, grønlig, rødlig eller brunlig, og i sine Bestanddele er den saa daard, at den ridser Glas og de fleste Me- taller. Kun ved Kanterne er den noget gjen- tiemskinnende og noget smeltelig; forresten blærer den sig op i Ilden. Den findes i Re- gelen i alle vulkanske Egne i større eller ®indre Lag, navnlig paa de lipariske Øer, Vfd Neapel, Rom, i Omegnen af Andernach ved Rhinen, i Ungarn, paa Island, flere af de græske Øer, Teneriffa, i Auvergne, Mexico etc. Den har ligesom Sandsten en naturlig Ru- bed, og den benyttes derfor især til Slibning %p Polering af Metaller, Marmor, Glas, Ei- nüben, Pergament, Læder, Ben, lakerede ^arer, Træ etc., endvidere til Tandpulver, Padérpulver, Mørtel, Pimpstenssæbe etc. Den isendes nedpakket i Straa i Fade ; den hedste er den hvide/ som bør være saa let og blød muligt. — Der forekommer ogsaa en bflnstig Pimpsten, som er sammensmeltet af Drartssand, Lér- og Kalksand og som sælges Onder Navn af Wiener Pimpsten i hvide Pla- ner af l_5 Punds Vægt; den bestaar af saa Ensartede Korn, at den til forskjelligt tech- /sk Brug, navnlig af Træarbeidere, foretræk- j/s for den naturlige, og den erholdes baade nkornet og grovkornet. Den bedste Sort abrikeres af Hardtmuth i Budweis. |iiiangnodder s. Arekanødder. ; finasses eller Pinas kaldes en Art ost- Ddislce Tøier og Lommetørklæder, som be- ll'?9’ helt af Træbast og mest ere af brun Jjer gul Farve. Ligeledes gives dette Navn 11 et kipret Bomuldsstof med blaa Kjede- aade og hvid Islæt, som tidligere kun kom ■'a Ostindien, men som nu ogsaa forfærdiges . b rankrig og England, især for Handelen \ Afrika. v.jAinastrøevler kaldes undertiden Ma- ülMampe tø Ciuchi» ak er en guldlignende, smidig , som bestaar af 128 Dele So —er, 7 Dele Messing og 7 Dele Zink, men -.ni ved Fremstillingen behandles paa en u ^composition >bber. 7 Dele IV /Ond ommelig Maade. Efter andre Kilder be- 0 dar den af 100 Dele Kobber, 80 Dele Zink flO Dele Jern eller af Den iJbele Kobber. V i ved en smukkere ,/0<lbagelighed 1 Del Messing og adskiller sig fra Torn- Farve og en større -'“•soij.gneu for Politur, ligesom den og- La er mindre udsat for at anløbe. Sit Navn r den efter Opfinderen Pinchbak, en Me- u ^iker i London. Baade i England og Tysk- c|f^b forfærdi ger man lignende Gjenstande som af Tombak. ^“inchina eller Pinchinat er Navnet paa ^rove> klædeagtige Tøier, som for- eges i det sydlige Frankrig, især i Om- egnen af Toulon, og som mest gaa til Spa- nien og Italien. Pmc«i)§ s. Bomuldsgarn. Pillée kaldes i Frankrig den bedste Sort tørrede Stokfisk. Finies, Pinioler eller Piniekjærner {Nuces Pineœ), T. Pinien, Arvennüsse, Zir- belnüsse, ere ITugtkjærnerne af Pinien, Pi- nus Pinea, en ArtNaaletræ af 13—16 Meters Høide, som kun voxer i det sydlige Europa, navnlig i Italien, Spanien og i Sydfrankrig, samt i Levanten etc. Den bærer 12—15 Ctm. lange, ved Grunden 8—12 Ctm. brede, py- ramideformige, glatte, gulbrune Kogler med 4—6 Ctm. lange, foroven tykke Skjæl, af hvilke enhver indeholder to Frø eller Nødder, Nuclei Pincæ. Disse have en liaard Skal, ere aflangt ægformede og indeslutte 11/2 Ctm. lange og 4 Mm. brede Kjærner ; disse ere overdragne med en tynd brun Hud, hvide, uden Lugt og i frisk Tilstand besidde de en behagelig, mandelagtig, sød, fed og olieagtig Smag, som dog snart bliver noget syrlig og harpixagtig balsamisk; de blive ogsaa selv hurtig harske. De komme i Handelen afskallede, de bedste fra Levanten, desuden ogsaa fra Italien, Spa- nien, Sydfrankrig, Tyrol etc. og anvendes i Kjøkkener og Conditorier omtrent som Mand- ler ; undertiden sylter man dem ogsaa i Suk- ker. Paa Grund af deres Indhold af Olie anses de som nærende. Tidligere anvendte man dem ogsaa i Medicinen til Fremstilling af Emulsioner o. dsl. I de sydlige Lande presser man en velsmagende Olie deraf, som dog ogsaa let bliver harsk. Finit coloni*, SVIinerallak eller Nellike- farve, er et fabrikeret mineralsk Farvestof, et fint, krystallinsk, rødligviolet Pulver, der saavel benyttes til Fremstilling paa Poreel- lain af farvet Glasur lige fra Rosa til mørk Violet, som til Malerfarve. Den tilberedes ved flere Timers heftig Glødning af 100 Dele Tinsyre, 34 Dele Kridt, 4 Dele chromsurt Kali, 5 Dele Kiselsyre og 1 Del Lér, samt paafølgende Slenming og Udvaskning med saltsyreholdigt Vand. Pink colours farvende Evne synes navnlig at skyldes dets Indhold af det ved Glødning dannede Chromforilte. Pinksalt, Tinchiorid-Salmiak, er et hvidt, krystallinsk Pulver, som finder Anven- delse i Tøitrykkerierne og Farverierne, hvor det ofte benyttes som Beitse, idet dets for- tyndede Opløsning i Vand ved Kogning næsten udskiller alt Tin som Tinsyrehydrat. Sé ogsaa Tinchiorid, salmiakholdigt. Filma s. Ananashamp. Filma marina kalder man i Italien Muslingesilken (s. d.). I Frankrig og Neder- landene forfærdiger man ogsaa under dette Navn en Slags fint, olivenfarvet Klæde med et gulbruut Skjær, der skal efterligne Mus- lingesilkens Farve. Pinolin s. Fyrreharpix. Fint, engelsk Maal for flydende Varer = Quart = 0,588 danske Potter; 1 Gallon 4 Quarts. Pipe eller Butt, engelsk Maal for Vin, Brændevin, Eddike etc. = 592,6 danske Pot- ter. I originale Foustager regnes 1 Pibe 40*