Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Plaiin. 630 Platin. sammenhængende og danner korte Cylindre, der dernæst ophedes stærkt i en Porcellains- ovn. Herved faa Cylindrene en endnu større Consistents og trække sig sammen, og Me- tallet kan allerede nu smedes og anvendes til forskjelligt Brug; men sædvanlig smedes det dog først til smaa Barrer eller udvalses til Blik eller Traad. En bedre Maade til Indvinding af Platina af Ertsen synes den franske Methode at være, der bestaar i at smelte Ertsen sammen med Blyglans og Glas, hvorved Osmium-Iridium udskilles paa Bun- den og den dannede Regulus afdrives i en Reverberovn ligesom Sølv og renses senere ved Omsmeltning i Kalkdigler; Silicium, Jer- net og Kobberet vil da indsuges af Diglen. Til Smeltning heraf anvendes Belysningsgas, der forbrænder i Iltluft. Til Smeltning af 1 Kilo Platina udfordres 100 Liter Ilt og 300 Liter Gas. Det udvundne Platin hamres derpaa og smedes. Paa den internationale Udstilling i 1862 havde Firmaet Johnson, Matthey & Co. i London udstillet en Platin- blok, der veiede 2% Cmt., til Værdi af 85,000 Francs, og som var fremstillet paa oven- nævnte Maade, og man har senere drevet det til Fremstilling af Blokke paa over 600 Punds Vægt. Prisforskjellen imellem raat og renset Platina er meget betydelig; imedens et Pund raat Platina saaledes i Petersborg omtrent koster 180 Kroner, er Prisen paa det rensede omtrent 310 Kroner. Rent Platina er hvidt som Sølv, blødere end Kobber, og har en smuk Glans; det kan hamres og strækkes og har en specif. Vægt = 20,85—21,7; det er saaledes næst efter Iridium det tungeste af alle Metaller. I Haardhed staar det imel- lem Kobber og Jern og lader sig skære; i Strækning staar det kun tilbage for Guld og Sølv; men i Seighed overgaar det alle andre Metaller, idet en Traad af s/10 Linies Dia- ameter og 60 Ctm. Længde kan bære over 28 Pund. I almindelig Ild er Platina usmeL teligt; i Hvidglødhede bliver det blødt og lader sig sveitse ligesom Stangjern, men det afgiver meget hurtigt sin Varme. Det kan smeltes i Knaldluftsflammen, hvor Tempera- turen er c. 1500° C. I Almindelighed for- mes det ved Hamring eller Valsning, og hvor Lodning er nødvendig, benytter man fint Guld. Da det i meget høi Grad kan mod- staa Iltning og andre chemiske Paavirkninger, kan det erstatte det 3 Gange saa dyre Guld i alle Tilfælde, hvor det ikke kommer an paa Udseendet. Det benyttes saaledes meget i Tandlægekunsten; en enkelt stor amerikansk Fabrik, som forfærdiger kunstige Tænder, skal alene maanedlig forbruge 20 Pund Pla- tina à 385 Kroner Pundet til de smaa Stif- ter, hvormed de kunstige Tænder fastgjøres. — Med Navnet Platinamor betegner man overordentlig findelt Platina; det er et tungt, kulsort Pulver, som er stærkt affarvende og som ved Tryk antager en hvid Farve og Me- talglans. Det fremstilles ved at blande en Opløsning af Platinforchlor i Kalilud med Alkohol, eller ved Reduction af Platintve- chlor ved Zink eller Jern. Det anvendes i Chemien, idet det i endnu høiere Grad end Platinsvamp er istand til at absorbere Luft- arter, f. Ex. Ilt, og til at omdanne f. Ex. Alkohol til Eddikesyre. Metallisk Platina kommer sædvanlig i Handelen i Form af Traad og Blik af forskiellig Tykkelse og an- vendes især til alle Slags Redskaber til che- misk-technisk Brug, hver det kommer an paa Ildbestandighed og Uopløselighed i Syrer; endvidere torfærdiger man deraf udmærket smukke Metalspeile, meget fine Vægte og andre fine G j en stande. Man forer Pistonerne i Jagtgeværer med Platina, overtrækker Spid- serne af Lynafledere dermed, og man plati- nerer ogsaa Kobber- og Porcellains-Fade eller Kar, hvortil man betjener sig af Platinsal- miak, Platinilte og Platinsvamp. I Chemien har. det Betydning, fordi dets Salte ere meget charakteristiske. Det anvendes ogsaa til Farv- ning af Emaille og Porcellain, og i Rusland har man præget Mynter deraf (s. Platimnyn- ter). En meget vigtig Anvendelse finder Platina til Concentration af Svovlsyre, hvor- til der benyttes meget store og kostbare Be- holdere. I en større Fabrik (Matheys), som daglig skal levere 15,000 Pund concentrerei Syre, koster Destillérkjedlen med Tilbehør* der maa være af Platina, omtrent 62,500 Frcs., medens en Kjedel til c. 100 Cnt. koster ç. 41,000 Frcs. Værdien af Platinaet, som ud- fordres til en saadan Kjedel, udgjør 27,500 Frcs. Tidligere var Paris det eneste Sted; hvor der fabrikeredes saadanne Beholdere m Platina ; men i den nyere Tid forfærdiges de ogsaa i Tyskland, navnlig i Hanau. — Pa- tina lader sig legere med mange Metalieb lettest med Bly, men giver med dette e skjørt og let smelteligt Metal, hvorfor mal1 aldrig bør smelte Bly i Platinaskaale. y*es' uden forbinder det sig med Guld, Sølv, Kvik- sølv, Kobber, Vismuth, Tin, Zink etc. Lj! Legering bestaaende af 7 Dele Platin, } Dele Kobber og 1 Del Zink, har en guldhU nende Farve, anløber ikke i Luften og kan give. en smuk Politur. Vigtig er en Legering a 78,7 Dele Platina og 21.3 Dele Iridium, so» ikke angribes af Kongevand og tillige er haar og hammerbar. Normalvægtene i Frankrig ^ forfærdigede af en Legering af 90 Dele Plm1^ med 10 pCt. Iridium. Mod lige Dele Staat da» ner Platina en Legering, der som SpeilmU ikke overtræffes af nogen anden Blanding Desuden forbinder Platina sig ogsaa &e Svovl, Phosphor, Kulstof, Kisel etc. Til cb^ miske Redskaber benyttes ogsaa undertiden 1 Legering af Platina med lOpCt. Iridium; deö er haardere end ublandet Platina og_ » ^ bedre modstaa de chemiske Agentier. f kjende Digler eller deslige, som ere fort®.. digede heraf, betegner man dem sædvan j med en islaaet lille Stjerne og en rudeforj'U Figur. — Prisen paa Platina ligger imen Guldets og Sølvets; som tidligere omtalt * arbeides det fortrinsvis i Paris og Ha1', men ogsaa i London. De mest bekjen Fabriker ere: i Paris Desmoutis og QUÉL nessen, Chapuis frères, Godart og Labor . nave; i Hanau C. W. Heraus, men navnhe