Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Piper. 628 Plantevox. Portvin = 115 imperial Gallons, Madeiravin = 92, Marsalavin = 93, Teneriffavin = 100, Malagavin = 105, Sherry '== 108 imp. Gallons. Piper. P. nigrum, P. album s. Peber. — P. liete! s. Betel. — P. caudatum s. Cubeber. — P. cayemiense s. Cayennepeber. — P. hi- spanicuin s. Peber, spansk. — P. jainaicensc s. Piment. — P. indicum s. Peber. — P. lon- gum s. Peber, lang. — P. tartaricum, turci- cum s. Peber, spansk. Piperiii s. Peber. Piqué, En. Quilting, er et meget tæt Bomuldstøi, som væves paa en eiendommelig Maade med dobbelt Kjede, hvoraf den un- derste, som bestaar af sværere Garn, danner et glat Underfoer, og det øverste Mønsteret, der bestaar af smaa forskjelligt formede Op- høininger og Fordybninger. Vanskelige Møn- stre frembringes nu sædvanlig med Jacquard- maskinen. Foruden helt af Bomuld forfær- diger man nu ogsaa Piqué paa forskjellig Maade blandet med Silke. Bomulds Piqué er dels hvidt eller ensfarvet, dels ogsaa for- synet med forskjellige paatrykte eller ogsaa indvirkede brogede Mønstre. De engelske Piqués, som navnlig tilvirkes i Manchester og Omegn i forskjellige Sorter og ogsaa med særegne Navne, udmærke sig særlig ved deres Finhed og smukke Udseende; ogsaa i Tysk- land fabrikeres der meget gode Piqués, saa- som i Chemnitz, Hohenstein, Glauchau i Sachsen, ligesom ogsaa i Berlin, i Böhmen og i Omegnen af Wien. De sachsiske Fa- briker udmærke sig især ved Forfærdigelsen af Piqués-Sengetæpper. En Art Piqué, som er op kradset og ujevnt paa Undersiden og som benyttes til Sengetæpper og Dameskjør- ter, kaldes Moltonpiqué. — Ogsaa nogle mønstrede Bomuldstøier, som ikke ere dan- nede ved Dobbeltvæving, men hvor Møn- steret frembringes ved Dreilsvævning, kaldes Piqué. Piquettes kalder man i Frankrig de lette, ordinaire Vine. Piqûre kalder man i Handelen med raa Huder disses Beskadigelse af Orme og be- tegner Graden af samme med 1, 2 etc. Pi- qûre. Pisang s. Bananer. Pistacier (Semen Pistaciœ), T. Pista- zien, Pimpernüsse, grüne Mandeln, ere de j grønne, med en rødlig Hud overdragne, be- hagelig mandelagtig smagende, olieagtige Frøkjærner af det 6 J/2—10 Meter høie Pi- stacietræ, Pistacia vera, med fjerdelte Blade ! og hvide Blomster ; det hører hjemme i Per- ; sien, Arabien, Syrien og Ægypten, og er ; blevet forplantet til Landene i det sydlige j Europa. Frugten er en 2—3 Ctm. lang, oval eller rundagtig Stenfrugt, som under en rød- liggrøn, tynd og læderagtig, svagt krydret Ydrehud har en hvid, tyk, træet, toklappet Skal, som let lader sig skille i to Halvdele og som indeholde det paa den ene Side op- høiede og paa den anden Side fordybede, tre- kantede, graaligrøde, indvendig livlig grønne Frø. — Pistacierne komme i Handelen dels med og dels uden den træagtige Skal; de ! sidste kaldes i Italien Pistacchi mondi eller curati og ere dobbelt saa dyre som de første. De fleste komme fra Sicilien, endel ogsaa fra Spanien og Provence; de levantiske fra Ægyp- ten, Aleppo etc., som mest komme til Eu- ropa over Marseille, ere dog de største og bedste. Man benytter dem ligesom Mandler og Pinier til Bagværk, Confiturer etc. og sylter dem ogsaa undertiden i Sukker; i Le- vanten spises de hyppig raa, da de ere meget nærende. De give ogsaa en meget godOlie, som er sødere end Mandelolie. De blive let harske og ormædte, hvorfor man maa opbe- vare dem paa et køligt Sted og oftere sigte dem. Pistaciemandler eller Pistaches kaldes den bedste Sort franske Krakmandler. Pistacit, Epidot eller Zoisit er en mono- klinometrisk, som oftest søileformet Krystal af Haardhed = 6,5 og specif. Vægt = 3,3; den er mest pistacie- eller olivengrøn og findes ved Arendal i Norge, paa St. Gott- hardt, i Tyrol etc. Den staar Chrysolithen nær og sælges ogsaa stundom istedetfor denne; dens Farve er dog mere gulagtig. Pistolles s. Blommer. Pita, Pite eller Pitohamp s. Agave. Pitakal er Navnet paa et smukt blaajj Farvestof, som er fremstillet umiddelbart at Trætjære af Reichenback ; ligesom med deal Stenkulstjæren tilberedte Farvestoffer varede det længe, inden man begyndte at anvende det til Farvning, hvortil det først i de senere Aar er benyttet. Pitayofoark s. Chinabark. Pitch-pine s. Fyr. Pitprops kaldes Træstykker, som be- nyttes til Afstivning i Bjergværksgruberne og som ere skaarne meget nøiagtigt paalang8 af Træet, saaledes at det Tryk, som ae skulle modstaa, virker lodret paa Fibrene, hvorved Modstandskraften bliver meget be- tydelig. Pittolie er et Belysningsmateriale, som kom i Handelen for nogle Aar siden. Det udvindes ved Destillation af Petroleum °° kommer ogsaa i Handelen under Navnet Ke- rosin; det koger vod 150° C. og har eI1 specif. Vægt = 0,825 til, 0,870. Pizzutelli kaldes en Art Druerosin61 med aflange Bær og af en fortræffelig Sma& fra den italienske Provins Bom. , Plaitings eller Quiltings kaldes en smalt, glat Bobinet. Plait He t er en særegen Slags Bobi- net, som har Lighed med Grunden i de kost' bare, haandkniplede Valencienne Knipling61-- Plantelim s. Lim. Plantelndsalt s. Potaske. Plantesilke s. Agave. , Plantevox eller vegetabilsk Vox er6 i Naturen meget udbredt Stof, der danne1 sig som et tyndt Overtræk paa forskjeM6 Frugter, Blade eller Stengier; med Hens)11 til dets Sammensætning er det meget for- skjelligt fra Bivox, som det dog kan erstatt til Fabrikation af Lys. De vigtigste i Ha11' delen forekommende Sorter ere: Japanésis* Vox (s. Vox), Carnaubavox (s. PalmevoU