Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Plasma. 629 Platin. det næsten pistaciegrønne Vox af Myr i ca- Arterne, navnlig af Myrica cerifera i Pen- sylvanien, Virginien, Carolina etc., M. cara- cassana i Ny Granada, M. cordifolia ved det gode Haabs Forbjerg og flere. Yoxet løsnes fra Frugterne ved Kogning med Yand, og naar det derefter er blevet koldt, kan det aftages. (Sé ogsaa Vox.) Plasma s. Chalcedon. Platlislt s. Kabliau. Platan {Platanus), Slægt af en til de Kronløso henhørende Familie, Platanfamilien, som indbefatter store, smukke Træer, af hvilke flere Arter plantes hos os til Alleer og i Park- anlæg. Af disse ere de vigtigste : den øster- landske Platan, P. orientalis, med lancetfor- mede Bladflige, har et fint, hvidt, let og seigt Yed, der anvendes til Snedker- og Dreierarbeide, til Musikinstrumenter og under- tiden ogsaa til Skibsbygning ; det er et stort °g kraftigt Træ, der hvert Aar fornyer sin Bark, som falder af i store Stykker. Den vesterlandske eller virginske Platan, P. occi- dentali^ fra Nordamerika, har ot lignende Ved, der lader sig farve som Mahognitræ og godt kan anvendes til Meubler o. dsl. Den ahornbladede Platan, P. accritolia, stammer ligeledes fra Orienten, men plantes sjeldnere hos os, da den ikke er meget haardfør; dens Ved er ligeledes anvendeligt. — Den falske Platan er den almindelige hvide Ahorn (s. d.). .Platillas eller Piatilles kaldes en hyp- pig forekommende Sort Lærreder, som op- rindelig vævedes i Frankrig, men som nu ogsaa forfærdiges i Tyskland og England. Der haves flere Sorter deraf, navnlig Platillas royales eller reales og Platillas simples, af hvilke den første er tæt og fast vævet og smukt lxvidbleget, imedens den sidste er mere løst vævet. Begge Arter blive stivede, mang- lede og mest sammenlagte i Bogform efter hele Bredden; dog forekomme de ogsaa i Buller. P. royales forekomme ogsaa ublegede tøder Navn af P. crudos, Chalets eller Flo- rillos crudos; man har dem ligeledes farvede under Navn af P. tintas, navnlig sorte, blaa, gule og rosafarvede. P. Selesias ere endnu løsere vævede end P. simples. De engelske Platillas, som næsten have fortrængt de tyske paa de oversøiske Markeder, ere bil- ligere end disse, men ogsaa sværere og mindre holdbare. Platin eller Platina {Platinum), hvilken Benævnelse stammer fra det spanske Ord Plata, der betyder Sølv, ogsaa undertiden kaldet hvidt Guld, er et først i Aaret 1730 i Sydamerika opdaget Metal, som i høi Grad hésidder de ædle Metallers Egenskaber, idet det er strengtflydende, uforanderligt i Luf- ten, uopløseligt i Syrer og meget strækkeligt. I ren Tilstand er dets Farve sølvhvid med et staalgraat Skjær; men dets Glans er rin- gere end Sølvets. Platina forekommer gedi- gent i Columbia, Peru, Brasilien og Ural som »maa, rundagtige, graa, metalglinsende Korn. I den nyere Tid er det ogsaa fundet sammen næd Vaskeguld i Kalifornien, Oregon, Bra- silien, Haiti, Australien og paa Borneo, ende- lig ogsaa ved Kør aas i Norge som Isprængning i Klippemassen og i Sandet af Ivalofloden i det nordlige Lapland. Platina er mod tid- ligere Anskuelser, om end i ringe Mængde, dog temmelig udbredt; Pettenkofer har saa- ledes paavist, at næsten alt Sølv, som fore- kommer i Naturen, indeholder en ringe Mængde Platin. Dette Metal blev først op- daget af den spanske Mathematiker, Anton d’Ulloa i det guldførende Sand af Floden Pinto i Choco (Ny-Granada) i Sydamerika; det blev først antaget for at være Sølv, ind- til den svenske Myntdirektør Scheffer paa- viste, at Platinet var et eget Metal. I Bra- silien forekommer det i Sandet, som er op- staaet ved Forvitring af Syenit, i Ural navn- lig i det Flodsand, som er dannet ved Ser- pentinets Forvitring og Bortslemning, og det forekommer da sammen med de deriværende tunge Mineralier som Chromjern, Titanjern, Zircon etc. Paa Borneo findes det sammen med Svovlruthenium, det saakaldte Laurit. Indtil Aaret 1822 kom alt Platina fra Syd- amerika; men i det nævnte Aar opdagede man det ogsaa i Guldvaskerierne paa Urals østlige Skraaning, og det viste sig snart, at det fandtes langsmed hele Urals Bjergkjede, hvor Gruberne ligge i Sandlag tæt under Jordens Overflade. Det varede ikke længe, førend man fandt mere Platina i Ural end i Amerika, og for Øieblikket er det Kusland, som bestemmer dette Metals Pris; thi ime- dens Sydamerika i Gjennemsnit kun leverer 800—-900 Pund aarlig, producerer Kusland gjennemsnitlig 4,500 Pund, og denne Pro- duction skal kunne forøges betydeligt. Pla- tina findes ofte her gediegent i sølv- eller staalgraa Korn af forskj ellig Størrelse, under- tiden ogsaa i Blade; men det forekommer stedse i Forbindelse med nogle andre Me- taller, som først bleve bekjendte ved Opda- gelsen af Platinet, nemlig med Osmium, Iri- dium, Palladium, Khodium ogKuthenium. I denne raa Tilstand kaldes det sædvanlig Pia- tinerts. Fremstillingen af rent Platina skér i Almindelighed først ved at gløde Ertsen og derefter behandle den med Saltsyre og derpaa med koldt Kongevand; derved fjernes Guldet og Resten koges med Kongevand i en Retort. Yæsken, som destillerer over, inde- holder Osmiumsyre, og den uopløste Rest bestaar af Osmium-Iridium, Ruthenium og Chromjernsten samt Titanjern, medens Y ædsken indeholder Palladium, Platin, Rhodium og en ringe Mængde Iridium. Denne Opløsning neutraliseres med Soda og tilsættes Cyan- kviksølv, hvorved Palladium bliver udskilt og den filtrerede Vædske concentreres nu ved Inddampning og blandes med en mættet Sal- miakopløsning, der vil udfælde Platinet som Platinsalmiak i Form af et Pulver, der da ved Presning, Glødning og Hamring bringes i compakt Tilstand. Den største Anstalt til Fremstilling afPlatina findes iPetersborg, hvor alt det raa Platina fra Ural forædles. Efter Glødningen danner Platinet en svampet Masse, den saakaldte Platinsvamp, der under et svagt Tryk rives i en Staalmorter og sigtes, hvorefter Pulveret undergives en stærk Pres- ning i Støbejerns Rør, hvorved det bliver